1 Mosebok 43:7

Original Norsk Bibel 1866

Da sagde Juda til Israel, sin Fader: Lad Drengen fare med mig, at vi kunne gjøre os rede og drage hen, og leve og ikke døe, baade vi og du og vore smaae Børn.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 43:3 : 3 Om du (nu) sender vor Broder med os, ville vi fare ned og kjøbe dig Spise.
  • 1 Mos 43:27 : 27 De sagde: Det gaaer din Tjener, vor Fader, vel, han lever endnu; og de bøiede sig og faldt ned for ham.
  • 1 Mos 42:13 : 13 Og de svarede: Vi, dine Tjenere, vare tolv Brødre, een Mands Sønner i Canaans Land, og see, den Yngste er endnu hos vor Fader, men den Ene er ikke til.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 87%

    2Da talede Juda til ham sigende: Manden vidnede alvorligen for os og sagde: I skulle ikke see mit Ansigt, uden eders Broder er med eder.

    3Om du (nu) sender vor Broder med os, ville vi fare ned og kjøbe dig Spise.

    4Men dersom du ikke vil sende ham, fare vi ikke ned; thi Manden sagde til os: I skulle ikke see mit Ansigt, uden eders Broder er med eder.

    5Og Israel sagde: Hvi have I gjort ilde mod mig, at kundgjøre Manden, at I have endnu en Broder?

    6Og de sagde: Manden spurgte nøie om os og om vor Slægt, og sagde: Lever eders Fader endnu? have I (endnu nogen) Broder? da kundgjorde vi ham, eftersom han adspurgte; hvorlunde kunde vi saa lige vide, at han skulde sige: Fører eders Broder ned?

  • 81%

    29Og de kom til Jakob, deres Fader, til Canaans Land; og de gave ham tilkjende alt det, som dem var vederfaret, og sagde:

    30Den Mand, som er Herre i Landet, talede os haardeligen til og holdt os for Landets Speidere.

    31Og vi svarede ham: Vi ere redelige, vi have ikke været Speidere.

    32Vi vare tolv Brødre, vor Faders Sønner; den Ene er ikke til, og den Yngste er endnu hos vor Fader i Canaans Land.

    33Da sagde Manden, Landets Herre, til os: Derpaa vil jeg kjende, om I ere redelige: lader den ene af eders Brødre blive hos mig, og tager (hvad I behøve) mod Hunger for eders Huse, og farer hen.

    34Og henter eders yngste Broder til mig, saa kan jeg kjende, at I ere ikke Speidere, men at I ere redelige; saa vil jeg give eder eders Broder (igjen), og I maae handle i Landet.

  • 81%

    19Min Herre spurgte sine Tjenere ad og sagde: Have I og en Fader eller Broder?

    20Da sagde vi til min Herre: Vi have en gammel Fader, og (han haver) en ung Søn, (han avlede i sin) Alderdom; og hans Broder er død, og han, han er alene bleven igjen efter sin Moder, og hans Fader haver ham kjær.

    21Da sagde du til dine Tjenere: Fører ham ned til mig, at jeg kan see ham.

    22Da sagde vi til min Herre: Drengen kan ikke forlade sin Fader; dersom han forlod sin Fader, da døer han.

    23Da sagde du til dine Tjenere: Dersom ikke eders yngste Broder kommer ned med eder, skulle I ikke see mit Ansigt mere.

    24Og det skede, at vi fore op til din Tjener, min Fader; og vi gave ham min Herres Tale tilkjende.

    25Da sagde vor Fader: Drager hen igjen, kjøber os lidet Spise.

    26Da sagde vi: Vi kunne ikke fare ned, uden vor yngste Broder er med os, da ville vi reise ned; thi vi kunne ikke see den Mands Ansigt, dersom vor yngste Broder ikke er med os.

    27Da sagde din Tjener, min Fader, til os: I vide, at min Hustru haver født mig To.

  • 8Jeg, jeg vil være ansvarlig for ham, du maa kræve ham af min Haand; dersom jeg ikke fører ham (igjen) til dig og sætter ham for dit Ansigt, da vil jeg bære Skyld for dig alle Dage.

