Jobs bok 15:3

Original Norsk Bibel 1866

idet han beviser med Ord, (som) ikke kan gavne, og med Taler, som man ikke kan have Gavn af.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 13:4-5 : 4 Thi sandeligen, I sammensye Løgn, I ere allesammen unyttige Læger. 5 Gid I vilde aldeles tie, saa skulde det vorde eder til Viisdom.
  • Job 16:2-3 : 2 Jeg haver hørt mange Ting som disse; I ere allesammen møisommelige Trøstere. 3 Er der (ingen) Ende paa de Ord, (som ere ikkun) et Veir, eller hvad bekræfter dig, at du svarer (saaledes)?
  • Job 26:1-3 : 1 Da svarede Job og sagde: 2 Hvad haver du hjulpet den, (som haver) ingen Kraft? frelste du den Arm, som (havde) ingen Styrke? 3 Hvad Raad gav du den, (som havde) ingen Viisdom, og lod ham i Overflødighed vide Sagen?
  • Mal 3:13-15 : 13 Eders Ord ere stærke imod mig, sagde Herren; men I sagde: Hvad talede vi imod dig? 14 I sagde: (Det er) forfængeligt at tjene Gud, og hvad Vinding (er derved), at vi tage vare paa hans Varetægt, og at vi gaae i Sørgeklæder for den Herre Zebaoths Ansigt? 15 Og nu, vi prise de Hovmodige salige; (thi) de, som gjorde Ugudelighed, ere baade opbyggede, og prøvede Gud og undkom.
  • Matt 12:36-37 : 36 Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gjøre Regnskab paa Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de have talet. 37 Thi af dine Ord skal du kjendes retfærdig, og af dine Ord skal du fordømmes.
  • Kol 4:6 : 6 Eders Tale være altid yndig, krydret med Salt, saa I vide, hvorledes det bør eder at svare Enhver.
  • 1 Tim 6:4-5 : 4 han er opblæst, skjøndt han Intet veed, men er syg for Spørgsmaal og Ordkrig, af hvilke kommer Avind, Trætte, Bespottelse, ond Mistanke, 5 og de Menneskers unyttige Forhandlinger, som ere fordærvede i Sindet, berøvede Sandheden, som mene, at Gudsfrygt er et Middel til Vinding. Hold dig fra Saadanne!

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 2Skal en Viis svare med Kundskab, (som er ikkun) Veir, og opfylde sin Bug med Østenvind?

  • 3Er der (ingen) Ende paa de Ord, (som ere ikkun) et Veir, eller hvad bekræfter dig, at du svarer (saaledes)?

  • 75%

    25Hvor kraftige ere de Oprigtiges Taler! men hvad skal den Straf udrette, (som kommer) fra Eder?

    26Skulde I optænke Ord til at straffe? og skulde den Mistrøstiges Taler (agtes som) et Veir?

  • 75%

    2Skal der ikke svares til de mange Ord, og mon en mundkaad Mand skulde have Ret?

    3Skulde den Løgn komme Folk til at tie, og skulde du bespotte, og Ingen beskjæmme dig?

  • 74%

    3Hvad Raad gav du den, (som havde) ingen Viisdom, og lod ham i Overflødighed vide Sagen?

    4For hvem haver du kundgjort Tale? og hvis Aande gik ud af dig?

  • 9Thi han sagde: Det gavner en Mand ikke, naar han haver Behagelighed (til at vandre) med Gud.

  • 16Saa oplader Job sin Mund med Forfængelighed, han gjør mangfoldige Ord uden Forstand.

  • 15Hvo er den Almægtige, at vi skulle tjene ham? eller hvad Gavn skulle vi have (deraf), at vi møde ham (med Bøn)?

  • 73%

    5Gid I vilde aldeles tie, saa skulde det vorde eder til Viisdom.

    6Kjære, hører min Beviisning, og mærker paa det, som jeg trætter om med mine Læber.

