1 Mosebok 44:7

Original Norsk Bibel 1866

Og de sagde til ham: Hvi taler min Herre saadanne Ord? det være langt fra dine Tjenere at gjøre saadan Gjerning.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 34:25-31 : 25 Og det skede paa den tredie Dag, der de havde Smerter, da toge de to Jakobs Sønner, Simeon og Levi, Dinas Brødre, hver sit Sværd, og kom i Staden tryggeligen; og de sloge alt Mandkjøn ihjel. 26 Og de sloge Hemor og hans Søn Sichem ihjel med skarpe Sværd, og toge Dina af Sichems Huus og gik bort. 27 Saa kom Jakobs Sønner over de Ihjelslagne og røvede Staden, fordi de havde skjændet deres Søster. 28 Deres Qvæg og deres Oxen og deres Asener, baade hvad der var i Staden, og hvad der var paa Marken, toge de. 29 Og al deres Formue og alle deres Børn og deres Qvinder fangede de og røvede; ja og alt det, som var i Huset. 30 Da sagde Jakob til Simeon og Levi: I have forstyrret mig, idet I gjorde mig stinkende for dette Lands Indbyggere, for Cananiten og Pheresiten; og jeg er en liden Hob, og de kunne samle sig imod mig og slaae mig, og jeg maatte ødelægges, jeg og Mit Huus. 31 Og de sagde: Mon han skulde handle med vor Søster som med en Skjøge?
  • 1 Mos 35:22 : 22 Og det hændte sig, der Israel boede i det samme Land, da gik Ruben hen og laae hos Bilha, sin Faders Medhustru; og Israel hørte det. Og Jakob havde tolv Sønner.
  • 1 Mos 37:18-32 : 18 Der de saae ham langt fra, og før han kom nær til dem, da lagde de Raad op mod ham, at slaae ham ihjel. 19 Og de sagde, den Ene til den Anden: See, denne Drømmemester kommer. 20 Og nu, gaaer og lader os ihjelslaae ham og kaste ham i en af Gravene, og sige: Et ondt Dyr haver ædet ham, saa ville vi see, hvad hans Drømme blive til. 21 Der Ruben det hørte, friede han ham af deres Hænder og sagde: Lader os ikke slaae ham ihjel. 22 Og Ruben sagde til dem: Udøser ikke Blod; kaster ham i denne Grav, som er i Ørken, og lægger ikke Haand paa ham; thi han vilde frie ham af deres Haand og føre ham tilbage til sin Fader. 23 Og det skede, der Joseph kom til sine Brødre, da afførte de Joseph hans Kjortel, som var af adskillige Farver, som han havde, paa sig. 24 Og de toge ham og kastede ham i Graven; og Graven var tom, intet Vand var i den. 25 Saa satte de sig til at æde Brød, og de løftede deres Øine op og saae, og see, en reisende Hob Ismaeliter kom fra Gilead; og deres Kameler bare Urter og Balsam og Ladanum, og de gik, for at drage ned til Ægypten. 26 Da sagde Juda til sine Brødre: Hvad gavner det, om vi ihjelslaae vor Broder og dølge hans Blod? 27 Kommer, og lader os sælge de Ismaeliter ham, at vor Haand skal ikke være paa ham, thi han er vor Broder, vort Kjød; saa adløde hans Brødre ham. 28 Og de midianitiske Mænd, som vare Kjøbmænd, reiste frem; og de droge og toge Joseph op af Graven, og de solgte Joseph til Ismaeliterne for tyve Sekel Sølv; og disse førte Joseph til Ægypten. 29 Og Ruben kom til Graven igjen, og see, Joseph var ikke i Graven; og han rev sine Klæder. 30 Og han kom tilbage til sine Brødre og sagde: Drengen er ikke der, og jeg, hvor vil jeg gaae? 31 Og de toge Josephs Kjortel, og slagtede en Gjedebuk, og dyppede Kjortelen i Blodet. 32 Og de sendte den Kjortel af adskillige Farver, og lode den komme til deres Fader og sagde: Denne have vi fundet; Kjære, see, om det er din Søns Kjortel, eller ei.
  • 1 Mos 38:16-18 : 16 Og han holdt sig til hende ved Veien og sagde: Velan, Kjære, lad mig komme til dig; thi han vidste ikke, at det var hans Søns Hustru; og hun sagde: Hvad vil du give mig, at du maa komme til mig. 17 Og han sagde: Jeg vil sende et Gjedekid af Hjorden; og hun sagde: Dersom du vil give mig Pant, indtil at du sender mig det. 18 Og han sagde: Hvad for Pant er det, jeg skal give dig? og hun sagde: Dit Signet og din Næseklud og din Kjep, som du haver i din Haand; saa gav han hende det og gik til hende, og hun undfik af ham.
  • Jos 22:22-29 : 22 Den stærke Gud, Gud Herren, den stærke Gud, Gud Herren, han veed det, og Israel, han skal vide det: Dersom (det er skeet) i Gjenstridighed, og dersom (det er skeet) i Overtrædelse mod Herren, saa frels os ikke paa denne Dag, 23 at vi vilde bygge os et Alter for at vende tilbage fra (at vandre) efter Herren; og dersom (det er skeet) for at offre Brændoffer derpaa eller Madoffer, og dersom (det er skeet) til at gjøre Takoffers Offere derpaa, da skal Herren selv udkræve det, 24 og dersom vi ikke gjorde dette af Omhyggelighed for denne Sags Skyld, sigende: Eders Børn maatte sige til vore Børn herefter, sigende: Hvad have I (at gjøre) med Herren, Israels Gud? 25 Herren haver jo sat Jordanen til Landemærke imellem os og imellem eder, I Rubens Børn og Gads Børn, I have ingen Deel i Herren; saa maatte eders Børn komme vore Børn til at høre op, at de skulde ikke frygte Herren. 26 Derfor sagde vi: Kjære, lader os gjøre os det, at bygge et Alter, ikke til Brændoffer og ei til Slagtoffer; 27 men det skal være et Vidne imellem os og imellem eder og imellem vore Efterkommere efter os, at vi maae betjene Herrens Tjeneste for hans Ansigt med vore Brændoffere og med vore Slagtoffere og med vore Takoffere; og eders Børn skulle ikke herefter sige til vore Børn: I have ingen Deel i Herren. 28 Derfor sagde vi: Naar det skeer, at de sige (sligt) til os eller til vore Efterkommere herefter, da ville vi sige: Seer Herrens Alters Lignelse, som vore Fædre gjorde, ikke til Brændoffer og ei til Slagtoffer, men det er et Vidne imellem os og imellem eder. 29 Det være langt fra os at være gjenstridige mod Herren og at vende os idag tilbage fra (at vandre) efter Herren, til at bygge et Alter til Brændoffer, til Madoffer og til Slagtoffer, foruden Herrens vor Guds Alter, som er foran hans Tabernakel.
  • 2 Sam 20:20 : 20 Og Joab svarede og sagde: Det være langt fra, det være langt fra mig, at jeg skulde opsluge, og at jeg skulde fordærve!
  • 2 Kong 8:13 : 13 Og Hasael sagde: Men hvad er din Tjener, den Hund, at han skulde gjøre denne store Ting? og Elisa sagde: Herren haver ladet mig see, at du skal blive Konge over Syrien.
  • Ordsp 22:1 : 1 Et (godt) Navn er mere at udvælge end stor Rigdom, Gunst er bedre end Sølv og end Guld.
  • Fork 7:1 : 1 Et (godt) Navn er bedre end en god Salve, og Dødens Dag end Ens Fødselsdag.
  • Hebr 13:18 : 18 Beder for os; thi vi fortrøste os til, at vi have en god Samvittighed, som de, der ville omgaaes vel i alle Ting.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1 Mos 44:8-10
    3 vers
    85%

