Jobs bok 4:2
Om vi vilde forsøge (at tale) et Ord til dig, skulde du (vel) kjedes derved? men hvo kan holde sig fra at tale?
Om vi vilde forsøge (at tale) et Ord til dig, skulde du (vel) kjedes derved? men hvo kan holde sig fra at tale?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Da svarede Eliphas, den Themaniter, og sagde:
1Da svarede Bildad, den Suchiter, og sagde:
2Naar ville I gjøre Ende paa Tale? forstaaer (dog dette), og derefter ville vi tale (mere).
1Da svarede Eliphas, den Themaniter, og sagde:
2Mon en Mand kan gavne Gud? (nei,) men han gavner sig (selv), naar han handler klogeligen.
1Da svarede Eliphas, den Themaniter, og sagde:
20Skulde det fortælles ham, naar jeg taler? mon Nogen kan tale (til ham)? thi han maatte blive opslugt.
4Hør dog, og jeg, jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
3Er der (ingen) Ende paa de Ord, (som ere ikkun) et Veir, eller hvad bekræfter dig, at du svarer (saaledes)?
4Jeg, jeg kunde ogsaa tale som I; gid eders Sjæl var i min Sjæls Sted! jeg kunde (og) sammenføie (mange) Ord imod eder og ryste over eder med mit Hoved.
5(Men) jeg vilde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Rørelse skulde forhindre (eders Smerte).
6(Men) om jeg (end) taler, forhindres min Pine ikke, og lader jeg af, hvad skulde gaae bort fra mig?
31Mærk, Job! hør mig; ti, og jeg, jeg vil tale.
32(Men) haver du (Noget) at sige, da giv mig Svar igjen; tal, thi jeg haver Lyst til at give dig Ret.
33Men haver du Intet (at sige), da hør du mig; ti, saa vil jeg lære dig Viisdom.
2Skal der ikke svares til de mange Ord, og mon en mundkaad Mand skulde have Ret?
3Skulde den Løgn komme Folk til at tie, og skulde du bespotte, og Ingen beskjæmme dig?
5Men sandelig, gid Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig,
11Er Guds megen Trøst ringe for dig, og det Ord, som han haver hemmeligen talet med dig?
12Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øine?
13at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
4For hvem haver du kundgjort Tale? og hvis Aande gik ud af dig?
4Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig, og komme med dig for Retten?
3idet han beviser med Ord, (som) ikke kan gavne, og med Taler, som man ikke kan have Gavn af.
4Ja du, du gjør Gudsfrygt til Intet, og formindsker Bønnen for Guds Ansigt.
19(Dog) hvo er den, som trætter med mig? thi nu maa jeg tie og opgive Aanden.
4Mon jeg fører min (Klage) for et Menneske? og om (saa er), hvorfor skulde (da) ikke min Aand blive bekymret?
5Dersom du kan, (saa) giv mig (Svar) igjen, beskik dig for mit Ansigt (og) fremstil dig.
8Mon du haver hørt paa Guds hemmelige Raad, eller er Viisdom dragen fra (Andre ind) til dig?
9Hvad veed du, som vi skulde ikke vide? hvad forstaaer du, og det skulde ikke være hos os?
3Jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens store Styrkes Beskaffenhed og dens Skikkelses Yndelighed.
3Dog vil jeg, jeg (gjerne) tale til den Almægtige, og jeg har Lyst til at gaae irette med Gud.
22Kald saa, og jeg, jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv du mig (Svar) igjen.
4Jeg, jeg vil give dig Svar igjen, og dine Venner med dig:
2Bind nu om dine Lænder som en Mand; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
1Da svarede Bildad, den Suchiter, og sagde:
2Hvor længe vil du tale disse Ting? og (hvor længe skulle) din Munds Taler være et mægtigt Veir?
14Nu haver han ikke stillet Tale mod mig, og jeg vil ikke give ham Svar igjen med eders Ord.
34Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, skulle tale med mig, og en viis Mand hører mig.
3Om han haver Lyst til at trætte med ham, (saa) kan han ikke svare ham Eet af Tusinde.
2Hvorlænge ville I bedrøve min Sjæl og knuse mig med Ord?
15Dersom jeg sagde: Jeg vil fortælle Saadant, see, da havde jeg fordømt dine Børns Slægt.
2Hvo er denne, som formørker (Guds) Raad med Tale uden Forstand?
6Derfor svarede Elihu, Barachels Søn, den Busiter, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere udlevede (Mænd), derfor ræddedes jeg og frygtede at kundgjøre eder min Kundskab.
1Fremdeles svarede Elihu og sagde:
2Bi mig lidet, og jeg vil kundgjøre dig, at (her er) endnu at tale for Gud.
14Langt mindre skulde jeg kunne svare ham (og) vælge mine Ord, (som jeg kunde tale) med ham.
5Jeg vilde fornemme de Taler, som han skulde svare mig, og erfare, hvad han vilde sige mig.
7Og det skede, efterat Herren havde talet disse Ord til Job, da sagde Herren til Eliphas, den Themaniter: Min Vrede er optændt imod dig og imod dine to Venner, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job.
2Hører flittig min Tale, og lader dette være eders megen Trøst.