Job 15:6
Din Mund dømmer dig at være ugudelig, og ikke jeg; og dine Læber svare mod dig.
Din Mund dømmer dig at være ugudelig, og ikke jeg; og dine Læber svare mod dig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 Thi din Misgjerning lærer din Mund, og du udvælger de Trædskes Tunge.
19 Du skikker din Mund til Ondt, og med din Tunge digter du Svig.
20 Du sidder, du taler imod din Broder; du bagtaler din Moders Søn.
21 Disse Ting haver du gjort, og jeg haver tiet; du haver tænkt, at jeg skulde aldeles være ligesom du; (men) jeg vil straffe dig og stille (det) ordentligen frem for dine Øine.
37 Thi af dine Ord skal du kjendes retfærdig, og af dine Ord skal du fordømmes.
2 Lad en Fremmed rose dig, og ikke din Mund, en Ubekjendt, og ikke dine Læber.
2 er du besnæret med din Munds Taler, er du fangen med din Munds Taler,
3 (saa) gjør nu dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig (for hans Fødder) og styrk din Næste.
13 at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
22 Thi dit Hjerte veed ogsaa mange Gange, at du haver ogsaa bandet Andre.
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting, og aabne mine Læber til Oprigtigheder.
7 Thi min Gane skal tale (grundeligen) om Sandhed, og Ugudelighed (skal være) en Vederstyggelighed for mine Læber.
3 Thi eders Hænder ere besmittede med Blod, og eders Fingre med Misgjerning; eders Læber tale Løgn, eders Tunge udsiger Uret.
7 Mon du være født (som) det første Menneske, og er du avlet førend Høiene?
6 Thi (ligesom) hvor mange Drømme ere, (der ere) og Forfængeligheder, (saa) og i mange Ord; men frygt Gud.
3 Skulde den Løgn komme Folk til at tie, og skulde du bespotte, og Ingen beskjæmme dig?
4 Thi du sagde: Min Lærdom er reen, og jeg er (heel) reen for dine Øine.
5 Men sandelig, gid Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig,
20 Om jeg vilde sige: Jeg er retfærdig, saa skulde min Mund dømme mig at være ugudelig; er jeg (end) fuldkommen, da kan han dog gjøre mig forvendt.
6 Daarens Læber komme i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
7 Daarens Mund er en Fordærvelse for ham (selv), og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.
17 Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.
18 Din Vei og dine Idrætter have gjort disse Ting ved dig; denne er din Ondskabs (Frugt), at Bitterhed (kommer), at den haver naaet indtil dit Hjerte.
3 Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.
16 Men Gud sagde til den Ugudelige: Hvad (kommer det) dig ved at fortælle mine Skikke, og hvad vil du tage min Pagt i din Mund?
6 Læg Intet til hans Ord, at han skal ikke straffe dig, og du skal findes løgnagtig.
10 Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.
28 Bliv ikke uden Aarsag Vidne imod din Næste; thi skulde du besvige med dine Læber?
12 Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk skal ikke maaskee glemme det; lad dem vanke (ustadige) hid og did ved din Magt, og lad dem nedfare, Herre, vort Skjold!
32 Haver du handlet daarligen, der du ophøiede dig, og haver du tænkt (Ondt, da læg) Haand paa Mund.
6 at du spørger efter min Misgjerning, og søger efter min Synd.
13 Og I have gjort eder store imod mig med eders Mund, og forøget eders Ord imod mig; jeg, jeg haver hørt det.
3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
6 Kjære, hører min Beviisning, og mærker paa det, som jeg trætter om med mine Læber.
10 paa det den, som det hører, ikke skal forhaane dig, og dit (onde) Rygte ikke kunne afvendes.
8 Visseligen, du sagde for mine Øren, og jeg maatte høre en (saadan) Tales Røst:
16 og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale oprigtige Ting.
26 Thi du skriver Bitterheder op mod mig, og lader mig faae min Ungdoms Synder til Arv.
4 Imod hvem forlyste I eder? imod hvem udvide I Munden, udrække Tungen langt? ere I ikke Overtrædelsens Børn, en falsk Sæd?
30 Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde forstaae, (hvad) Ondskaber (ere)?
17 Den, som vil udsige Sandhed, forkynder Retfærdighed, men et falskt Vidne (forkynder) Svig.
4 skulle mine Læber ikke tale Uret, og min Tunge ikke optænke Svig.
1 Derfor, o Menneske! er du uden Undskyldning, hvo du end er, som dømmer; thi idet du dømmer en Anden, fordømmer du dig selv; thi du, som dømmer, gjør selv det Samme.
8 At du haver gjort mig Rynker, er et Vidne (imod mig), og min Magerhed opreiser sig imod mig, den svarer imod mig.
9 Deres Ansigters Forhærdelse svarer imod dem, og de have forkyndt deres Synd som Sodom, de dulgte (den) ikke. Vee deres Sjæle! thi de have ført sig selv Ulykke paa.
5 (Men) om I sandeligen vilde gjøre eder store over mig, da maatte I bevise min Forhaanelse imod mig.
16 Og David sagde til ham: Dit Blod være over dit Hoved; thi din Mund svarede imod dig og sagde: Jeg, jeg har dræbt Herrens Salvede.
4 To mig meget af min Misgjerning, og rens mig af min Synd.
12 Jeg, jeg vil kundgjøre din Retfærdighed og dine Gjerninger, at de skulle ikke gavne dig.
6 Du boer midt i Bedrageri, (og) for Bedrageri vægre de sig ved at kjende mig, siger Herren.