    8 See, de Penge, som vi fandt oven i vore Poser, have vi ført til dig igjen af Canaans Land; hvorledes skulde vi da stjæle af din Herres Huus, Sølv eller Guld?

    9 Hvilken den findes hos af dine Tjenere, skal døe; dertil ville vi ogsaa være min Herre til Tjenere.

    10 Og han sagde: Ja nu, det skal saa være, efter eders Ord; hos hvilken den findes, han skal være min Tjener, og I skulle være frie.

  • 1 Mos 44:15-19
    5 vers
    81%

    15 Da sagde Joseph til dem: Hvad er dette for en Gjerning, som I have gjort? vide I ikke, at en Mand, som jeg er, kunde vist forfare?

    16 Og Juda sagde: Hvad skulle vi sige til min Herre? hvad skulle vi tale? og hvormed ville vi retfærdiggjøre os? Gud haver fundet dine Tjeneres Misgjerning; see, vi ere min Herres Tjenere, baade vi, saa og den, som Skaalen er funden hos.

    17 Og han sagde: Det være langt fra mig at gjøre dette; den Mand, som Skaalen er funden hos, skal være min Tjener, men drager I op med Fred til eders Fader.

    18 Da gik Juda frem til ham og sagde: (Hør) mig, min Herre, Kjære, lad din Tjener tale et Ord for min Herres Øren, og lad din Vrede ikke forhaste sig paa din Tjener; thi du er ligesom Pharao.

    19 Min Herre spurgte sine Tjenere ad og sagde: Have I og en Fader eller Broder?

  • 1 Mos 42:10-12
    3 vers
    80%

    10 Og de sagde til ham: Nei, min Herre! men dine Tjenere ere komne for at kjøbe Spise.

    11 Vi ere alle een Mands Sønner; vi ere redelige, dine Tjenere ere ikke Speidere.

    12 Og han sagde til dem: Nei, men I ere komne for at besee, hvor Landet er blot.

  • 1 Mos 44:4-6
    3 vers
    79%

    4 Der de vare farne af Staden og ikke komne langt, sagde Joseph til den, som forestod hans Huus: Staa op, forfølg de Mænd, og naar du naaer dem, da skal du sige til dem: Hvorfor have I betalt Ondt for Godt?

