Salmenes bok 80:19

Original Norsk Bibel 1866

Saa ville vi ikke vende tilbage fra dig; du lade os leve, og vi ville kalde paa dit Navn.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 80:3 : 3 Opvæk din Magt for Ephraim og Benjamin og Manasse, og kom os til Frelse.
  • Sal 80:7 : 7 Du sætter os til en Trætte for vore Naboer, og vore Fjender spotte (os).
  • Jer 3:22-23 : 22 Saa vender om, I forvendte Børn! jeg vil læge eders Afvendelser. See, vi, vi komme til dig, du er Herren vor Gud. 23 Sandeligen, (det er idel) Bedrageri med Høiene, med den Mængde paa Bjergene; sandeligen, Israels Frelse er i Herren Vor Gud.
  • Sal 27:4 : 4 Een Ting haver jeg begjæret af Herren, den vil jeg søge efter: at (jeg maa) boe i Herrens Huus alle mit Livs Dage, at beskue Herrens Deilighed og at undersøge i hans Tempel.
  • Sal 27:9 : 9 Skjul ikke dit Ansigt for mig, bortvend ikke din Tjener (fra dig) i Vrede, du har været min Hjælp; overgiv mig ikke og forlad mig ikke, min Saligheds Gud!
  • Sal 31:16 : 16 Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som mig forfølge.
  • Sal 44:3 : 3 Du, du fordrev Hedningerne ved din Haand, men du plantede dem; du, du handlede ilde mod Folkene, og udstødte dem.
  • Sal 80:1 : 1 Til Sangmesteren; over Schoschannim; et Vidnesbyrd; Asaphs Psalme.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 93%

    1Til Sangmesteren; over Schoschannim; et Vidnesbyrd; Asaphs Psalme.

    2Du Israels Hyrde! vend dine Øren hid, du, som fører Joseph som Faar; du, som sidder over Cherubim, aabenbar dig herligen.

    3Opvæk din Magt for Ephraim og Benjamin og Manasse, og kom os til Frelse.

    4Gud! omvend os, og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.

  • 93%

    6Du haver bespiist dem med Taarers Brød, og givet dem et (fuldt) Maal af Taarer at drikke.

    7Du sætter os til en Trætte for vore Naboer, og vore Fjender spotte (os).

  • 18Lad din Haand være over din høire Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du bekræftede dig.

  • 21Herre! omvend os til dig, at vi maae omvendes, forny vore Dage (som) af gammel Tid!

  • 4Du bortsamlede al din Grumhed, du vendte om fra din grumme Vrede.

  • 76%

    6Vil du evindeligen være vred paa os? vil du drage din Vrede fra Slægt til Slægt?

    7Vil du ikke gjøre os levende igjen, at dit Folk maa glæde sig i dig?

  • 76%

    1Til Sangmesteren paa Neginoth; en Psalmesang.

    2Gud være os naadig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse hos os, Sela —

  • 16Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som mig forfølge.

  • 9De, de have bøiet sig og ere faldne, men vi, vi staae og ere oprettede.

  • 14Svinet af Skoven haver nedtraadt det, og (vilde) Dyr paa Marken have afædet det.

  • 1Til Sangmesteren; paa Schuschan-Eduth; Davids gyldne (Smykke), til at lære;

  • 35og siger: Frels os, vor Saligheds Gud! og samle os og udfri os fra Hedningerne til at takke dit hellige Navn, at berømme os i din Lov.

  • 4Herre! omvend vort Fængsel som Strømme i et tørt (Land).

  • 73%

    8Kom os ikke de forrige Misgjerninger ihu; skynd dig, lad din Barmhjertighed komme os tilforn, thi vi ere blevne saare ringe.

    9Hjælp os, vor Saligheds Gud! for dit Navns Æres Skyld, og frie os og forlad os vore Synder for dit Navns Skyld.

  • 6Offrer Retfærdigheds Offere, og forlader eder paa Herren.

  • 72%

    13Vend om, Herre! hvor længe (skal det vare)? og lad det angre dig over dine Tjenere.

    14Mæt os aarle med din Miskundhed, saa ville vi synge med Fryd og være glade i alle vore Dage.

  • 47Frels os, Herre, vor Gud! og samle os fra Hedningerne, paa det (vi kunne) takke dit hellige Navn (og) berømme os i din Priis.

  • 40Lader os randsage vore Veie og opspore (dem) og vende om til Herren.

  • 8Til dig sagde mit Hjerte: — (der du sagde:) søger mit Ansigt! — Herre! jeg søger dit Ansigt.

  • 9Herre, Gud Zebaoth! hør min Bøn; Jakobs Gud! vend dit Øre dertil. Sela.

  • 13Thi du skal gjøre, (at) de (maae vende) Skuldrene (og flye); du sigter med dine Buestrænge imod deres Ansigt.

  • 6Der frygte de saare, (hvor) Intet er at frygte, thi Gud bortspredte dens Been, som beleirede dig; du gjorde (dem) tilskamme, thi Gud foragtede dem.

  • 26Thi vor Sjæl er nedbøiet i Støv, vor Bug hænger ved Jorden.

  • 135Lad dit Ansigt lyse for din Tjener, og lær mig dine Skikke.

  • 13Men vi, dit Folk og din Fødes Faar, ville takke dig evindelig; fra Slægt til Slægt ville vi fortælle din Lov.

  • 17Og nu, vor Gud! hør paa din Tjeners Bøn og hans (ydmyge) Begjæringer, og lad dit Ansigt lyse over din ødelagte Helligdom for Herrens Skyld!

  • 1En Sang paa Trapperne. Der Herren omvendte Zions Fængsel, da vare vi som Drømmende;

  • 4Og min Sjæl er saare forfærdet; og du, Herre! hvor længe? —

  • 25Kjære Herre, frels nu! Kjære Herre, lad det lykkes nu!

  • 22Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig.

  • 5Han give dig efter dit Hjerte, og opfylde alt dit Anslag!

  • 7Hvo vil give Israel Frelse af Zion? Naar Herren skal omvende sit Folks Fængsel, da skal Jakob fryde sig, (og) Israel skal glæde sig.

  • 22Saa vender om, I forvendte Børn! jeg vil læge eders Afvendelser. See, vi, vi komme til dig, du er Herren vor Gud.

  • 13Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.

  • 22Herre! din Miskundhed være over os, saasom vi haabe paa dig!

  • 17Bønhør mig, Herre; thi din Miskundhed er god; vend (dit) Ansigt til mig efter din megen Barmhjertighed.

  • 26Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,

  • 12Gud! skab i mig et reent Hjerte, og forny en stadig Aand inden i mig.

  • 2Herre! vær os naadig, vi have biet efter dig; vær aarle deres Arm, tilmed vor Salighed i Nødens Tid.

  • 11Herre! hold mig i Live for dit Navns Skyld, udfør min Sjæl af Nød for din Retfærdigheds Skyld.

  • 9Thi naar I omvende eder til Herren, skulle eders Brødre og eders Børn faae Barmhjertighed for deres Ansigt, som holde dem fangne, saa at de skulle komme tilbage til dette Land; thi Herren eders Gud er naadig og barmhjertig, og skal ikke lade (sit) Ansigt vige fra eder, dersom I omvende eder til ham.

  • 42Herre Gud! forskyd ikke den Salvedes Ansigt, kom de Miskundheder ihu mod David, din Tjener!