1 Mosebok 50:17
Saa skulle I sige til Joseph: Kjære, forlad dog dine Brødres Overtrædelse og deres Synd, at de gjorde ilde imod dig; Kjære, saa forlad nu din Faders Guds Tjeneres Overtrædelse; da græd Joseph, der de talede til ham.
Saa skulle I sige til Joseph: Kjære, forlad dog dine Brødres Overtrædelse og deres Synd, at de gjorde ilde imod dig; Kjære, saa forlad nu din Faders Guds Tjeneres Overtrædelse; da græd Joseph, der de talede til ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18 Og hans Brødre gik ogsaa (selv hen), og faldt ned for hans Ansigt, og sagde: See, vi ere dine Tjenere.
19 Og Joseph sagde til dem: Frygter ikke; thi monne jeg være i Guds Sted?
15 Der Josephs Brødre saae, at deres Fader var død, da sagde de: Maaskee Joseph hader os, saa vil han visseligen betale os igjen alt det Onde, som vi have gjort imod ham.
16 Og de beskikkede (Nogen at tale) til Joseph, sigende: Din Fader befoel, før han døde, og sagde:
2 Og han udgav sin Røst i Graad, og Ægypterne hørte det, og Pharaos Huus hørte det.
3 Og Joseph sagde til sine Brødre: Jeg er Joseph, lever min Fader endnu? og hans Brødre kunde ikke svare ham, thi de forfærdedes for hans Ansigt.
4 Da sagde Joseph til sine Brødre: Kommer dog hid til mig, og de gik frem; og han sagde: Jeg er Joseph, eders Broder, den I solgte til Ægypten.
5 Men bekymrer eder nu intet, og lader det ikke mishage for eders Øine, at I solgte mig hid; thi at (I skulle blive holdne) ved Live, haver Gud sendt mig (hid) for eder.
15 Og han kyssede alle sine Brødre og græd over dem; og derefter talede hans Brødre med ham.
1 Da faldt Joseph over sin Faders Ansigt, og græd over ham og kyssede ham.
21 Men de sagde, den Ene til den Anden: Vi forskyldte sandeligen dette paa vor Broder, at vi saae hans Sjæls Angest, idet han bad os, og vi vilde ikke høre; derfor kommer denne Angest over os.
17 Og Pharao sagde til Joseph: Siig til dine Brødre: Gjører dette: Læsser paa eders Dyr og gaaer, at I maae komme til Canaans Land.
5 Og Pharao talede til Joseph og sagde: Din Fader og dine Brødre ere komne til dig.
21 Saa frygter nu ikke, jeg, jeg vil opholde eder og eders smaae Børn; saa trøstede han dem og talede kjærligen med dem.
15 Da sagde Joseph til dem: Hvad er dette for en Gjerning, som I have gjort? vide I ikke, at en Mand, som jeg er, kunde vist forfare?
7 Og de sagde til ham: Hvi taler min Herre saadanne Ord? det være langt fra dine Tjenere at gjøre saadan Gjerning.
4 Og der Grædedagene over ham vare forbigangne, da talede Joseph til Pharaos Huusfolk og sagde: Kjære, dersom jeg haver fundet Naade for eders Øine, da taler, Kjære, for Pharaos Øren og siger:
29 Og Joseph skyndte sig, thi hans Hjerte brændte imod hans Broder, og han opsøgte, hvor han kunde græde; og han gik ind i Kammeret og græd der.
30 Og der han hadde toet sit Ansigt, da gik han ud, og holdt sig, og sagde: Lægger Brød (paa Bordet).
14 Saa toge Mændene denne Skjenk, og toge dobbelte Penge i deres Haand, og Benjamin; og gjorde sig rede og droge ned til Ægypten, og stode for Josephs Ansigt.
4 Der de vare farne af Staden og ikke komne langt, sagde Joseph til den, som forestod hans Huus: Staa op, forfølg de Mænd, og naar du naaer dem, da skal du sige til dem: Hvorfor have I betalt Ondt for Godt?
18 Da gik Juda frem til ham og sagde: (Hør) mig, min Herre, Kjære, lad din Tjener tale et Ord for min Herres Øren, og lad din Vrede ikke forhaste sig paa din Tjener; thi du er ligesom Pharao.