    5 Er det ikke den, som min Herre drikker af? og han, han kan vist forfare derved? I have ilde gjort, det I have gjort.

    6 Og han naaede dem og talede disse Ord til dem

  • 1 Mos 43:6-7
    2 vers
    77%

    6 Og de sagde: Manden spurgte nøie om os og om vor Slægt, og sagde: Lever eders Fader endnu? have I (endnu nogen) Broder? da kundgjorde vi ham, eftersom han adspurgte; hvorlunde kunde vi saa lige vide, at han skulde sige: Fører eders Broder ned?

    7 Da sagde Juda til Israel, sin Fader: Lad Drengen fare med mig, at vi kunne gjøre os rede og drage hen, og leve og ikke døe, baade vi og du og vore smaae Børn.

  • 1 Mos 44:21-24
    4 vers
    77%

    21 Da sagde du til dine Tjenere: Fører ham ned til mig, at jeg kan see ham.

    22 Da sagde vi til min Herre: Drengen kan ikke forlade sin Fader; dersom han forlod sin Fader, da døer han.

    23 Da sagde du til dine Tjenere: Dersom ikke eders yngste Broder kommer ned med eder, skulle I ikke see mit Ansigt mere.

    24 Og det skede, at vi fore op til din Tjener, min Fader; og vi gave ham min Herres Tale tilkjende.

  • 1 Mos 44:32-34
    3 vers
    76%

    32 Thi jeg, din Tjener, blev ansvarlig for Drengen, at (han) ikke (skulde blive tilbage) hos min Fader, og sagde: Dersom jeg ikke fører ham til dig (igjen), da vil jeg bære Skyld for min Fader alle Dage.

    33 Og nu, Kjære, lad din Tjener blive min Herres Tjener for Drengen, at Drengen maa fare op med sine Brødre.

    34 Thi hvorledes skulde jeg fare op til min Fader, og Drengen skulde ikke være med mig? jeg maatte da see paa det Onde, som skulde ramme min Fader.

  • 1 Mos 42:28
    76%

    28 Og han sagde til sine Brødre: Mine Penge ere komne igjen, og see, de ere ogsaa i min Pose; da faldt deres Mod, og de forskrækkedes imellem hverandre og sagde: Hvorfor haver Gud gjort os dette?

  • 1 Mos 50:17-18
    2 vers
    75%

    17 Saa skulle I sige til Joseph: Kjære, forlad dog dine Brødres Overtrædelse og deres Synd, at de gjorde ilde imod dig; Kjære, saa forlad nu din Faders Guds Tjeneres Overtrædelse; da græd Joseph, der de talede til ham.

    18 Og hans Brødre gik ogsaa (selv hen), og faldt ned for hans Ansigt, og sagde: See, vi ere dine Tjenere.

  • 1 Mos 44:1-2
    2 vers
    75%

    1 Og han befoel den, som forestod hans Huus, og sagde: Fyld Mændenes Poser med Spise, eftersom de kunne føre, og læg hvers Penge øverst i hans Pose.

    2 Og min Skaal, den Sølvskaal, skal du lægge øverst i den Yngstes Pose, og Pengene for hans Korn; og han gjorde efter Josephs Ord, som han havde sagt.

  • 1 Mos 43:18
    75%

    18 Derfor gik de til Manden, som forestod Josephs Huus, og talede med ham for Døren paa det Huus.

  • 1 Mos 47:3-4
    2 vers
    74%

    3 Da sagde Pharao til hans Brødre: Hvad er eders Haandtering? og de sagde til Pharao: Dine Tjenere ere Faarehyrder, baade vi og vore Fædre.

    4 Og de sagde til Pharao: Vi ere komne at være fremmede i Landet, thi der er ingen Føde til det Qvæg, som dine Tjenere have; thi den Hunger er svar i Canaans Land; og nu, Kjære, lad dine Tjenere boe i Gosen Land.

  • 1 Mos 42:14
    74%

    14 Og Joseph sagde til dem: Det er det, som jeg haver talet til eder, der jeg sagde: I ere Speidere.

  • 1 Mos 34:31
    74%

    31 Og de sagde: Mon han skulde handle med vor Søster som med en Skjøge?

  • 1 Mos 42:21
    74%

    21 Men de sagde, den Ene til den Anden: Vi forskyldte sandeligen dette paa vor Broder, at vi saae hans Sjæls Angest, idet han bad os, og vi vilde ikke høre; derfor kommer denne Angest over os.

  • 1 Mos 42:30
    74%

    30 Den Mand, som er Herre i Landet, talede os haardeligen til og holdt os for Landets Speidere.

  • 1 Mos 47:18
    74%

    18 Der det samme Aar havde Ende, da kom de i det andet Aar til ham og sagde til ham: Vi ville ikke dølge for min Herre, at (ikke alene) Pengene ere borte, (men) og Fæet, som vi eiede, (er kommet) til min Herre; vi have Intet tilbage til min Herre, uden vore Legemer og vor Jord.

  • 1 Mos 43:20
    74%

    20 Og det skede, der vi kom i Herberget og oplode vore Poser, see, da havde hver sine Penge oven i sin Pose, vore Penge med deres Vægt; derfor have vi ført dem med os igjen.