1 Samuelsbok 14:19
Og det skede, der Saul endnu talede med Præsten, at det Bulder, som var i Philisternes Leir, det fik Fremgang og blev stort; da sagde Saul til Præsten: Borttag din Haand.
Og det skede, der Saul endnu talede med Præsten, at det Bulder, som var i Philisternes Leir, det fik Fremgang og blev stort; da sagde Saul til Præsten: Borttag din Haand.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Og der var en Forfærdelse i Leiren, paa Marken og iblandt alt Folket; Besætningen og det fordærvende (Parti) bleve ogsaa forfærdede, ja Landet skjælvede, thi det var en Forfærdelse af Gud.
16 Og Sauls Skildvagt i Gibea i Benjamin saae til, og see, Hoben splittedes og gik, og de stødte hverandre.
17 Da sagde Saul til Folket, som var hos ham: Tæller, Kjære, og seer til, hvo der er gaaen fra os; og de talte, og see, Jonathan og hans Vaabendrager vare der ikke.
18 Da sagde Saul til Ahia: Lad Guds Ark komme hid; thi Guds Ark var paa den samme Dag hos Israels Børn.
36 Og Saul sagde: Lader os drage ned efter Philisterne inat og røve dem, indtil det bliver lys Morgen, og vi ville ikke lade en Mand af dem blive tilovers; og de sagde: Gjør alt det, som er godt for dine Øine; men Præsten sagde: Lader os holde os nær hid til Gud.
37 Og Saul adspurgte Gud: Skal jeg drage ned efter Philisterne? vil du give dem i Israels Haand? men han svarede ham ikke paa den Dag.
38 Da sagde Saul: Kommer frem herhid af alle Hjørner af Folket, og kjender og seer, paa hvilken denne Synd er idag.
20 Og Saul og alt det Folk, som var hos ham, bleve sammenkaldte, og de kom til Krigen; og see, den Enes Sværd var imod den Andens, (og der var) en saare stor Forstyrring.
21 Og de Ebræer, som havde været med Philisterne tilforn, som vare dragne op med dem i Leiren trindt omkring, de (kom) ogsaa for at være med Israel, som var med Saul og Jonathan.
46 Da drog Saul op fra (at jage) efter Philisterne, og Philisterne gik til deres Sted.
8 Og det blev ved, at der var Krig; og David drog ud og stred imod Philisterne, og slog dem med et stort Slag, og de flyede for hans Ansigt.
9 Og Herrens onde Aand var paa Saul, og han sad i sit Huus og havde sit Spyd i sin Haand, og David legede med Haanden.
4 Og der Philisterne samledes, og kom og leirede sig i Sunem, da samlede Saul al Israel, og de leirede sig i Gilboa.
5 Der Saul saae Philisternes Leir, da frygtede han, og hans Hjerte var saare forfærdet.
15 Og Samuel sagde til Saul: Hvorfor gjorde du mig Uro, at du lod hente mig op? da sagde Saul: Jeg er saare angest, thi de Philister stride imod mig, og Gud er vegen fra mig og svarer mig ikke ydermere, hverken formedelst Propheter eller ved Drømme; derfor lod jeg kalde dig, at, du skulde lade mig vide, hvad jeg skal gjøre.
11 Der Saul og al Israel hørte disse den Philisters Ord, da bleve de forfærdede, og de frygtede saare.
19 Og Saul og de og alle Israels Mænd vare i Egens Dal og strede imod Philisterne.
1 Og det hændte sig en Dag, at Jonathan, Sauls Søn, sagde til den unge Karl, som bar hans Vaaben: Gak med, saa ville vi gaae over til Philisternes Besætning, som er paa hiin Side; og han gav sin Fader det ikke tilkjende.
2 Men Saul blev ved det Yderste af Gibea under Granattræet, som var i Migron; og det Folk, som var hos ham, var ved sex hundrede Mænd.
3 Og Ahia, Søn af Ahitub, (som var) Broder til Icabod, Søn af Pinehas, Søn af Eli, Herrens Præst i Silo, bar Livkjortelen; men Folket vidste ikke, at Jonathan var gaaen bort.
27 Men der kom et Bud til Saul og sagde: Skynd dig og kom, thi Philisterne ere indfaldne i Landet.
6 Der Philisterne hørte dette Frydeskrigs Røst, da sagde de: Hvad er dette for et stort Frydeskrigs Røst i de Ebræers Leir? og de fornam, at Herrens Ark var kommen til Leiren.
11 Da sendte Kongen hen at kalde Achimelech, Ahitubs Søn, Præsten, og hans Faders ganske Huus, Præsterne, som vare i Nobe; og de kom allesammen til Kongen.
12 Og Saul sagde: Kjære, hør, Ahitubs Søn! og han sagde: See, her er jeg, min Herre!
13 Da sagde Saul til ham: Hvorfor have I forbundet eder mod mig, du og Isai Søn, idet du gav ham Brød og Sværd, og adspurgte Gud for ham, at han staaer op imod mig til at lure, som (det skeer) paa denne Dag?
