Jobs bok 13:25
Vil du forfærde et rystet Blad og forfølge et tørt Straa?
Vil du forfærde et rystet Blad og forfølge et tørt Straa?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
26 Thi du skriver Bitterheder op mod mig, og lader mig faae min Ungdoms Synder til Arv.
27 Og du haver lagt mine Fødder i Stokken og tager vare paa alle mine Stier, du indtrykker (Mærke) over mine Fødders Saaler.
8 Du trættede imod ham med Maade, da du bortkastede ham, (da) han borttog (ham) ved sit det haarde Veir den Dag, det var Østenvind.
24 Derfor vil jeg lade adsprede dem som Halm, der henfarer for Veir af Ørken.
18 De blive som Straa for Veiret, og som Avnen, den en Hvirvelvind bortstjæler.
21 Du haver forvendt dig til at være grum imod mig, du imodstaaer mig (af Had) ved din Haands Styrke.
22 Du løfter mig op i Veiret, du lader mig fare, og smelter mig (og al min) Kraft.
3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
11 Er Guds megen Trøst ringe for dig, og det Ord, som han haver hemmeligen talet med dig?
12 Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øine?
13 at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
4 (Du,) som slider dig selv i din Vrede, mon Jorden skal forlades for din Skyld? og skal en Klippe flyttes fra sit Sted?
9 Siig: Saa sagde den Herre Herre: Skulde det lykkes? skal man ikke oprykke dets Rødder og afslaae dets Frugt? og det skal blive tørt, (ja, det skal) blive tørt med alle sine Væxters afbrudte (Blade), dog ikke ved en stor Arm eller ved meget Folk, at optage det fra sine Rødder.
10 Ja, see, det var (vel) plantet, men mon det skulde lykkes? skulde det ikke vist blive tørt, saasnart Østenveir rører ved det, (ja) blive tørt i de Bede, som det voxer udi?
13 dem, som sagde: Vi ville til Eiendom indtage os Guds Boliger.
30 Thi I skulle være som en Eeg, der fælder sit Blad, og som en Have, hvori der ikke er Vand.
11 Kan et Siv opvoxe uden Dynd? kan en Eng voxe foruden Vand?
12 (Naar) det endnu (staaer) i sin Grøde, (enddog) det ikke oprykkes, skal det dog borttørres førend alt Græs.
38 naar Støvet bliver støbt til at vorde fast, og Klimperne hænge (ved hverandre)?
15 Som en Ild, der antænder en Skov, og som en Lue, der stikker Ild paa Bjergene,
26 Skulde I optænke Ord til at straffe? og skulde den Mistrøstiges Taler (agtes som) et Veir?
28 Sandelig, I skulle sige: Hvorfor forfølge vi ham? thi Roden til Handelen er funden i mig.
27 at det mætter de øde og ødelagte (Stæder), og gjør, at Græsset opvoxer og udkommer.
11 I skulle undfange Straa, føde Halm; eders Aand skal være en Ild, som skal fortære eder.
11 Paa den samme Tid skal siges til dette Folk og til Jerusalem: (Der kommer) et tørt Veir paa de høie (Steder) i Ørken, paa mit Folks Datters Vei, ikke til at kaste (Korn) og ei til at rense.
19 Hvor længe vil du ikke see hen fra mig? vil du ikke lade mig være, indtil jeg nedsynker mit Spyt?
5 Som Heden paa et tørt Sted, (saa) skal du nedtrykte de Fremmedes Bulder; (som) Heden, (dæmpet) ved en Skygge af en tyk Sky, skal de Forfærdeliges Sang ydmyges.
24 Ja, de blive hverken plantede, ei heller saaede, og deres Stub rodfæstes ikke i Jorden; og han blæser ogsaa paa dem, at de blive tørre, og en Storm maa tage dem bort som Halm.
9 Lad ham gaae som en Snegl, der smelter, som en Qvindes utidige Foster, som de, der ikke have seet Solen.
2 Hvorlænge ville I bedrøve min Sjæl og knuse mig med Ord?
24 Hvor er den Vei, der Lyset deles, (hvor) Østenveir adspreder sig over Jorden?
11 Paa den Dag, du planter, skal du komme (din Plantelse) til at groe, og om Morgenen skal du komme din Sæd til at grønnes; (men det skal aleneste være) en Høstdynge paa Svagheds og den ulægelige Smertes Dag.
8 Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.
3 Derfor skulle de være som en Sky om Morgenen, og som den Dug, der kommer aarle (og) gaaer (snart) bort, som Avnen, der drives ved en Storm af en Lo, og som Røg af en Skorsteen.
10 Fordi de ere i hverandre forviklede som Torne, og ere drukne efter deres (sædvanlige) Drukkenskab, ere de fortærede som et tørt Straa fuldkommeligen.
27 Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.
12 Mon (noget) Jern kan bryde Jern fra Norden og Kobber?
13 indtil den faaer taget fat paa Jordens Vinger, at de Ugudelige udrystes af den,
5 Da du løb med Fodgjængere, da gjorde de dig trætte, og hvorledes vilde du vove det med Hestene? og (om) du haver (aleneste) Tillid i Freds Land, hvorledes vil du da gjøre hos Jordanens Høihed?
15 Thi han, han skal bære Frugt iblandt Brødrene; (dog) skal der komme et Østenveir, et Herrens Veir, som skal fare op af Ørken, og hans Kildevæld skal tørres, og hans Kilde blive tør; det samme skal røve alle kostelige Kars Liggendefæ.
12 Det udbredte sine Grene til Havet, og sine unge Qviste til Floden.
18 Hvorfor varer min Pine evindeligen, og min Plage er ulægelig, saa den ikke vil læges? du er vist bleven mig ligesom en skuffende (Kilde), (som) Vande, der ikke ere bestandige.
27 Og de, som boede deri, bleve afmægtige, vare knuste og beskjæmmede; de bleve som Græs paa Marken og (som) de grønne Urter, (som) Hø paa Tagene og en (forbrændt) Ager, før (Kornet) staaer (i Ax).
8 Ville I ansee hans Person, eller trætte for Gud?
12 da blev det oprykket i Grumhed, kastet til Jorden, og Østenvind tørrede dets Frugter; dets stærke Kjeppe bleve brudte og bleve tørre, Ild fortærede dem.
36 Og (anlangende) dem, som blive tilovers af eder, dem vil jeg gjøre saa blødhjertige i deres Fjenders Lande, at et rystet Blads Lyd skal forfølge dem, og de skulle flye, som man flyer for Sværd, og falde, naar Ingen forfølger dem.
8 See, jeg vilde begive mig langt bort (og) flytte bort, jeg vilde blive Natten over i Ørken. Sela.
3 Er der (ingen) Ende paa de Ord, (som ere ikkun) et Veir, eller hvad bekræfter dig, at du svarer (saaledes)?
10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.