Jobs bok 6:15
Mine Brødre have skuffet som en Bæk, de fare forbi som Bækkenes Strøm,
Mine Brødre have skuffet som en Bæk, de fare forbi som Bækkenes Strøm,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16der ere sorte af Iis, over hvilke der skjules med Snee.
17Paa den Tid, de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da udslettes de af deres Sted.
18Deres Veies Stier løbe afsides ud, de fare op til Intet og omkomme.
6Thi baade dine Brødre og din Faders Huus, de ere ogsaa troløse imod dig, ogsaa de skrege efter dig med fuld (Hals); du skal ikke troe dem, naar de tale gode Ting til dig.
13Han lod mine Brødre være langt borte fra mig, og de, som kjende mig, ere ogsaa blevne fremmede for mig.
14Mine Nærmeste lode af (at komme til mig), og mine Kyndinge glemte mig.
7Men de, de overtraadte Pagten, som Adam; der bleve de troløse imod mig.
7Derfor skulle de bære det Øvrige, som de have forhvervet sig, og det, de have henlagt, til de Arabers Dal.
19et falskt Vidne, som udblæser (megen) Løgn, og den, som kommer Trætter afsted imellem Brødre.
14Den, som bortvender Miskundhed fra sin Ven, forlader den Almægtiges Frygt.
13De opbryde min Sti, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper (behov).
14De komme som ad et vidt Gab, de vælte sig (ind paa mig) under Ødelæggelse.
2Gid jeg havde i Ørken et Herberge (som for) de Veifarende! da vilde jeg forlade mit Folk og gaae fra dem; thi de ere allesammen Horkarle, som handle troløst, (endog) paa Forbudsdagen.
3Og de spænde deres Tunge som deres Bue til Løgn, og de blive Vældige i Landet, ikke ved Sandhed; men de udgaae fra det (ene) Onde til det andet og kjende mig ikke, siger Herren.
4Forvarer eder, hver for sin Ven, og forlader eder ikke paa nogen Broder; thi hver Broder skuffer visseligen, og hver Ven vandrer (som) en Bagvasker.
5Og de handle bedrageligen, hver mod sin Ven, og tale ikke Sandhed; de lære deres Tunge at tale Løgn, de gjøre sig Møie for at forvende (Retten).
6Du boer midt i Bedrageri, (og) for Bedrageri vægre de sig ved at kjende mig, siger Herren.
6(Men) hvorledes ere de Ting opledte, (som) Esau (havde? hvorledes) ere hans skjulte Liggendefæ opsøgte?
7Alle dine Pagtes Mænd have ladet dig fare til Landemærket, dine Fredsmænd have bedraget dig, de have faaet Overhaand over dig; (de, som æde) dit Brød, skulle lægge en Byld under dig, (der) er ingen Forstand i ham.
11Skulde jeg holde Nogen reen med ugudelige Vægtskaaler og med en Pose, (hvorudi er) falsk Vægt?
12hvis rige Folk ere fulde af Vold, og dens Indbyggere tale Løgn, og deres Tunge er falsk i deres Mund.
10Af den samme Mund udgaaer Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke saa at skee.
10Have vi ikke allesammen een Fader? haver ikke een Gud skabt os? hvorfor handle vi troløst, den Ene imod den Anden, at vanhellige vore Fædres Pagt?
18Han er let ovenpaa Vandet, deres Deel er forbandet i Landet; han vender sig ikke til Viingaardenes Vei.
13Thi mit Folk gjorde tvende onde Ting: De forlode mig, den levende Vandkilde, at hugge sig Brønde, (ja) sønderbrudte Brønde, som ikke kunde holde Vand.
16Farer ikke vild, mine elskelige Brødre!
15min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.
15hvis Stier ere forvendte, og de ere afvegne i deres Veie;
8Men I gjøre Uret og besvige, og det Brødrene!
15Thi han, han skal bære Frugt iblandt Brødrene; (dog) skal der komme et Østenveir, et Herrens Veir, som skal fare op af Ørken, og hans Kildevæld skal tørres, og hans Kilde blive tør; det samme skal røve alle kostelige Kars Liggendefæ.
20Dog, (ligesom) en Qvinde bliver troløs imod sin Boler, saa ere I af Israels Huus blevne troløse imod mig, siger Herren.
15Men de glædede sig, at jeg haltede, og samlede sig; (ja, og) de Halte samledes til mig, og jeg vidste det ikke, de sønderreve (mig) og tiede ikke.
11Thi Israels Huus og Judæ Huus have været heel troløse mod mig, siger Herren.
15Haver du taget vare paa Verdens Sti, som de uretfærdige Folk have traadt paa?
7Alle den Armes Brødre hade ham, ja hans Venner holde sig og langt fra ham; han forfølger dem (vel) med Ord, (men) de (hjælpe) ikke.
16hvor meget mere er den Mand vederstyggelig og stinkende (for ham), der drikker Uretfærdighed som Vand?
26Thi der findes Ugudelige iblandt mit Folk: (hver) seer til, som Fuglefængere stille sig; de stille en fordærvelig (Snare), de ville fange Folk.
2En Miskundelig er borte af Landet, og der er ikke en Oprigtig iblandt Folket; de, de lure alle efter Blod, jage En den Anden i Garnet.
6De gjøre (mig) Smerte i mine Handeler den ganske Dag; alle deres Tanker ere imod mig til det Onde.
26(Som) en Kilde, der er rørt (med Fødderne), og et fordærvet Kildevæld, (saa) er en Retfærdig, som snubler for en Ugudelig.
15og de Ugudeliges Lys skal holdes tilbage fra dem, og en høi Arm skal sønderbrydes.
17En Ven elsker altid, og en Broder fødes (til Hjælp) i Nød.
28De ere alle afvegne (og) modvillige, (og) vandre (som) Bagvaskere, de ere Kobber og Jern; de, de ere allesammen Fordærvere.
13Thi Enhver er saare gjerrig, fra den Mindste af dem indtil den Største af dem, og fra Prophet og indtil Præst bedrive de allesammen Løgn.
12Mine Venner og mine Staldbrødre staae tvært over for (og see paa) min Plage, og mine Nærmeste staae langt borte.
18Hvorfor varer min Pine evindeligen, og min Plage er ulægelig, saa den ikke vil læges? du er vist bleven mig ligesom en skuffende (Kilde), (som) Vande, der ikke ere bestandige.
4Ord i en Mands Mund ere (som) dybe Vande, Viisdoms Kilde er (som) en Bæk, der udgyder sig.
22Dit Sølv er blevet til Skum, din Drik er blandet med Vand.
11(Som) Vand bortløber af Havet, og (som) en Flod tørres bort og bliver tør,
16Vi høre Lovsange fra Jordens yderste (Ende), den Retfærdige til Ære; men (nu) maa jeg sige: Jeg er mager, jeg er mager, vee mig! thi de Troløse handle troløst, ja, med Troløshed handle de Troløse troløst.