Salmenes bok 38:22
Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig.
Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Til Sangmesteren; Davids (Psalme), at lade ihukomme.
13Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.
19De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.
12Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig til at hjælpe mig.
21Og de, som betale Ondt for Godt, de staae imod mig, fordi jeg efterjager det Gode.
5Lad dem frydes og glædes i dig, alle, som søge dig, og lad dem, som elske din Frelse, altid sige: Gud være storligen lovet!
26Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
17Lad dem frydes og glædes i dig, alle de, som søge dig; lad dem, som elske din Salighed, altid sige: Herren være storligen lovet.
1Davids Psalme. Herre! jeg raaber til dig, skynd dig til mig; vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.
9Skjul ikke dit Ansigt for mig, bortvend ikke din Tjener (fra dig) i Vrede, du har været min Hjælp; overgiv mig ikke og forlad mig ikke, min Saligheds Gud!
10Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
9De, de have bøiet sig og ere faldne, men vi, vi staae og ere oprettede.
17Bønhør mig, Herre; thi din Miskundhed er god; vend (dit) Ansigt til mig efter din megen Barmhjertighed.
18Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener, thi jeg er angest; skynd dig, bønhør mig.
11Paa dig er jeg kastet fra (Moders) Liv; du er min Gud fra min Moders Liv.
40Og Herren skal hjælpe dem og udfrie dem; han skal udfrie dem fra de Ugudelige og frelse dem, thi de troede paa ham.
7Herre! skynd dig, bønhør mig, min Aand forgaaer; skjul ikke dit Ansigt for mig, thi jeg maatte blive dem lig, der fare ned i Hulen.
2Herre! jeg troer paa dig, lad mig ikke beskjæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed.
22Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.
11Herre! hold mig i Live for dit Navns Skyld, udfør min Sjæl af Nød for din Retfærdigheds Skyld.
1En Psalmesang, for Korahs Børn; til Sangmesteren; paa Machalath-Leannoth; (en Sang,) som giver Underviisning, af Heman, den Esrachiter.
2Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.
3Vær mig en Boligs Klippe, at komme hen til altid, du, (som) haver befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.
41Og, Herre! lad din megen Miskundhed komme over mig, din Frelse efter dit Ord.
4Og min Sjæl er saare forfærdet; og du, Herre! hvor længe? —
13Herre! hør min Bøn, og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en Fremmed hos dig, en Gjæst som alle mine Fædre.
16Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.
13Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.
14Herren er min Styrke og Psalme, og han blev mig til Salighed.
25Kjære Herre, frels nu! Kjære Herre, lad det lykkes nu!
3Og tag Spydet frem og luk til imod deres (Anløb), som forfølge mig; siig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
29Lad dem udslettes af de Levendes Bog, og lad dem ikke skrives med de Retfærdige.
9Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).
15Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
16Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som mig forfølge.
1Til Sangmesteren; om en Hind, som blev jagen om Morgenen; Davids Psalme.
26Thi vor Sjæl er nedbøiet i Støv, vor Bug hænger ved Jorden.
15Ja, jeg er som en Mand, der ikke hører, og (som haver) intet Gjensvar i sin Mund.
1Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
154Udfør min Sag og gjenløs mig, hold mig i Live for dit Ords Skyld.
16Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig.
13De, som sidde i Porten, snakke om mig, og (jeg er) deres Strængeleg, som drikke stærk Drik.
1Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.
1Til Sangmesteren; paa Schoschannim; Davids (Psalme).
21Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
11Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.
3(Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.
1Til Sangmesteren paa Neginoth; Davids (Psalme), som giver Underviisning;
2Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
22Herre! du saae det, ti ikke; Herre! vær ikke langt fra mig.