Job 21:5

Original Norsk Bibel 1866

Vender eders Ansigter til mig og bliver forskrækkede, og lægger Haanden paa Munden.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Dom 18:19 : 19 Og de svarede ham: Ti, læg din Haand paa din Mund og gak med os, og vær vor Fader og Præst; er det bedre, at du er Præst for een Mands Huus, eller at du er Præst for en Stamme og for en Slægt i Israel?
  • Job 29:9 : 9 da de Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund;
  • Job 40:4 : 4 Haver du da en Arm som Gud, og kan du tordne med Lyd som han?
  • Ordsp 30:32 : 32 Haver du handlet daarligen, der du ophøiede dig, og haver du tænkt (Ondt, da læg) Haand paa Mund.
  • Amos 5:13 : 13 Derfor maa den, som vilde undervise (eder), tie paa den samme Tid; thi det er en ond Tid.
  • Mika 7:16 : 16 Hedningerne skulle see det og beskjæmmes for al deres Styrke, de skulle lægge Haand paa Mund, deres Øren skulle blive døve.
  • Rom 11:33 : 33 O Rigdoms Dyb baade paa Guds Viisdom og Kundskab! hvor urandsagelige ere hans Domme, og hans Veie usporlige!
  • Job 2:12 : 12 Men der de opløftede deres Øine langt fra, da kjendte de ham ikke, og de opløftede deres Røst og græd; og de sønderrev hver sin Kappe, og de strøede Støv paa deres Hoveder mod Himmelen.
  • Job 17:8 : 8 For dette maae de Oprigtige forskrækkes, og den Uskyldige opvækkes mod en Øienskalk.
  • Job 19:20-21 : 20 Mine Been hænge ved min Hud og ved mit Kjød, og (neppe) er jeg undkommen med mine Tænders Hud. 21 Forbarmer eder over mig, forbarmer eder over mig, I mine Venner! thi Guds Haand haver rørt mig.
  • Sal 39:9 : 9 Fri mig fra alle mine Overtrædelser, sæt mig ikke til en Daares Spot.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 31 Mærk, Job! hør mig; ti, og jeg, jeg vil tale.

  • 6 Thi naar jeg kommer det ihu, da er jeg forfærdet, og Bævelse betager mit Kjød.

  • 32 Haver du handlet daarligen, der du ophøiede dig, og haver du tænkt (Ondt, da læg) Haand paa Mund.

  • 4 Haver du da en Arm som Gud, og kan du tordne med Lyd som han?

  • 16 Hedningerne skulle see det og beskjæmmes for al deres Styrke, de skulle lægge Haand paa Mund, deres Øren skulle blive døve.

  • 73%

    2 Hører flittig min Tale, og lader dette være eders megen Trøst.

    3 Fordrager mig, og jeg, jeg vil tale, og naar jeg haver talet, da maa du spotte.

    4 Mon jeg fører min (Klage) for et Menneske? og om (saa er), hvorfor skulde (da) ikke min Aand blive bekymret?

  • 72%

    19 (Dog) hvo er den, som trætter med mig? thi nu maa jeg tie og opgive Aanden.

    20 Dog, gjør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:

    21 Lad din Haand være langt fra mig, og lad din Redsel ikke forfærde mig.

  • 72%

    13 Tier for mig, at jeg, jeg maatte tale, og lad saa overgaae mig, hvad (der vil).

    14 Hvorfor skulde jeg optage mit Kjød i mine Tænder, og sætte mit Liv i min Haand?

  • 9 da de Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund;

  • 71%

    12 Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øine?

    13 at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?

  • 27 og haver mit Hjerte ladet sig forlokke i Løndom, at min Mund haver kysset min Haand,

  • 5 Men sandelig, gid Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig,

  • 10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.

  • 71%

    5 Gid I vilde aldeles tie, saa skulde det vorde eder til Viisdom.

    6 Kjære, hører min Beviisning, og mærker paa det, som jeg trætter om med mine Læber.

  • 20 Skulde det fortælles ham, naar jeg taler? mon Nogen kan tale (til ham)? thi han maatte blive opslugt.

  • 70%

    1 Ogsaa for dette maa mit Hjerte forskrækkes og springe af sit Sted.

    2 Hører flittig hans Røsts Bevægelse, og (hvad for) Tale der udgaaer af hans Mund.

  • 5 (Men) om I sandeligen vilde gjøre eder store over mig, da maatte I bevise min Forhaanelse imod mig.

  • 24 Lærer mig, og jeg, jeg vil tie, og underviser mig, hvad jeg haver faret vild udi.

  • 21 Disse Ting haver du gjort, og jeg haver tiet; du haver tænkt, at jeg skulde aldeles være ligesom du; (men) jeg vil straffe dig og stille (det) ordentligen frem for dine Øine.

  • 21 Forbarmer eder over mig, forbarmer eder over mig, I mine Venner! thi Guds Haand haver rørt mig.

  • 2 Jeg sagde: Jeg vil bevare mine Veie, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil bevare min Mund med en Mundkurv, da en Ugudelig er endnu for mig.

  • 21 Hør dog dette, du vanvittige Folk, og (som haver) ingen Forstand! de have Øine og see ikke, de have Øren og høre ikke.

  • 5 Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.

  • 5 Bag og for haver du dannet mig, og lagt din Haand paa mig.

  • 8 Visseligen, du sagde for mine Øren, og jeg maatte høre en (saadan) Tales Røst:

  • 15 Og der han talede med mig efter disse Ord, (da) vendte jeg mit Ansigt mod Jorden og blev stum.

  • 3 Skulde den Løgn komme Folk til at tie, og skulde du bespotte, og Ingen beskjæmme dig?

  • 4 Hør dog, og jeg, jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.

  • 17 Jeg vil kundgjøre dig det, hør mig; thi jeg haver seet det og vil fortælle det,

  • 21 De hørte (mig) og ventede, og taug til mit Raad.

  • 5 Dersom du kan, (saa) giv mig (Svar) igjen, beskik dig for mit Ansigt (og) fremstil dig.

  • 7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale:

  • 14 Men jeg er som en Døv (og) vil ikke høre, og som en Stum, der ikke vil oplade sin Mund.

  • 3 Herre! sæt en Varetægt for min Mund, tag vare paa mine Læbers Dør.

  • 33 Men haver du Intet (at sige), da hør du mig; ti, saa vil jeg lære dig Viisdom.

  • 15 De ere forskrækkede, de kunne ikke ydermere svare, de have henlagt (deres) Ord fra sig.

  • 3 Kjære, sæt du mig Borgen hos dig; hvo er (der ellers), som giver sin Haand i min Haand?

  • 2 See nu, jeg haver opladt min Mund, min Tunge haver talet ved min Gane.

  • 22 Herre! du saae det, ti ikke; Herre! vær ikke langt fra mig.

  • 5 Jeg vilde fornemme de Taler, som han skulde svare mig, og erfare, hvad han vilde sige mig.

  • 6 Thi (ligesom) hvor mange Drømme ere, (der ere) og Forfængeligheder, (saa) og i mange Ord; men frygt Gud.

  • 22 Kjære, tag Loven af hans Mund, og læg hans Taler i dit Hjerte.