Klagesangene 4:7

Original Norsk Bibel 1866

Hendes Nasiræere vare renere end Snee, klarere end Melk; paa Legemet vare de rødere end Perler, de vare polerede som en Saphir.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 51:7 : 7 See, jeg er født i Misgjerning, og min Moder haver undfanget mig i Synd.
  • Høys 5:10 : 10 Min Kjæreste er hvid og rød, som bærer Banner frem for ti Tusinde.
  • Dan 1:15 : 15 Og efterat ti Dage vare tilende, saaes deres Skikkelse deiligere og federe paa Kjødet end alle Drengenes, som aade Kongens Mad.
  • Amos 2:11-12 : 11 Og jeg opreiste af eders Sønner til Propheter, og af eders unge Karle til Nasiræere; mon (det) ikke (være) saa, Israels Børn? siger Herren. 12 Men I skjenkede Nasiræerne Viin, og gave Befaling over Propheterne, sigende: I skulle ikke spaae.
  • 4 Mos 6:2-9 : 2 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar en Mand eller Qvinde lover et synderligt Nasiræers Løfte, at holde sig fraskilt for Herren, 3 da skal en Saadan holde sig fra Viin og stærk Drik, han skal ikke drikke Viineddike eller Eddike af stærk Drik, og han skal ingen Saft drikke af Druer, og han skal hverken æde ferske eller tørre Druer. 4 Alle hans Fraskillelses Dage skal han ikke æde Noget, som gjøres af Vinens Viintræ, hverken Rosinstene eller Huden. 5 Alle de Dage, som hans Fraskillelses Løfte (varer), skal der ikke komme Ragekniv over hans Hoved; indtil de Dage ere opfyldte, i hvilke han holder sig fraskilt for Herren, skal han være hellig og lade sit Hovedhaar frit voxe. 6 Alle de Dage, han haver lovet at holde sig fraskilt for Herren, skal han ikke komme til nogen Døds Liig. 7 Han skal ikke gjøre sig ureen for sin Fader eller for sin Moder, for sin Broder eller for sin Søster, naar de døe; thi hans Guds Fraskillelse er paa hans Hoved. 8 Alle hans Fraskillelses Dage skal han være Herren hellig. 9 Og om En, som døer, døer i et Øieblik hasteligen hos ham, og han gjør sin Fraskillelses Hoved ureent, da skal han rage sit Hoved paa sin Renselses Dag, paa den syvende Dag skal han rage det 10 Og paa den ottende Dag skal han fremføre to Turtelduer eller to Dueunger til Præsten, til Forsamlingens Pauluns Dør. 11 Og Præsten skal lave een til et Syndoffer, og een til et Brændoffer, og gjøre Forligelse for ham, fordi han haver syndet over Liget; og han skal hellige sit Hoved paa den samme Dag. 12 Og han skal (paany) holde sig fraskilt for Herren sin Fraskillelses Dage, og fremføre et aargammelt Lam til Skyldoffer, og de første Dage skulle falde hen, fordi hans Fraskillelse er bleven ureen. 13 Og denne er den Nasiræers Lov: Paa den Dag, hans Fraskillelses Dage opfyldes, skal han fremføre dette for Forsamlingens Pauluns Dør, 14 nemlig, han skal offre sit Offer for Herren, eet aargammelt Væderlam uden Lyde til Brændoffer, og eet aargammelt Gimmerlam uden Lyde til Syndoffer, og een Væder uden Lyde til Takoffer, 15 og en Kurv med usyrede Kager af Meel, blandede med Olie, og usyrede (tynde) Kager, smurte med Olie, og det dertilhørende Madoffer og Drikoffer. 16 Og Præsten skal offre det for Herrens Ansigt, og han skal lave hans Syndoffer og hans Brændoffer. 17 Og Væderen skal han lave til Takoffers Offer for Herren, tilligemed Kurven med de usyrede (Brød); og Præsten skal lave hans Madoffer og hans Drikoffer. 18 Og den Nasiræer skal rage sin Fraskillelses Hoved for Forsamlingens Pauluns Dør, og han skal tage sin Fraskillelses Hovedhaar og kaste det paa Ilden, som er under Takofferets Offer. 19 Og Præsten skal tage den kogte Bov af Væderen, og een usyret Kage af Kurven, og een usyret (tynd) Kage, og han skal lægge det paa den Nasiræers Hænder, efterat han har raget sin Fraskillelses (Hovedhaar). 20 Og Præsten skal bevæge dem med en Bevægelse for Herrens Ansigt, det er Præsten helligt, tilligemed Bevægelsens Bryst og tilligemed Opløftelsens Bov, og derefter maa den Nasiræer drikke Viin. 21 Denne er Loven for den Nasiræer, som gjør et Løfte, (det er) hans Offer for Herren, for hans Fraskillelse, foruden det, som hans Haand (ellers) formaaer; efter hans Løftes Beskaffenhed, som han haver lovet, saaledes skal han gjøre efter sin Fraskillelses Lov.
  • Dom 13:5 : 5 Thi see, du skal vorde frugtsommelig og føde en Søn, og paa hans Hoved skal ikke komme Ragekniv, thi Drengen skal være en Guds Nasiræer fra (Moders) Liv, og han skal begynde at frelse Israel af Philisternes Haand.
  • Dom 13:7 : 7 Men han sagde til mig: See, du skal vorde frugtsommelig og føde en Søn; saa skal du nu ikke drikke Viin eller stærk Drik, og ikke æde noget Ureent; thi Drengen skal være en Guds Nasiræer fra (Moders) Liv af indtil sin Dødsdag.
  • Dom 16:17 : 17 Og han gav hende sit ganske Hjerte tilkjende og sagde til hende: Der kom ikke Ragekniv paa mit Hoved, thi jeg er en Guds Nasiræer fra min Moders Liv; dersom jeg rages, da viger min Kraft fra mig, og jeg bliver svag og bliver som alle (andre) Mennesker.
  • 1 Sam 16:12 : 12 Da sendte han hen og lod føre ham frem, og han var rødagtig med deilige Øine og skjøn af Udseende; da sagde Herren: Staa op, salv ham, thi ham er det.
  • Sal 144:12 : 12 at vore Sønner kunne være som Planter, der opvoxe i deres Ungdom, vore Døttre som Hjørnestene, der ere huggede efter Templets Lignelse;
  • Luk 1:15 : 15 Thi han skal være stor for Herren, og ikke drikke Viin og stærk Drik, og alt fra sin Moders Liv af fyldes med den Hellig-Aand,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 8Deres Skikkelse er mørkere end Sorthed, de kjendes ikke paa Gaderne; deres Hud hænger ved deres Been, den er tør som Træ.

