1 Mosebok 42:34

Original Norsk Bibel 1866

Og henter eders yngste Broder til mig, saa kan jeg kjende, at I ere ikke Speidere, men at I ere redelige; saa vil jeg give eder eders Broder (igjen), og I maae handle i Landet.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 34:10 : 10 Og I skulle boe hos os, og Landet skal være (aabent) for eders Aasyn; boer og handler derudi, og erhverver eder Eiendom derudi.
  • 1 Mos 34:21 : 21 Disse Mænd ere fredsommelige hos os, og ville boe i Landet og handle derudi; og see, Landet er vidt nok for dem; vi ville tage os deres Døttre til Hustruer og give dem vore Døttre.
  • 1 Kong 10:15 : 15 foruden (det, som kom fra) Toldbetjenterne og Apothekernes Kjøbmandskab, og fra alle Kongerne af Arabia og Fyrsterne i Landet.
  • Esek 17:4 : 4 Den afbrød det øverste af dens (unge) Qvist, og førte det til Kjøbmandsland, (og) satte det i Kræmmernes Stad.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 89%

    28Og han sagde til sine Brødre: Mine Penge ere komne igjen, og see, de ere ogsaa i min Pose; da faldt deres Mod, og de forskrækkedes imellem hverandre og sagde: Hvorfor haver Gud gjort os dette?

    29Og de kom til Jakob, deres Fader, til Canaans Land; og de gave ham tilkjende alt det, som dem var vederfaret, og sagde:

    30Den Mand, som er Herre i Landet, talede os haardeligen til og holdt os for Landets Speidere.

    31Og vi svarede ham: Vi ere redelige, vi have ikke været Speidere.

    32Vi vare tolv Brødre, vor Faders Sønner; den Ene er ikke til, og den Yngste er endnu hos vor Fader i Canaans Land.

    33Da sagde Manden, Landets Herre, til os: Derpaa vil jeg kjende, om I ere redelige: lader den ene af eders Brødre blive hos mig, og tager (hvad I behøve) mod Hunger for eders Huse, og farer hen.

  • 84%

    19Dersom I ere redelige, da lader een af eders Brødre bindes i eders Forvaringshuus; men farer I (andre) hen og fører (hjem) det, som I have kjøbt mod Hunger for eders Huse.

    20Og henter eders yngste Broder til mig, saa skulle eders Ord troes, og I skulle ikke døe; og de gjorde saaledes.

  • 83%

    9Og Joseph kom de Drømme ihu, som han havde drømt om dem, og sagde til dem: I ere Speidere, I ere komne at besee, hvor Landet er blot.

    10Og de sagde til ham: Nei, min Herre! men dine Tjenere ere komne for at kjøbe Spise.

    11Vi ere alle een Mands Sønner; vi ere redelige, dine Tjenere ere ikke Speidere.

    12Og han sagde til dem: Nei, men I ere komne for at besee, hvor Landet er blot.

    13Og de svarede: Vi, dine Tjenere, vare tolv Brødre, een Mands Sønner i Canaans Land, og see, den Yngste er endnu hos vor Fader, men den Ene er ikke til.

    14Og Joseph sagde til dem: Det er det, som jeg haver talet til eder, der jeg sagde: I ere Speidere.

    15Derpaa skulle I prøves: Saa vist Pharao lever, skulle I ikke komme herfra, uden eders yngste Broder kommer hid.

    16Sender een af eder bort, og han skal hente eders Broder; men I skulle være fangne, og eders Ord skal prøves, om I fare med Sandhed; thi hvis ikke, da ere I, saa vist Pharao lever, Speidere.

  • 80%

    2Da talede Juda til ham sigende: Manden vidnede alvorligen for os og sagde: I skulle ikke see mit Ansigt, uden eders Broder er med eder.

    3Om du (nu) sender vor Broder med os, ville vi fare ned og kjøbe dig Spise.

    4Men dersom du ikke vil sende ham, fare vi ikke ned; thi Manden sagde til os: I skulle ikke see mit Ansigt, uden eders Broder er med eder.

    5Og Israel sagde: Hvi have I gjort ilde mod mig, at kundgjøre Manden, at I have endnu en Broder?

    6Og de sagde: Manden spurgte nøie om os og om vor Slægt, og sagde: Lever eders Fader endnu? have I (endnu nogen) Broder? da kundgjorde vi ham, eftersom han adspurgte; hvorlunde kunde vi saa lige vide, at han skulde sige: Fører eders Broder ned?

