Job 30:5
de uddreves midt derfra, man skreg mod dem som mod en Tyv.
de uddreves midt derfra, man skreg mod dem som mod en Tyv.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 (De gave sig) til Kløfter i Dalene til at boe udi, til Huler i Jorden og Klipperne.
7 Imellem Buskene skrydede de, de samledes under Nelder,
8 (de, som vare) en Daares Børn, ja den Navnløses Børn, som vare udjagne af Landet.
3 (De, som vare) eenlige for Mangel og for Hunger, ja, som flyede til tørre (Steder), til Mørkhed, til øde og ødelagte (Stæder),
4 de, som oprykkede Katoste ved en Busk, og Enebærtræers Rødder var deres Brød,
37 de bleve stenede, gjennemsaugede, fristede, henrettede med Sværd, gik omkring i Faare- og Gjedeskind, lidende Mangel, betrængte, mishandlede,
38 — Verden var dem ikke værd — omvankende i Ørkener og paa Bjerge og i Jordens Huler og Kløfter.
2 De antaste Landemærkerne, de røve Hjorden og føde den.
3 De drive de Faderløses Asen bort, de tage en Enkes Oxe til Pant.
4 De lede de Fattige af Veien, de Elendige i Landet have skjult sig tillige.
5 See, som vilde Æsler i Ørken ere de udgangne til deres Gjerning, de stode aarle op efter Føde; (paa den) slette Mark er Brød for dem (og) for (deres) Drenge.
15 Viger, (hver) Ureen! raabte man til dem; viger, viger! I skulle ikke røre (ved dem), thi de bortfløi, ja vankede hid og did; man sagde iblandt Hedningerne: De skulle ikke boe ydermere (hos eder).
15 Og lad dem komme igjen om Aftenen, lad dem tude som Hunde og løbe rundt omkring i Staden.
7 De lade den Nøgne ligge om Natten foruden Klæder og foruden Dække i Kulden,
8 De blive vaade af Bjergenes Vandskyl, og fordi de have ingen Tilflugt, favne de en Klippe.
9 De rive en Faderløs fra Brystet, og (det, som) den Nødtørftige (haver) paa sig, tage de til Pant.
10 De lade en Nøgen gaae uden Klæder, og de tage et Neg fra den Hungrige.
9 De skulle løbe om i Staden, løbe paa Muren, opstige i Husene; de skulle komme ind igjennem Vinduerne som en Tyv.
19 Vore Forfølgere vare lettere end Ørne under Himmelen; de forfulgte os (grummeligen) paa Bjergene, de lurede paa os i Ørken.
4 De, som fore vild i Ørken, paa en øde Vei, de, som fandt ingen Stad, som de kunde boe udi,
5 — (de vare) hungrige, og tørstige tillige, deres Sjæl forsmægtede i dem.
18 De skulle udstøde ham fra Lys til Mørke, og bortstøde ham fra Jorderige.
5 Den Hungrige skal æde hans Høst, og skal tage den ind af Torne, og Røverne skulle opsluge deres Formue.
12 De staae op paa den høire Side, (der ere som) en ung Dreng, de udstøde mine Fødder, og de bane deres Fordærvelses Veie imod mig.
13 De opbryde min Sti, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper (behov).
14 De komme som ad et vidt Gab, de vælte sig (ind paa mig) under Ødelæggelse.
22 Lad der høres Skrig af deres Huse, naar du hasteligen skal lade komme en Trop over dem; thi de grove en Grav til at gribe mig, og skjulte Snarer for mine Fødder.
6 De gjøre (mig) Smerte i mine Handeler den ganske Dag; alle deres Tanker ere imod mig til det Onde.
7 De holde sig tilsammen, de skjule sig; de tage vare paa mine Fodspor, eftersom de bie efter min Sjæl.
13 Mange Øxne have omkringgivet mig, de stærke (Øxne) af Basan have omringet mig.
53 De udryddede mit Legeme i en Hule og kastede Stene paa mig.
11 Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde.
5 Dersom Tyve (vare komne) til dig, dersom Ødelæggere vare komne om Natten, — hvorledes er du udryddet? — mon de ikke (da) skulde have stjaalet (saa meget, som var) nok for dem? om Viinhøstere vare komne til dig, havde de ikke ladet (nogle) Viinqviste blive tilovers?
15 Men de glædede sig, at jeg haltede, og samlede sig; (ja, og) de Halte samledes til mig, og jeg vidste det ikke, de sønderreve (mig) og tiede ikke.
10 De have Vederstyggelighed til mig, de holde sig langt fra mig og spare ikke at spytte i mit Ansigt.
11 I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden.
13 Vee dem! thi de vanke hid og did fra mig; Ødelæggelse (skal vederfares) dem, thi de have gjort Overtrædelse imod mig; og jeg, jeg vilde forløse dem, men de, de talede idel Løgn imod mig.
5 Og de ere adspredte, fordi de have ingen Hyrde, og de ere blevne alle (vilde) Dyr paa Marken til Spise, og ere adspredte.
45 Da deres Øre hørte (om mig), adløde de mig, den Fremmedes Børn smigrede for mig.
25 Udøs din Vrede over dem, og lad din grumme Vrede gribe dem.
40 Og de skulle opføre en Forsamling over dig, og stene dig (ihjel) med Stene, og igjennemstikke dig med deres Sværd.
7 De flyede for din Trudsel, de fore hasteligen bort for din Tordens Røst.
30 Og de skulle lade deres Røst høre over dig og raabe bitterligen, og de skulle opkaste Støv paa deres Hoveder, de skulle velte sig i Asken.
9 Ved (Volds) Mangfoldighed komme de (Ugudelige) dem, som lide Vold, til at raabe; de skrige for de Stores Arm.
23 Man skal klappe med sine Hænder over ham, og hvisle over ham fra hans Sted.
28 Men (nu) boer han i Stæder, som ere ødelagte, i Huse, som Ingen boer udi, som ere rede til (at falde) i Hobe.
19 Hvorledes blive de i et Øieblik til en Ødelæggelse? de omkomme, de faae Ende for Forskrækkelser.
5 Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.
46 Den Fremmedes Børn affaldt, og de ombandt sig (med deres Vaaben, naar de udgik) af deres indelukkede (Huler).