1 Mosebok 47:3
Da sagde Pharao til hans Brødre: Hvad er eders Haandtering? og de sagde til Pharao: Dine Tjenere ere Faarehyrder, baade vi og vore Fædre.
Da sagde Pharao til hans Brødre: Hvad er eders Haandtering? og de sagde til Pharao: Dine Tjenere ere Faarehyrder, baade vi og vore Fædre.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
31Og Joseph sagde til sine Brødre og til sin Faders Huus: Jeg vil drage op, og give Pharao tilkjende, og sige til ham: Mine Brødre og min Faders Huus, som vare i Canaans Land, ere komne til mig.
32Og de Mænd ere Faarehyrder; thi de ere Mænd, (som omgaaes) med Fæ; og deres Faar og deres Øxne og alt det, de have, have de ført hid.
33Og det skal skee, naar Pharao kalder ad eder, og han siger: Hvad er eders Haandtering?
34da skulle I sige: Dine Tjenere ere Mænd, (som omgaaes) med Fæ fra vor Ungdom og indtil nu, baade vi og vore Fædre; paa det I maae boe i det Land Gosen, thi alle Faarehyrder ere Ægypterne en Vederstyggelighed.
4Og de sagde til Pharao: Vi ere komne at være fremmede i Landet, thi der er ingen Føde til det Qvæg, som dine Tjenere have; thi den Hunger er svar i Canaans Land; og nu, Kjære, lad dine Tjenere boe i Gosen Land.
5Og Pharao talede til Joseph og sagde: Din Fader og dine Brødre ere komne til dig.
6Ægypti Land er for dig, lad din Fader og dine Brødre boe paa det bedste (Sted) i Landet; lad dem boe i Gosen Land, og dersom du veed, at der ere duelige Mænd iblandt dem, da sæt dem til Forstandere over Fæet, over det, som jeg haver.
7Og Joseph førte Jakob, sin Fader, ind og stillede ham for Pharaos Ansigt; og Jakob velsignede Pharao.
8Og Pharao sagde til Jakob: Hvor gammel er du?
1Og Joseph kom, og forkyndte Pharao det, og sagde: Min Fader og mine Brødre, og deres Faar og deres Øxne, og alt det, de have, ere komne af Canaans Land; og see, de ere i Gosen Land.
2Og af sine Brødre tog han fem Mænd og stillede dem for Pharao.
16Og det rygtedes i Pharaos Huus, og der sagdes: Josephs Brødre ere komne; det var godt baade for Pharaos Øine og hans Tjeneres Øine.
17Og Pharao sagde til Joseph: Siig til dine Brødre: Gjører dette: Læsser paa eders Dyr og gaaer, at I maae komme til Canaans Land.
18Og tager eders Fader og eders Huusfolk, og kommer til mig; og jeg vil give eder det Bedste i Ægypti Land, at I skulle æde af Landets Fedme.
19Min Herre spurgte sine Tjenere ad og sagde: Have I og en Fader eller Broder?
12Og hans Brødre gik at vogte deres Faders Qvæg i Sichem.
13Og Israel sagde til Joseph: Vogte ikke dine Brødre Qvæg i Sichem? gak, og jeg vil sende dig til dem; og han sagde til ham: See, jeg (er rede).
19Og de sagde: En ægyptisk Mand friede os fra Hyrdernes Haand, og drog ogsaa flittigen (Vand) op for os, og vandede Qvæget.
7Og de sagde til ham: Hvi taler min Herre saadanne Ord? det være langt fra dine Tjenere at gjøre saadan Gjerning.
16Og han sagde: Jeg leder efter mine Brødre; Kjære, giv mig tilkjende, hvor de vogte (Qvæg).
18Og hans Brødre gik ogsaa (selv hen), og faldt ned for hans Ansigt, og sagde: See, vi ere dine Tjenere.
25Og de sagde: Du haver holdt os ved Live; lad os finde Naade for min Herres Øine, og vi ville være Pharaos Tjenere.
17Saa førte de deres Fæ til Joseph, og Joseph gav dem Brød for Hestene og for Qvæget, som de eiede, og for Øxnene, som de eiede, og for Asenerne; saa hjalp han dem med Brød for alt deres Fæ i det samme Aar.
18Der det samme Aar havde Ende, da kom de i det andet Aar til ham og sagde til ham: Vi ville ikke dølge for min Herre, at (ikke alene) Pengene ere borte, (men) og Fæet, som vi eiede, (er kommet) til min Herre; vi have Intet tilbage til min Herre, uden vore Legemer og vor Jord.
19Hvi skulle vi døe for dine Øine, baade vi, og tilmed vor Jord (blive øde)? kjøb os og vor Jord for Brød, og vi, vi med vor Jord, ville være Pharaos Tjenere, og giv (os) Sæd, at vi maae leve og ikke døe, og Jorden ikke blive øde.
7Da sagde Juda til Israel, sin Fader: Lad Drengen fare med mig, at vi kunne gjøre os rede og drage hen, og leve og ikke døe, baade vi og du og vore smaae Børn.
10Og du skal boe i Gosen Land og være nær hos mig, du og dine Børn og dine Børnebørn, og dit Qvæg og dine Øxne, og alt det, du haver.
13Og de svarede: Vi, dine Tjenere, vare tolv Brødre, een Mands Sønner i Canaans Land, og see, den Yngste er endnu hos vor Fader, men den Ene er ikke til.
14Og Joseph sagde til dem: Det er det, som jeg haver talet til eder, der jeg sagde: I ere Speidere.
12Men der Jakob hørte, at der var Korn i Ægypten, sendte han vore Fædre ud første Gang.
13Og anden Gang blev Joseph gjenkjendt af sine Brødre, og Josephs Slægt blev Pharao bekjendt.
2Da talede Juda til ham sigende: Manden vidnede alvorligen for os og sagde: I skulle ikke see mit Ansigt, uden eders Broder er med eder.
10Og de sagde til ham: Nei, min Herre! men dine Tjenere ere komne for at kjøbe Spise.
8og Josephs ganske Huus, og hans Brødre, og hans Faders Huus; aleneste deres smaae Børn og deres Faar og deres Øxne lode de blive i Gosen Land.
3Saa fore Josephs ti Brødre ned, at kjøbe Korn i Ægypten.
7Og Joseph saae sine Brødre, og kjendte dem, og holdt sig fremmed mod dem, og talede haarde Ting med dem, og sagde til dem: Hvorfra komme I? og de sagde: Fra det Land Canaan, for at kjøbe Spise.
11Men Joseph lod sin Fader og sine Brødre boe, og gav dem Eiendom i Ægypti Land, paa det bedste (Sted) i Landet, (som var) i det Land Raamses, saasom Pharao havde befalet.
12Og Joseph opholdt sin Fader og sine Brødre og alt sin Faders Huus med Brød til de smaae Børns Mund.
15at vore Fædre droge ned i Ægypten, og vi boede lang Tid i Ægypten, og Ægypterne handlede ilde med os og med vore Fædre;
55Der det ganske Ægypti Land led Hunger, da raabte Folket til Pharao om Brød; men Pharao sagde til alle Ægypter: Gaaer til Joseph, hvad han siger eder, skulle I gjøre.
15Da kom Israels Børns Fogeder, og raabte til Pharao og sagde: Hvi gjør du saa med dine Tjenere?
1Der Jakob saae, at Korn var tilfals i Ægypten, da sagde Jakob til sine Sønner: Hvi see I paa hverandre?
27De sagde: Det gaaer din Tjener, vor Fader, vel, han lever endnu; og de bøiede sig og faldt ned for ham.