    7Da sagde Juda til Israel, sin Fader: Lad Drengen fare med mig, at vi kunne gjøre os rede og drage hen, og leve og ikke døe, baade vi og du og vore smaae Børn.

  • 79%

    23Da sagde du til dine Tjenere: Dersom ikke eders yngste Broder kommer ned med eder, skulle I ikke see mit Ansigt mere.

    24Og det skede, at vi fore op til din Tjener, min Fader; og vi gave ham min Herres Tale tilkjende.

    25Da sagde vor Fader: Drager hen igjen, kjøber os lidet Spise.

    26Da sagde vi: Vi kunne ikke fare ned, uden vor yngste Broder er med os, da ville vi reise ned; thi vi kunne ikke see den Mands Ansigt, dersom vor yngste Broder ikke er med os.

  • 35Og det skede, der de tømte deres Sække, see, da var hvers Pengeknude i hans Sæk; og de saae deres Pengeknuder, de og deres Fader, og frygtede.

  • 75%

    13Og den almægtige Gud give eder Barmhjertighed for den Mand, at han lader følge den anden eders Broder og Benjamin; og jeg, skal jeg da være berøvet mine Børn, saa er jeg berøvet mine Børn.

    14Saa toge Mændene denne Skjenk, og toge dobbelte Penge i deres Haand, og Benjamin; og gjorde sig rede og droge ned til Ægypten, og stode for Josephs Ansigt.

  • 8See, de Penge, som vi fandt oven i vore Poser, have vi ført til dig igjen af Canaans Land; hvorledes skulde vi da stjæle af din Herres Huus, Sølv eller Guld?

  • 7Og Joseph saae sine Brødre, og kjendte dem, og holdt sig fremmed mod dem, og talede haarde Ting med dem, og sagde til dem: Hvorfra komme I? og de sagde: Fra det Land Canaan, for at kjøbe Spise.

  • 75%

    12Og see, eders Øine see, og min Broders Benjamins Øine, at jeg taler mundtligen til eder.

    13Og I skulle forkynde min Fader al min Herlighed i Ægypten, og alt det, som I have seet; og skynder eder og lader min Fader komme hid ned

  • 21Da sagde du til dine Tjenere: Fører ham ned til mig, at jeg kan see ham.

  • 27Kommer, og lader os sælge de Ismaeliter ham, at vor Haand skal ikke være paa ham, thi han er vor Broder, vort Kjød; saa adløde hans Brødre ham.

  • 25Og Joseph befoel, at man skulde fylde deres Kar med Korn og give dem deres Penge igjen, hver i sin Sæk, og give dem Tæring paa Veien; og han gjorde saa mod dem.

  • 74%

    22Og han sagde: Fred være med eder, frygter ikke! eders Gud og eders Faders Gud haver givet eder et Liggendefæ i eders Poser, eders Penge kom til mig; og han lod Simeon ud til dem.

    23Og Manden førte Mændene i Josephs Huus og gav dem Vand, og de toede deres Fødder; og han gav deres Asener Foder.

  • 4Da sagde Joseph til sine Brødre: Kommer dog hid til mig, og de gik frem; og han sagde: Jeg er Joseph, eders Broder, den I solgte til Ægypten.

  • 3Saa fore Josephs ti Brødre ned, at kjøbe Korn i Ægypten.

  • 32Thi jeg, din Tjener, blev ansvarlig for Drengen, at (han) ikke (skulde blive tilbage) hos min Fader, og sagde: Dersom jeg ikke fører ham til dig (igjen), da vil jeg bære Skyld for min Fader alle Dage.

  • 73%

    1Og han befoel den, som forestod hans Huus, og sagde: Fyld Mændenes Poser med Spise, eftersom de kunne føre, og læg hvers Penge øverst i hans Pose.

    2Og min Skaal, den Sølvskaal, skal du lægge øverst i den Yngstes Pose, og Pengene for hans Korn; og han gjorde efter Josephs Ord, som han havde sagt.

  • 17Og Pharao sagde til Joseph: Siig til dine Brødre: Gjører dette: Læsser paa eders Dyr og gaaer, at I maae komme til Canaans Land.

  • 17Men Mændene frygtede, for de bleve førte i Josephs Huus, og sagde: Vi ere indførte for de Penges Skyld, som ere igjenkomne i vore Poser tilforn, at han kan vælte sig ind paa os og overfalde os, og tage os til Trælle, og vore Asener.