1 Kongebok 12:9
Og han sagde til dem: Hvad raade I, at vi skulle give dette Folk for Svar tilbage, som talede til mig, sigende: Gjør du os det Aag lettere, som din Fader lagde paa os?
Og han sagde til dem: Hvad raade I, at vi skulle give dette Folk for Svar tilbage, som talede til mig, sigende: Gjør du os det Aag lettere, som din Fader lagde paa os?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4Din Fader gjorde vort Aag haardt, men let nu (Noget) af din Faders den haarde Tjeneste og af hans det svare Aag, som han lagde os paa, saa ville vi tjene dig.
5Og han sagde til dem: (Gaaer hen) endnu i tre Dage, og kommer igjen til mig; og Folket gik.
6Og Kong Rhoboam raadførte sig med de Ældste, som stode for hans Faders Salomos Ansigt, der han var levende, og sagde: Hvorledes raade I at give dette Folk Svar tilbage?
7Og de talede til ham, sigende: Vil du være dette Folk god og behage dem og tale gode Ord til dem, da blive de dine Tjenere alle Dage.
8Men han forlod de Ældstes Raad, som de raadede ham, og raadførte sig med de Unge, som vare opvoxede med ham, de, som stode for hans Ansigt.
9Og han sagde til dem: Hvad raade I, at vi skulle give dette Folk for Svar tilbage, som talede til mig, sigende: Gjør du os det Aag lettere, som din Fader lagde paa os.
10Og de Unge, som vare opvoxede med ham, talede til ham, sigende: Saa skal du sige til det Folk, som talede til dig, sigende: Din Fader gjorde vort Aag svart, men gjør du os det lettere, — saa skal du sige til dem: Min mindste (Finger skal være) tykkere end min Faders Lænder.
11Nu da, min Fader lagde eder et svart Aag paa, men jeg, jeg vil lægge til over eders Aag; min Fader tugtede eder med Svøber, men jeg (vil tugte eder) med Skorpioner.
10Og de Unge, som vare opvoxede med ham, talede til ham, sigende: Saa skal du sige til det Folk, som talede til dig, sigende: Din Fader gjorde vort Aag svart, men gjør du os det lettere, saa skal du tale til dem: Min mindste (Finger) skal være tykkere end min Faders Lænder.
11Nu da, min Fader belagde eder med et svart Aag, men jeg, jeg vil lægge til over eders Aag; min Fader tugtede eder med Svøber, men jeg, jeg vil tugte eder med Skorpioner.
3og de havde sendt hen og kaldt ham, og Jeroboam og al Israels Menighed kom, da talede de med Rhoboam og sagde:
4Din Fader gjorde vort Aag haardt, men gjør du os nu din Faders den haarde Tjeneste og hans det svare Aag lettere, som han lagde paa os, saa ville vi tjene dig.
5Og han sagde til dem: Gaaer hen endnu i tre Dage, og kommer igjen til mig; og Folket gik.
6Og Kong Rhoboam raadførte sig med de Ældste, som havde staaet for hans Faders Salomos Ansigt, der han var levende, og sagde: Hvorledes raade I at give dette Folk Svar tilbage?
7Og de sagde til ham, sigende: Dersom du vil være dette Folk til Tjeneste idag og tjene dem, og svare dem (vel) og tale gode Ord til dem, da blive de dine Tjenere alle Dage.
8Men han forlod de Ældstes Raad, som de raadede ham, og raadførte sig med de Unge, som vare opvoxede med ham, de, som stode for hans Ansigt.
13Og Kongen svarede Folket haardt og forlod de Ældstes Raad, som de havde raadet ham.
14Og han talede til dem efter de Unges Raad og sagde: Min Fader gjorde eders Aag svart, men jeg, jeg vil lægge til over eders Aag; min Fader tugtede eder med Svøber, men jeg, jeg vil tugte eder med Skorpioner.
13Og Kongen svarede dem haardt, og Kong Rhoboam forlod de Ældstes Raad.
14Og han talede til dem efter de Unges Raad og sagde: Min Fader gjorde eders Aag svart, men jeg, jeg vil lægge til over det; min Fader tugtede eder med Svøber, men jeg vil tugte eder med Skorpioner.
12Hvorledes kan jeg alene bære eders Møie og eders Byrde og eders Trætte?
13Forskaffer I (mig) vise og forstandige og forsøgte Mænd af eders Stammer, og jeg vil sætte dem til Høvedsmænd over eder.
14Da svarede I mig og sagde: Det er en god Ting, som du siger, at du vil gjøre.
19Nu lyd min Røst, jeg vil give dig Raad, og Gud skal være med dig: Vær du for Folket hos Gud, og du, du skal føre Sagerne til Gud.
20Da sagde Absalom til Achitophel: Giver I (nu) Raad, hvad vi skulle gjøre.
22Og de skulle dømme Folket i al (beleilig) Tid, og det skal skee, hver stor Sag skulle de føre for dig, og hver liden Sag skulle de selv dømme; let saaledes (noget af Byrden) fra dig, og de skulle bære tillige med dig.
9Saa hør nu deres Røst; dog at du skal vidne klarligen for dem og forkynde dem Kongens Viis, som skal regjere over dem.
37Og dets Indkomme bliver formeret for Kongerne, hvilke du satte over os for vore Synders Skyld, og de herske over vore Legemer og over vore Bæster efter deres Villie, og vi ere i stor Nød.
5Og de sagde til ham: See, du, du er bleven gammel, og dine Sønner, de vandre ikke i dine Veie; saa seet nu en Konge over os til at dømme os, ligesom alle Hedningerne have.
12Og jeg talede til Zedekias, Judæ Konge, efter alle disse Ord og sagde: Giver eders Halse under Kongen af Babels Aag, og tjener ham og hans Folk, saa skulle I leve.
7See, alle I ere Israels Børn; taler tilsammen og beraadslaaer eder her.
43Da svarede Israels Mænd Judæ Mænd og sagde: Jeg haver ti Gange mere hos Kongen, dertil ogsaa hos David, jeg end du, og hvorfor haver du ringeagtet mig? og var ikke mit Ord det første til at hente min Konge tilbage? men Judæ Mænds Ord vare haardere end Israels Mænds Ord.
8Da sagde alle de Ældste og alt Folket til ham: Du skal ikke adlyde og ikke samtykke.
28Derfor holdt Kongen et Raad og gjorde to Guldkalve; og han sagde til dem: Det er eder for meget at gaae op til Jerusalem; see, dine Guder, Israel! som opførte dig af Ægypti Land.
11Og han sagde: Denne skal være Kongens Viis, som skal regjere over eder: Han skal tage eders Sønner til at sætte for sig hos sine Vogne og iblandt sine Ryttere, og at de skulle løbe frem for hans Vogn;
7Og de sagde til ham: Hvi taler min Herre saadanne Ord? det være langt fra dine Tjenere at gjøre saadan Gjerning.
9Og han sagde til dem: Saa sagde Herren, Israels Gud, til hvilken I sendte mig, at lade eders (ydmyge) Begjæring falde for hans Ansigt:
8Spørg dine unge Karle, og de skulle kundgjøre dig det, og lad de unge Karle finde Naade for dine Øine, thi vi ere komne paa en god Dag; Kjære, giv dine Tjenere og din Søn David, hvad din Haand finder.