  • 79%

    27De sagde: Det gaaer din Tjener, vor Fader, vel, han lever endnu; og de bøiede sig og faldt ned for ham.

    28Da opløftede han sine Øine og saae Benjamin, sin Broder, sin Moders Søn, og sagde: Er denne eders yngste Broder, som I fortalte mig om? og han sagde: Gud være dig naadig, min Søn!

  • 79%

    20Og henter eders yngste Broder til mig, saa skulle eders Ord troes, og I skulle ikke døe; og de gjorde saaledes.

    21Men de sagde, den Ene til den Anden: Vi forskyldte sandeligen dette paa vor Broder, at vi saae hans Sjæls Angest, idet han bad os, og vi vilde ikke høre; derfor kommer denne Angest over os.

  • 79%

    13Og de svarede: Vi, dine Tjenere, vare tolv Brødre, een Mands Sønner i Canaans Land, og see, den Yngste er endnu hos vor Fader, men den Ene er ikke til.

    14Og Joseph sagde til dem: Det er det, som jeg haver talet til eder, der jeg sagde: I ere Speidere.

    15Derpaa skulle I prøves: Saa vist Pharao lever, skulle I ikke komme herfra, uden eders yngste Broder kommer hid.

  • 77%

    7Og de sagde til ham: Hvi taler min Herre saadanne Ord? det være langt fra dine Tjenere at gjøre saadan Gjerning.

    8See, de Penge, som vi fandt oven i vore Poser, have vi ført til dig igjen af Canaans Land; hvorledes skulde vi da stjæle af din Herres Huus, Sølv eller Guld?

  • 7Og Joseph saae sine Brødre, og kjendte dem, og holdt sig fremmed mod dem, og talede haarde Ting med dem, og sagde til dem: Hvorfra komme I? og de sagde: Fra det Land Canaan, for at kjøbe Spise.

  • 13Og den almægtige Gud give eder Barmhjertighed for den Mand, at han lader følge den anden eders Broder og Benjamin; og jeg, skal jeg da være berøvet mine Børn, saa er jeg berøvet mine Børn.

  • 22Og han sagde: Fred være med eder, frygter ikke! eders Gud og eders Faders Gud haver givet eder et Liggendefæ i eders Poser, eders Penge kom til mig; og han lod Simeon ud til dem.

  • 20Og det skede, der vi kom i Herberget og oplode vore Poser, see, da havde hver sine Penge oven i sin Pose, vore Penge med deres Vægt; derfor have vi ført dem med os igjen.

  • 27Kommer, og lader os sælge de Ismaeliter ham, at vor Haand skal ikke være paa ham, thi han er vor Broder, vort Kjød; saa adløde hans Brødre ham.

  • 13Og I skulle forkynde min Fader al min Herlighed i Ægypten, og alt det, som I have seet; og skynder eder og lader min Fader komme hid ned

  • 17Men Mændene frygtede, for de bleve førte i Josephs Huus, og sagde: Vi ere indførte for de Penges Skyld, som ere igjenkomne i vore Poser tilforn, at han kan vælte sig ind paa os og overfalde os, og tage os til Trælle, og vore Asener.

  • 15Da saae Joseph Benjamin med dem og sagde til den, som forestod hans Huus: Før de Mænd til Huset og slagt Slagteqvæg og tilbered; thi de Mænd skulle faae Mad med mig til Middag.

  • 3Og Joseph sagde til sine Brødre: Jeg er Joseph, lever min Fader endnu? og hans Brødre kunde ikke svare ham, thi de forfærdedes for hans Ansigt.

  • 31Og Joseph sagde til sine Brødre og til sin Faders Huus: Jeg vil drage op, og give Pharao tilkjende, og sige til ham: Mine Brødre og min Faders Huus, som vare i Canaans Land, ere komne til mig.

  • 14Og han sagde til ham: Kjære, gak, see, om det gaaer vel med dine Brødre og vel med Qvæget, og siig mig Svar igjen; saa sendte han ham af den Dal Hebron, og han kom til Sichem.