    7Ville I tale for Gud med Uret, og tale Svig for ham?

  • 13at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?

  • 72%

    2Mon en Mand kan gavne Gud? (nei,) men han gavner sig (selv), naar han handler klogeligen.

    3Mon det er behageligt for den Almægtige, at du gjør dig retfærdig? og mon det er en Vinding for (dig), at du holder dine Veie fuldkomne?

    4Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig, og komme med dig for Retten?

  • 3Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.

  • 35Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke med Klogskab.

  • 23I alt smerteligt (Arbeide) er der Fordeel, men (hvor der ikkun ere) Læbers Ord, (der kommer det) aleneste til Mangel.

  • 14Nu haver han ikke stillet Tale mod mig, og jeg vil ikke give ham Svar igjen med eders Ord.

  • 13Hvorfor haver du trættet med ham? efterdi han ikke gjør dig Regnskab for nogen af sine Gjerninger.

  • 9Hvad Fordeel haver han, som gjør (Noget) af det, han arbeider?

  • 14Langt mindre skulde jeg kunne svare ham (og) vælge mine Ord, (som jeg kunde tale) med ham.

  • 2Hvo er denne, som formørker (Guds) Raad med Tale uden Forstand?

  • 20Skulde det fortælles ham, naar jeg taler? mon Nogen kan tale (til ham)? thi han maatte blive opslugt.

  • 4Ja du, du gjør Gudsfrygt til Intet, og formindsker Bønnen for Guds Ansigt.

  • 13Hans Munds Ords Begyndelse er Daarlighed, og det Sidst? af hans Mund er en ond Galenskab.

  • 3Dog vil jeg, jeg (gjerne) tale til den Almægtige, og jeg har Lyst til at gaae irette med Gud.

  • 2Om vi vilde forsøge (at tale) et Ord til dig, skulde du (vel) kjedes derved? men hvo kan holde sig fra at tale?

  • 2Bind nu om dine Lænder som en Mand; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.

  • 30Træt ikke med et Menneske uden Aarsag, dersom han ikke haver gjort dig Ondt.

  • 9Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.

  • 3Thi du siger: Hvad gavner det dig? hvad Gavn haver jeg deraf, (om jeg viger) fra min Synd?

  • 30Han skal ikke bortvige fra Mørket, en Lue skal tørre hans (unge) Qvist, og han skal bortvige ved hans Munds Aand.

  • 16Hvortil skal (Penges) Værd i Daarens Haand at kjøbe Viisdom, (efterdi han haver) ikke Forstand (derpaa)?

  • 9Men hold dig fra daarlige Spørgsmaal og Slægtberegninger og Trætter og Stridigheder om Loven; thi de ere unyttige og forfængelige,

  • 14med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de øde Stæder,

  • 2Naar ville I gjøre Ende paa Tale? forstaaer (dog dette), og derefter ville vi tale (mere).

  • 3Om han haver Lyst til at trætte med ham, (saa) kan han ikke svare ham Eet af Tusinde.

  • 3(Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.

  • 5Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.

  • 3Hvad Fordeel haver Mennesket i al sin Møie, som det bemøier sig med under Solen?

  • 9(Skal det blive) godt, naar han skal undersøge eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?

  • 3Jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens store Styrkes Beskaffenhed og dens Skikkelses Yndelighed.

  • 4han er opblæst, skjøndt han Intet veed, men er syg for Spørgsmaal og Ordkrig, af hvilke kommer Avind, Trætte, Bespottelse, ond Mistanke,

  • 19Hvor mange Ord ere, (der) lader Overtrædelse ikke af, men den, som holder inde med sine Læber, er klog.

  • 3Mon (det synes) dig godt, at du gjør Vold, at du forkaster dine Hænders Arbeide og skinner over de Ugudeliges Raad?

  • 4Mon jeg fører min (Klage) for et Menneske? og om (saa er), hvorfor skulde (da) ikke min Aand blive bekymret?