  • 6Og mit Folks Datters Misgjerning er større end Sodoms Synd, den, som blev omkastet som i et Øieblik, og der bleve ikke Hænder brugte paa den.

  • 71%

    5Jeg er sort, dog liflig, I Jerusalems Døttre! som Kedars Pauluner, som Salomos Gardiner.

    6Seer ikke paa mig, at jeg er sortagtig, thi Solen haver brændt mig; min Moders Børns (Vrede) er optændt imod mig, de have sat mig til Viingaardenes Vogterinde; (men) jeg bevarede ikke min Viingaard, som jeg havde.

  • 71%

    1Hvor deilige ere dine Gange i Skoene, du Fyrstedatter! dine Lænders Hofter ere som Kjæder, (der ere) en Kunstners Hænders Gjerning.

    2Din Navle er som et trindt Bæger, der ikke fattes Drik; din Bug er (ligesom) en Hvedehob, omgiven med Lilier.

    3Dine to Bryster ere ligesom to unge Raatvillinger.

    4Din Hals er som et Elfenbeens Taarn, dine Øine ere ligesom de Fiskevande i Hesbon ved Betth-Rabbims Port, din Næse er (ligesom) et Taarn paa Libanon, som seer imod Damascus.

    5Dit Hoved paa dig er som Carmel, og Flettelsen paa dit Hoved er som Purpur; Kongen er bunden i Lokkerne.

    6Hvor deilig og hvor liflig er du, o Kjærlighed i Vellyster!

    7Denne din Høide er lig et Palmetræ, og dine Bryster Viinklaserne.

  • 71%

    1See, min Veninde! du er deilig, see, deilig er du, dine Øine ere (som) Duers (Øine) imellem dine Lokker, dit Haar er som en Gjedehjords, som vel trives (og kommer) fra Gileads Bjerg.

    2Dine Tænder ere som en Hjord klippede (Faar), som komme op fra Svømmestedet, som føde allesammen Tvillinger, og der er intet ufrugtbart iblandt dem.

    3Dine Læber ere som en Skarlagens Snor, og din Tale er liflig; dine Kinder ere som et Stykke af et Granatæble imellem dine Lokker.

    4Din Hals er ligesom Davids Taarn, bygget til Rustkammere, hvorpaa der ere hængte tusinde (smaae) Skjolde, allehaande de Vældiges Skjolde.

    5Dine to Bryster ere ligesom to unge Raatvillinger, som græsse iblandt Lilier.

  • 70%

    10Min Kjæreste er hvid og rød, som bærer Banner frem for ti Tusinde.

    11Hans Hoved er (som) det (kostelige) Guld, (som) det (fine) Guld; hans Lokker ere krusede, sorte som Ravnen.

    12Hans Øine ere som Duers (Øine) ved Vandbække, toede med Melk, siddende (smukt) i (deres Huller), som de opfylde.

    13Hans Kinder ere som (kostelige) Urters Bed, som Urtekoste; hans Læber ere som Lilier, der dryppe med flydende Myrrha.

    14Hans Hænder ere (som) Guldringe, fyldte med Turkous; hans Bug er (som) skinnende Elfenbeen, bedækket med Saphirer.

