Jobs bok 30:4

Original Norsk Bibel 1866

de, som oprykkede Katoste ved en Busk, og Enebærtræers Rødder var deres Brød,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Kong 4:38-39 : 38 Og Elisa kom tilbage til Gilgal, og der var Hunger i Landet, og Propheternes Børn sadde for hans Ansigt; og han sagde til sin Dreng: Sæt en stor Gryde paa og kog en Ret til Propheternes Børn. 39 Da gik En ud paa Marken at sanke Urter, og fandt et vildt Viintræ og samlede deraf sit Klæde fuldt af vilde Coloqvintider; og der han kom, da skar han dem i Gryden til en Ret, thi de kjendte dem ikke.
  • Amos 7:14 : 14 Da svarede Amos og sagde til Amazia: Jeg var ikke en Prophet, og jeg var ikke en Prophets Søn, men jeg var en Fæhyrde, og En, som sankede vilde Morbær.
  • Luk 15:16 : 16 Og han ønskede at fylde sin Bug med Mask, som Svinene aade, og Ingen gav ham (Noget).

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 3(De, som vare) eenlige for Mangel og for Hunger, ja, som flyede til tørre (Steder), til Mørkhed, til øde og ødelagte (Stæder),

  • 76%

    5de uddreves midt derfra, man skreg mod dem som mod en Tyv.

    6(De gave sig) til Kløfter i Dalene til at boe udi, til Huler i Jorden og Klipperne.

    7Imellem Buskene skrydede de, de samledes under Nelder,

  • 35Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark.

  • 72%

    5See, som vilde Æsler i Ørken ere de udgangne til deres Gjerning, de stode aarle op efter Føde; (paa den) slette Mark er Brød for dem (og) for (deres) Drenge.

    6De høste deres Foder paa Marken, og de Ugudelige afplukke Viingaarden.

  • 39Da gik En ud paa Marken at sanke Urter, og fandt et vildt Viintræ og samlede deraf sit Klæde fuldt af vilde Coloqvintider; og der han kom, da skar han dem i Gryden til en Ret, thi de kjendte dem ikke.

  • 5Den Hungrige skal æde hans Høst, og skal tage den ind af Torne, og Røverne skulle opsluge deres Formue.

  • 69%

    10De lade en Nøgen gaae uden Klæder, og de tage et Neg fra den Hungrige.

    11De udperse Olie imellem deres Mure, de træde Perserne og tørste.

  • 29og Honning og Smør og Faar og Oste af Køer hen til David og til Folket, som var med ham, til at æde; thi de sagde: Folket er hungrigt og træt og tørstigt i Ørken.

  • 30De havde ikke endnu styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund,

  • 68%

    4De, som fore vild i Ørken, paa en øde Vei, de, som fandt ingen Stad, som de kunde boe udi,

    5— (de vare) hungrige, og tørstige tillige, deres Sjæl forsmægtede i dem.

  • 6Men nu borttørres vort Liv; (thi her er) slet Intet, uden det Man for vore Øine.

  • 18— deres Sjæl fik en Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.

  • 7Derfor skulle de bære det Øvrige, som de have forhvervet sig, og det, de have henlagt, til de Arabers Dal.

  • 9Vi hente vort Brød med vort Livs (Fare) for Sværdet i Ørken.

  • 19Og de skulle komme og nedlade sig allesammen i de øde Dale og i Klippernes Rifter og i alle Tornebuskene og i alle priselige (Steder).

  • 14Fød dit Folk med din Kjep, din Arvs Faar, du, som boer alene i en Skov midt paa Carmel; lad dem fødes i Basan og Gilead, som i gamle Dage.

  • 67%

    5Thi ogsaa en Hind paa Marken fødte og maatte forlade (sine Kalve), fordi der ikke var Græs.

    6Og Vildæsler stode paa høie (Steder), toge Luft (til sig) som Dragerne; deres Øine forsmægtede, fordi der ikke vare Urter.

  • 5De, som aade de nydelige (Retter), ere ødelagte paa Gaderne, de, som vare opfostrede i Skarlagen, de omfavne Skarnet.

