Job 18:2
Naar ville I gjøre Ende paa Tale? forstaaer (dog dette), og derefter ville vi tale (mere).
Naar ville I gjøre Ende paa Tale? forstaaer (dog dette), og derefter ville vi tale (mere).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Da svarede Bildad, den Suchiter, og sagde:
2 Hvor længe vil du tale disse Ting? og (hvor længe skulle) din Munds Taler være et mægtigt Veir?
1 Da svarede Bildad, den Suchiter, og sagde:
1 Da svarede Job og sagde:
2 Jeg haver hørt mange Ting som disse; I ere allesammen møisommelige Trøstere.
3 Er der (ingen) Ende paa de Ord, (som ere ikkun) et Veir, eller hvad bekræfter dig, at du svarer (saaledes)?
1 Men Job svarede og sagde:
2 Hvorlænge ville I bedrøve min Sjæl og knuse mig med Ord?
1 Da svarede Eliphas, den Themaniter, og sagde:
2 Om vi vilde forsøge (at tale) et Ord til dig, skulde du (vel) kjedes derved? men hvo kan holde sig fra at tale?
1 Da svarede Zophar, den Naamathiter, og sagde:
2 Skal der ikke svares til de mange Ord, og mon en mundkaad Mand skulde have Ret?
3 Skulde den Løgn komme Folk til at tie, og skulde du bespotte, og Ingen beskjæmme dig?
3 Hvorfor blive vi agtede som Fæ, (og) ere blevne urene for eders Øine?
1 Men Bildad, den Suchiter, svarede og sagde:
31 Mærk, Job! hør mig; ti, og jeg, jeg vil tale.
32 (Men) haver du (Noget) at sige, da giv mig Svar igjen; tal, thi jeg haver Lyst til at give dig Ret.
2 Hvo er denne, som formørker (Guds) Raad med Tale uden Forstand?
11 See, jeg biede efter eders Ord, jeg vendte (mine) Øren hen til (at høre) eders Forstand, indtil at I kunde have udsøgt, (hvad I vilde) tale.
2 Bi mig lidet, og jeg vil kundgjøre dig, at (her er) endnu at tale for Gud.
2 Hører flittig min Tale, og lader dette være eders megen Trøst.
3 Fordrager mig, og jeg, jeg vil tale, og naar jeg haver talet, da maa du spotte.
25 Hvor kraftige ere de Oprigtiges Taler! men hvad skal den Straf udrette, (som kommer) fra Eder?
26 Skulde I optænke Ord til at straffe? og skulde den Mistrøstiges Taler (agtes som) et Veir?
7 Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgjøre Viisdom.
20 Skulde det fortælles ham, naar jeg taler? mon Nogen kan tale (til ham)? thi han maatte blive opslugt.
12 Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øine?
13 at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
3 idet han beviser med Ord, (som) ikke kan gavne, og med Taler, som man ikke kan have Gavn af.
14 Nu haver han ikke stillet Tale mod mig, og jeg vil ikke give ham Svar igjen med eders Ord.
16 Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.
1 Og Job, hør dog nu min Tale, og vend (dine) Øren til alle mine Ord.
1 Fremdeles svarede Elihu og sagde:
2 Hører, I Vise, min Tale, og I Forstandige, vender (eders) Øren til mig!
5 Pryd dig nu med Høihed og Ypperlighed, og ifør dig med Ære og Hæder.
5 Vender eders Ansigter til mig og bliver forskrækkede, og lægger Haanden paa Munden.
16 Saa oplader Job sin Mund med Forfængelighed, han gjør mangfoldige Ord uden Forstand.
19 (Dog) hvo er den, som trætter med mig? thi nu maa jeg tie og opgive Aanden.
4 Hør dog, og jeg, jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
5 Gid I vilde aldeles tie, saa skulde det vorde eder til Viisdom.
6 Kjære, hører min Beviisning, og mærker paa det, som jeg trætter om med mine Læber.
20 Ere mine Dage ikke faa? hold (dog) op! lad af fra mig, at jeg maa lidet vederqvæge mig,
4 Veed du (ikke) dette, (at det er gaaet saa til) fra Evighed, siden (Gud) satte Mennesket paa Jorden,
1 Da svarede Zophar, den Naamathiter, og sagde:
34 Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, skulle tale med mig, og en viis Mand hører mig.
1 Og Job blev ved at tage paa sit Sprog og sagde:
10 skulle de, de ikke lære dig, (ja) sige dig (det) og udføre Tale af deres Hjerte?
2 Thi hvor megen Møie er, komme Drømme, og hvor mange Ord ere, (hører man) en Daares Røst.
13 Tier for mig, at jeg, jeg maatte tale, og lad saa overgaae mig, hvad (der vil).
38 naar Støvet bliver støbt til at vorde fast, og Klimperne hænge (ved hverandre)?