    15Hans Laar ere (som) Marmorstøtter, grundfæstede paa Fødder af det (fine) Guld; hans Skikkelse er som Libanons, udvalgt som Cedertræernes.

  • 69%

    4Du, min Veninde! er skjøn som Thirza, liflig som Jerusalem, forfærdelig som de, der ere under Bannere.

    5Vend dine Øine om fra mig, thi de, de gjøre mig heftig; dit Haar er som en Gjedehjords, som vel trives (og kommer) fra Gilead.

    6Dine Tænder ere som en Faarehjords, der kommer fra Svømmestedet, de, som føde allesammen Tvillinger, og der er intet ufrugtbart iblandt dem.

    7Dine Kinder ere som et Stykke af Granatæble imellem dine Lokker.

  • 7MinVeninde! du er aldeles deilig, og der er ingen Lyde paa dig.

  • 68%

    9Jeg haver lignet dig, min Veninde! ved mine Heste for Pharaos Vogne.

    10Dine Kindbeen ere liflige i Spænderne, (og) din Hals i Kjæderne.

  • 67%

    9(men) een er min Due, min Fuldkomne, hun er sin Moders Eneste, hun er reen for den, som hende fødte; (naar) Døttre see hende, (da) skulle de prise hende salig, (ja) Dronninger og Medhustruer skulle og rose hende.

    10Hvo er denne, som seer ud som Morgenrøden, deilig som Maanen, reen som Solen, forfærdelig som de, der ere under Bannere?

  • 2Jeg lignede Zions Datter ved en deilig og kræsen (Jomfru).

  • 67%

    1Hvorledes er Guldet blevet (saa) fordunklet, det gode (kostelige) Guld (saa) forandret? Helligdommens Stene ere kastede foran paa alle Gader.

    2De dyrebare Zions Børn, de agtedes lige ved (fiint) Guld; hvorledes holdes de (lige) ved Leerflasker, en Pottemagers Hænders Gjerning?

  • 67%

    5Dens Modstandere ere blevne til Hoved, dens Fjender ere trygge, thi Herren haver bedrøvet den for dens mange Overtrædelsers Skyld; dens spæde Børn ere dragne i Fængsel for Modstanderens Ansigt.

    6Og fra Zions Datter er udført al hendes Prydelse; hendes Fyrster vare ligesom Hjorte, der ikke finde Føde, og gik foruden Kraft for Forfølgerens Ansigt.

  • 16der ere sorte af Iis, over hvilke der skjules med Snee.

  • 67%

    13Og du var prydet med Guld og Sølv, og din Klædning var (kosteligt) Linned og Silke og stukket (Arbeide); du aad (fiint) Meel og Honning og Olie, og du blev saare meget deilig og fik Lykke til Riget.

    14Og dit Navn udkom iblandt Hedningerne for din Deiligheds Skyld; thi den var fuldkommen ved min Prydelse, som jeg havde sat paa dig, siger den Herre Herre.

  • 66%

    10Vor Hud er forbrændt som en Ovn for Hungerens vældige Storm.

    11De krænke Qvinderne i Zion, Jomfruerne i Judæ Stæder.

  • 30Og du Forstyrrede! hvad vil du gjøre? om du end iførte dig Purpur, om du end prydede dig med Guldprydelse, om du end vilde gnide dit Ansigt med Sminke, skal du dog smykke dig forgjæves; (thi) de, som brændte af Kjærlighed imod dig, have foragtet dig, de skulle søge efter dit Liv.

  • 12Han er rødere i Øinene end Viin, og hvidere paa Tænderne end Melk.

  • 4naar Herren skal aftoe Zions Døttres Skarn og bortskylle Jerusalems Blodskyld midt udaf den, ved en Aand, som dømmer, og ved en Aand, som optænder (en Ild).

  • 15ombundne med Bælte om deres Lænder, som havde overhængende, farvede (Huer) paa deres Hoveder, allesammen af Udseende som Høvedsmænd, efter Babels Børns, de Chaldæers, Lignelse, (som de bære i) deres Fædreneland,

  • 10Hvor deilig er din (megen) Kjærlighed, min Søster, o Brud! hvad er din megen Kjærlighed bedre end Viin, og dine Salvers Lugt bedre end alle (kostelige) Urter!

  • 2Den græder om Natten, og dens Taarer (løbe) over dens Kinder; der er Ingen, som trøster den, af alle dem, som elskede den; alle dens Venner ere troløse imod den, de ere dens Fjender.

  • 16Og Herren sagde: Fordi at Zions Døttre ophøie sig og gaae med oprakte Halse, og vinke med Øinene, og gaae frem og svandse, og kneppe med deres Fødder,

  • 14De vankede hid og did paa Gaderne (som) Blinde, de besmittede sig med Blod, saa man ikke kunde røre ved deres Klæder.

  • 6mod dem, som vare klædte med blaat (Silke,) Fyrster og Forstandere, som vare allesammen yndige unge Karle, mod Ryttere, som rede paa Heste.