19 Og Herren skal endog give Israel med dig i Philisternes Haand, og du og dine Sønner skulle være med mig imorgen; Herren skal endog give Israels Leir i Philisternes Haand.
12 Og Saul frygtede for Davids Ansigt; thi Herren var med ham, men han var vegen fra Saul.
13 Da bortskaffede Saul ham fra sig og satte ham for sig til en Høvedsmand over Tusinde; og han drog ud og drog ind for Folkets Ansigt.
27 Der de kom ned til Enden af Staden, da sagde Samuel til Saul: Siig til Drengen, at han skal gaae bort foran os, og han gik hen; men staa du nu (stille), saa vil jeg lade dig høre Guds Ord.
31 Og de Ord bleve hørte, som David sagde, og man gav dem tilkjende for Sauls Ansigt, og han lod hente ham.
9 Da sagde Præsten: Den Philisters Goliaths Sværd, som du slog i Egens Dal, see, det er svøbt i et Klæde bag Livkjortelen; dersom du vil tage dig det, (saa) tag (det), thi her er intet andet foruden det; og David sagde: Der er ikke (noget) som det, giv mig det.
10 Og det skede om anden Dagen, at Guds den onde Aand kom heftig over Saul, og han propheterede midt i Huset, men David legede med sin Haand, som dagligen; og Saul havde et Spyd i Haanden.
3 Og der Folket kom (igjen) i Leiren, da sagde Israels Ældste: Hvorfor har Herren slaget os idag for Philisternes Ansigt? lader os tage til os fra Silo Herrens Pagtes Ark, og lader den komme midt iblandt os, saa skal den frelse os af vore Fjenders Haand.
11 Da sagde Samuel: Hvad har du gjort? og Saul sagde: Da jeg saae, at Folket adspredtes fra mig, og du, du kom ikke til den bestemte Tid, og Philisterne vare samlede udi Michmas,
12 da sagde jeg: Nu komme Philisterne, ned til mig i Gilgal, og jeg har ikke bedet (inderligen) for Herrens Ansigt; der, jeg havde holdt mig, da offrede jeg Brændofferet.
41 Og Philisteren gik flux og kom nær til David; og Manden, Skjolddrageren, (gik frem) for hans Ansigt.
23 Og det skede, naar den Guds Aand var over Saul, da tog David Harpen og legede med sin Haand; og Saul blev vederqvæget, og det blev godt med ham, og den onde Aand veg fra ham.
16 Da sagde Samuel til Saul: Lad være, saa vil jeg give dig tilkjende, hvad Herren har talet til mig inat; og han sagde til ham: Tal!
2 da kaldte Philisterne ad Præsterne og ad Spaamændene, og sagde: Hvad skulle vi gjøre ved Herrens Ark? Lader os vide, hvormed vi skulle sende den til sit Sted.
17 Og Kongen sagde til Drabanterne, som stode hos ham: Vender eder omkring og slaaer Herrens Præster ihjel, thi deres Haand er ogsaa med David, og der de vidste, at han flyede, da aabenbarede de det ikke for mine Øren; men Kongens Tjenere vilde ikke udrække deres Haand at falde an paa Herrens Præster.
4 Og al Israel hørte, at der sagdes: Saul har slaget de Philisternes Besætning, og Israel stinker ogsaa for Philisterne; da blev Folket sammenkaldt efter Saul til Gilgal.
52 Og der var en stærk Krig imod Philisterne alle Sauls Dage; og hvor Saul saae en vældig Mand eller nogen duelig Mand, samlede han ham til sig.
13 Og Philisterne bleve endnu ved og adspredte sig i Dalen.
9 Og Philisterne kom og adspredte sig i Rephaims Dal.
4 Da sagde Saul til sin Vaabendrager: Drag dit Sværd ud og stik mig igjennem dermed, at disse med Forhud ikke skulle komme og gjennemstikke mig og handle ilde med mig; men hans Vaabendrager vilde ikke, thi han frygtede saare; da tog Saul Sværdet og faldt derpaa.
2 Og Saul og Israels Mænd samledes og leirede sig i Egens Dal; og de rustede sig til Krig (for at gaae) Philisterne imøde.
21 Og Qvinden kom ind til Saul og saae, at han var saare forfærdet; og hun sagde til ham: See, din Tjenerinde adlød din Røst, og jeg satte mit Liv i min Haand og adlød dine Ord, som du talede til mig.
27 Der Samuel vendte sig omkring til at gaae, da holdt han fast ved Fligen af hans kappe, og den blev reven.
10 Og Samuel offrede Brændofferet, og Philisterne kom frem til Krigen imod Israel; men Herren lod tordne med en svar Torden paa den samme Dag over Philisterne og forfærdede dem, og de bleve slagne for Israels Ansigt.
37 Fremdeles sagde David: Herren, som friede mig fra Løvens Vold og fra Bjørnens Vold, han skal frie mig af denne Philisters Haand; da sagde Saul til David: Gak, og Herren skal være med dig.