Jobs bok 8:2
Hvor længe vil du tale disse Ting? og (hvor længe skulle) din Munds Taler være et mægtigt Veir?
Hvor længe vil du tale disse Ting? og (hvor længe skulle) din Munds Taler være et mægtigt Veir?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Da svarede Bildad, den Suchiter, og sagde:
2Naar ville I gjøre Ende paa Tale? forstaaer (dog dette), og derefter ville vi tale (mere).
1Da svarede Bildad, den Suchiter, og sagde:
2Hvorlænge ville I bedrøve min Sjæl og knuse mig med Ord?
3Er der (ingen) Ende paa de Ord, (som ere ikkun) et Veir, eller hvad bekræfter dig, at du svarer (saaledes)?
25Hvor kraftige ere de Oprigtiges Taler! men hvad skal den Straf udrette, (som kommer) fra Eder?
26Skulde I optænke Ord til at straffe? og skulde den Mistrøstiges Taler (agtes som) et Veir?
12Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øine?
13at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
2Skal der ikke svares til de mange Ord, og mon en mundkaad Mand skulde have Ret?
3Skulde den Løgn komme Folk til at tie, og skulde du bespotte, og Ingen beskjæmme dig?
1Men Bildad, den Suchiter, svarede og sagde:
2Skal en Viis svare med Kundskab, (som er ikkun) Veir, og opfylde sin Bug med Østenvind?
8Du trættede imod ham med Maade, da du bortkastede ham, (da) han borttog (ham) ved sit det haarde Veir den Dag, det var Østenvind.
3Mon Gud skulde forvende Retten? og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
1Derefter svarede Herren Job af en Storm og sagde:
2Hvo er denne, som formørker (Guds) Raad med Tale uden Forstand?
3Bind nu om dine Lænder som en Mand, saa vil jeg spørge dig, og underviis du mig.
2Om vi vilde forsøge (at tale) et Ord til dig, skulde du (vel) kjedes derved? men hvo kan holde sig fra at tale?
4For hvem haver du kundgjort Tale? og hvis Aande gik ud af dig?
8Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.
9Og da vil jeg, jeg ogsaa bekjende om dig, at din høire Haand kan frelse dig.
24Hvor er den Vei, der Lyset deles, (hvor) Østenveir adspreder sig over Jorden?
17hvorledes dine Klæder blive varme, naar han gjør Landet stille fra Sønden?
6Udspred din Vredes megen Grumhed, og see hver en Hovmodig og fornedre ham.
38naar Støvet bliver støbt til at vorde fast, og Klimperne hænge (ved hverandre)?
20Skulde det fortælles ham, naar jeg taler? mon Nogen kan tale (til ham)? thi han maatte blive opslugt.
21Og nu seer man ikke Lys, som er klart i de (øverste) Skyer, (men) naar Veiret gaaer over, da renser det dem.
25Vil du forfærde et rystet Blad og forfølge et tørt Straa?
5Men sandelig, gid Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig,
18De blive som Straa for Veiret, og som Avnen, den en Hvirvelvind bortstjæler.
4(Hvorlænge) skulle de udgyde (deres Ord), skulle de tale haardt? (hvorlænge) skulle de tale om sig selv, Alle, som gjøre Uret?
19Om (jeg vilde flye) til Magt, see, da er han stærk, eller og til Ret, hvo vilde bringe mig i Tale (med ham)?
2Hører flittig hans Røsts Bevægelse, og (hvad for) Tale der udgaaer af hans Mund.
3(Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
7Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgjøre Viisdom.
22Du løfter mig op i Veiret, du lader mig fare, og smelter mig (og al min) Kraft.
10Gud! hvorlænge skal Modstanderen forhaane? skal Fjenden foragte dit Navn evindeligen?
34Kan du opløfte din Røst til den tykke (Sky), at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
3Thi den skulde nu blive svarere end Sand i Havet; derfor ere mine Ord opslugte.
8See, jeg vilde begive mig langt bort (og) flytte bort, jeg vilde blive Natten over i Ørken. Sela.
8Visseligen, du sagde for mine Øren, og jeg maatte høre en (saadan) Tales Røst:
11og jeg sagde: Hid til skal du komme og ikke (gaae) længere, og her skal den sætte sig imod dine høie Bølger?
46Du forkortede hans Ungdoms Dage, du skjulte ham med Haanhed. Sela.
5Ere dine Dage som et Menneskes Dage? ere dine Aar som en Mands Dage?
12Ja, der skal komme mig et fuldt (skrækkeligt) Veir fra disse (Stæder); nu vil jeg, jeg ogsaa gaae irette med dem.
21Østenveir skal tage ham op, at han farer (bort), og med en Storm drive ham fra sit Sted.
4Mon jeg fører min (Klage) for et Menneske? og om (saa er), hvorfor skulde (da) ikke min Aand blive bekymret?
2Holder du dette for Ret, at du sagde: Jeg er retfærdigere end Gud?
19(Dog) hvo er den, som trætter med mig? thi nu maa jeg tie og opgive Aanden.