1 Mosebok 42:9
Og Joseph kom de Drømme ihu, som han havde drømt om dem, og sagde til dem: I ere Speidere, I ere komne at besee, hvor Landet er blot.
Og Joseph kom de Drømme ihu, som han havde drømt om dem, og sagde til dem: I ere Speidere, I ere komne at besee, hvor Landet er blot.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10Og de sagde til ham: Nei, min Herre! men dine Tjenere ere komne for at kjøbe Spise.
11Vi ere alle een Mands Sønner; vi ere redelige, dine Tjenere ere ikke Speidere.
12Og han sagde til dem: Nei, men I ere komne for at besee, hvor Landet er blot.
13Og de svarede: Vi, dine Tjenere, vare tolv Brødre, een Mands Sønner i Canaans Land, og see, den Yngste er endnu hos vor Fader, men den Ene er ikke til.
14Og Joseph sagde til dem: Det er det, som jeg haver talet til eder, der jeg sagde: I ere Speidere.
15Derpaa skulle I prøves: Saa vist Pharao lever, skulle I ikke komme herfra, uden eders yngste Broder kommer hid.
16Sender een af eder bort, og han skal hente eders Broder; men I skulle være fangne, og eders Ord skal prøves, om I fare med Sandhed; thi hvis ikke, da ere I, saa vist Pharao lever, Speidere.
6Og Joseph, han var Regent over Landet, han var den, som solgte til alt Folket i Landet; og Josephs Brødre kom, og de faldt ned for ham paa deres Ansigt til Jorden.
7Og Joseph saae sine Brødre, og kjendte dem, og holdt sig fremmed mod dem, og talede haarde Ting med dem, og sagde til dem: Hvorfra komme I? og de sagde: Fra det Land Canaan, for at kjøbe Spise.
8Og Joseph kjendte sine Brødre; men de, de kjendte ham ikke.
18Der de saae ham langt fra, og før han kom nær til dem, da lagde de Raad op mod ham, at slaae ham ihjel.
19Og de sagde, den Ene til den Anden: See, denne Drømmemester kommer.
20Og nu, gaaer og lader os ihjelslaae ham og kaste ham i en af Gravene, og sige: Et ondt Dyr haver ædet ham, saa ville vi see, hvad hans Drømme blive til.
5Og Joseph drømte en Drøm og forkyndte sine Brødre den; da fik de end større Had til ham.
6Og han sagde til dem: Kjære, hører denne Drøm, som jeg haver drømt.
15Da sagde Joseph til dem: Hvad er dette for en Gjerning, som I have gjort? vide I ikke, at en Mand, som jeg er, kunde vist forfare?
29Og de kom til Jakob, deres Fader, til Canaans Land; og de gave ham tilkjende alt det, som dem var vederfaret, og sagde:
30Den Mand, som er Herre i Landet, talede os haardeligen til og holdt os for Landets Speidere.
31Og vi svarede ham: Vi ere redelige, vi have ikke været Speidere.
34Og henter eders yngste Broder til mig, saa kan jeg kjende, at I ere ikke Speidere, men at I ere redelige; saa vil jeg give eder eders Broder (igjen), og I maae handle i Landet.
35Og det skede, der de tømte deres Sække, see, da var hvers Pengeknude i hans Sæk; og de saae deres Pengeknuder, de og deres Fader, og frygtede.
4Da sagde Joseph til sine Brødre: Kommer dog hid til mig, og de gik frem; og han sagde: Jeg er Joseph, eders Broder, den I solgte til Ægypten.
23Men de vidste ikke, at Joseph forstod det; thi Tolken (talede) imellem dem.
10Og der han fortalte det til sin Fader og til sine Brødre, da straffede hans Fader ham og sagde til ham: Hvad er denne for en Drøm, den du drømte? mon jeg og din Moder og dine Brødre skulde visseligen komme, at bøie os for dig til Jorden?
23Og det skede, der Joseph kom til sine Brødre, da afførte de Joseph hans Kjortel, som var af adskillige Farver, som han havde, paa sig.
8Og de sagde til ham: Vi drømte en Drøm, og her er Ingen, som kan udtyde den. Og Joseph sagde til dem: Hører ikke Udtydninger Gud til? fortæller mig det dog!
6Og Joseph kom til dem om Morgenen og saae dem; og see, de vare bedrøvede.