  • 3Ja, de ere de, som æde mit Folks Kjød, som drage og deres Hud af dem og bryde deres Been; og de udsprede (Stykkerne) saasom i en Gryde, og som Kjød midt i en Kjedel.

  • 4Og de leirede sig imod dem, og de fordærvede Landets Grøde, indtil man kommer til Assa; og de lode ikke Føde blive tilovers i Israel, hverken Faar eller Oxe eller Asen.

  • 18Og de fristede Gud i deres Hjerte, da de begjærede Mad for deres Sjæle.

  • 17fordi de skulle have Mangel paa Brød og Vand, og de skulle forskrækkes, den Ene med den Anden, og forsvinde i deres Misgjerning.

  • 6Der de fik Føde, da bleve de mætte, de bleve mætte, og deres Hjerte ophøiede sig; derfor forglemte de mig.

  • 4(Den er som) den Vældiges skjærpede Pile med Gløder af Enebærtræ.

  • 67%

    9Det var bedre for dem, som vare ihjelslagne ved Sværd, end for dem, som bleve ihjelslagne ved Hunger; thi disse bortfløde som de, der ere igjennemstukne, fordi der ikke var Grøde paa Marken.

    10Barmhjertige Qvinders Hænder kogte deres Børn; de bleve dem til Spise i mit Folks Datters Forstyrrelse.

  • 17Sædekornene ere raadnede under deres Jordklimper, Forraadshusene ere ødelagte, Laderne ere nedbrudte, fordi Kornet er fortørret.

  • 4Og det menige Folk, som var midt iblandt dem, fik stor Begjærlighed; derfor begyndte ogsaa Israels Børn igjen at græde og sagde: Hvo vil give os Kjød at æde?

  • 24De skulle fortæres af Hunger og opædes af Hede-Syge og bitter Ødelæggelse; og jeg vil sende Dyrs Tænder paa dem med (Hugormes) Forgift, som krybe i Støv.

  • 27Og de, som boede deri, bleve afmægtige, vare knuste og beskjæmmede; de bleve som Græs paa Marken og (som) de grønne Urter, (som) Hø paa Tagene og en (forbrændt) Ager, før (Kornet) staaer (i Ax).

  • 7Min Sjæl vægrede sig ved at røre (derved); de ere mig som en usund Spise.

  • 15Og lad dem komme igjen om Aftenen, lad dem tude som Hunde og løbe rundt omkring i Staden.

  • 13Og Herren sagde: Saaledes skulle Israels Børn æde deres urene Brød iblandt Hedningerne, hvorhen jeg vil fordrive dem.

  • 2De antaste Landemærkerne, de røve Hjorden og føde den.

  • 12da blev det oprykket i Grumhed, kastet til Jorden, og Østenvind tørrede dets Frugter; dets stærke Kjeppe bleve brudte og bleve tørre, Ild fortærede dem.

  • 5Thi før Høsten, naar Knopperne ere fuldkomne, og Blomsterne (ere blevne til) sure Druer, som blive modne, da skal man afskjære Rankerne med Seglene, og borttage, (ja) afhugge Qvistene.

  • 21Kan du sætte en Krog i dens Næse, eller bore dens Kindbeen igjennem med en Preen?

  • 19Vore Forfølgere vare lettere end Ørne under Himmelen; de forfulgte os (grummeligen) paa Bjergene, de lurede paa os i Ørken.

  • 10Thi den faste Stad (skal blive) eenlig, den (deilige) Bolig skal være bortkastet og forladt som Ørken; der skulle Kalve gaae i Græs, og der skulle de ligge og fortære dens Qviste.

  • 13Hvorfor haver du sønderrevet Gjærdet derfor, saa at alle de, som gaae forbi ad Veien, afbrøde af det?

  • 29Thi de skulle blive tilskamme for de Eges Skyld, som I have Lyst til, og I skulle beskjæmmes for de Havers Skyld, som I Udvalgte.

  • 19Til dig, Herre! vil jeg raabe; thi en Ild haver fortæret Græsgangene i Ørken, og en Lue haver optændt alle Træerne paa Marken.