1 Mosebok 42:30

Original Norsk Bibel 1866

Den Mand, som er Herre i Landet, talede os haardeligen til og holdt os for Landets Speidere.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 42:7 : 7 Og Joseph saae sine Brødre, og kjendte dem, og holdt sig fremmed mod dem, og talede haarde Ting med dem, og sagde til dem: Hvorfra komme I? og de sagde: Fra det Land Canaan, for at kjøbe Spise.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    31Og vi svarede ham: Vi ere redelige, vi have ikke været Speidere.

    32Vi vare tolv Brødre, vor Faders Sønner; den Ene er ikke til, og den Yngste er endnu hos vor Fader i Canaans Land.

    33Da sagde Manden, Landets Herre, til os: Derpaa vil jeg kjende, om I ere redelige: lader den ene af eders Brødre blive hos mig, og tager (hvad I behøve) mod Hunger for eders Huse, og farer hen.

    34Og henter eders yngste Broder til mig, saa kan jeg kjende, at I ere ikke Speidere, men at I ere redelige; saa vil jeg give eder eders Broder (igjen), og I maae handle i Landet.

  • 80%

    28Og han sagde til sine Brødre: Mine Penge ere komne igjen, og see, de ere ogsaa i min Pose; da faldt deres Mod, og de forskrækkedes imellem hverandre og sagde: Hvorfor haver Gud gjort os dette?

    29Og de kom til Jakob, deres Fader, til Canaans Land; og de gave ham tilkjende alt det, som dem var vederfaret, og sagde:

  • 79%

    9Og Joseph kom de Drømme ihu, som han havde drømt om dem, og sagde til dem: I ere Speidere, I ere komne at besee, hvor Landet er blot.

    10Og de sagde til ham: Nei, min Herre! men dine Tjenere ere komne for at kjøbe Spise.

    11Vi ere alle een Mands Sønner; vi ere redelige, dine Tjenere ere ikke Speidere.

    12Og han sagde til dem: Nei, men I ere komne for at besee, hvor Landet er blot.

    13Og de svarede: Vi, dine Tjenere, vare tolv Brødre, een Mands Sønner i Canaans Land, og see, den Yngste er endnu hos vor Fader, men den Ene er ikke til.

    14Og Joseph sagde til dem: Det er det, som jeg haver talet til eder, der jeg sagde: I ere Speidere.

  • 75%

    6Og de sagde: Manden spurgte nøie om os og om vor Slægt, og sagde: Lever eders Fader endnu? have I (endnu nogen) Broder? da kundgjorde vi ham, eftersom han adspurgte; hvorlunde kunde vi saa lige vide, at han skulde sige: Fører eders Broder ned?

    7Da sagde Juda til Israel, sin Fader: Lad Drengen fare med mig, at vi kunne gjøre os rede og drage hen, og leve og ikke døe, baade vi og du og vore smaae Børn.

  • 74%

    7Og de sagde til ham: Hvi taler min Herre saadanne Ord? det være langt fra dine Tjenere at gjøre saadan Gjerning.

    8See, de Penge, som vi fandt oven i vore Poser, have vi ført til dig igjen af Canaans Land; hvorledes skulde vi da stjæle af din Herres Huus, Sølv eller Guld?

  • 7Og Joseph saae sine Brødre, og kjendte dem, og holdt sig fremmed mod dem, og talede haarde Ting med dem, og sagde til dem: Hvorfra komme I? og de sagde: Fra det Land Canaan, for at kjøbe Spise.

  • 73%

    24Og det skede, at vi fore op til din Tjener, min Fader; og vi gave ham min Herres Tale tilkjende.

    25Da sagde vor Fader: Drager hen igjen, kjøber os lidet Spise.

    26Da sagde vi: Vi kunne ikke fare ned, uden vor yngste Broder er med os, da ville vi reise ned; thi vi kunne ikke see den Mands Ansigt, dersom vor yngste Broder ikke er med os.

  • 24Og Vægterne saae en Mand, som gik ud af Staden, og de sagde til ham: Viis os, Kjære, (hvor vi kunne) komme ind i Staden, saa ville vi bevise dig Miskundhed.

  • 72%

    14Da svarede Rachel og Lea, og sagde til ham: Have vi endnu Deel og Arv i vor Faders Huus?

    15Ere vi ikke regnede for ham som Fremmede? thi han haver solgt os, og endogsaa aldeles fortæret vor Værdi.

  • 72%

    17Men Mændene frygtede, for de bleve førte i Josephs Huus, og sagde: Vi ere indførte for de Penges Skyld, som ere igjenkomne i vore Poser tilforn, at han kan vælte sig ind paa os og overfalde os, og tage os til Trælle, og vore Asener.

    18Derfor gik de til Manden, som forestod Josephs Huus, og talede med ham for Døren paa det Huus.

  • 20Og det skede, der vi kom i Herberget og oplode vore Poser, see, da havde hver sine Penge oven i sin Pose, vore Penge med deres Vægt; derfor have vi ført dem med os igjen.

  • 4Og Jakob sagde til dem: Mine Brødre, hvorfra ere I? og de sagde: Fra Charan ere vi

  • 21Men de sagde, den Ene til den Anden: Vi forskyldte sandeligen dette paa vor Broder, at vi saae hans Sjæls Angest, idet han bad os, og vi vilde ikke høre; derfor kommer denne Angest over os.

  • 18Der det samme Aar havde Ende, da kom de i det andet Aar til ham og sagde til ham: Vi ville ikke dølge for min Herre, at (ikke alene) Pengene ere borte, (men) og Fæet, som vi eiede, (er kommet) til min Herre; vi have Intet tilbage til min Herre, uden vore Legemer og vor Jord.

  • 15at vore Fædre droge ned i Ægypten, og vi boede lang Tid i Ægypten, og Ægypterne handlede ilde med os og med vore Fædre;

  • 22Og han sagde: Fred være med eder, frygter ikke! eders Gud og eders Faders Gud haver givet eder et Liggendefæ i eders Poser, eders Penge kom til mig; og han lod Simeon ud til dem.

  • 32Og de Mænd ere Faarehyrder; thi de ere Mænd, (som omgaaes) med Fæ; og deres Faar og deres Øxne og alt det, de have, have de ført hid.

  • 3Om du (nu) sender vor Broder med os, ville vi fare ned og kjøbe dig Spise.

  • 25Og de toge i deres Haand af Landets Frugt og førte ned til os, og de førte os Svar tilbage og sagde: Det er et godt Land, som Herren vor Gud haver givet os.

  • 16De have været en Muur for os baade Nat og Dag, alle de Dage, vi vare hos dem og vogtede Faarene.