Jesaja 25:5

Original Norsk Bibel 1866

Som Heden paa et tørt Sted, (saa) skal du nedtrykte de Fremmedes Bulder; (som) Heden, (dæmpet) ved en Skygge af en tyk Sky, skal de Forfærdeliges Sang ydmyges.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

כְּחֹ֣רֶב בְּצָי֔וֹן שְׁא֥וֹן זָרִ֖ים תַּכְנִ֑יעַ חֹ֚רֶב בְּצֵ֣ל עָ֔ב זְמִ֥יר עָֽרִיצִ֖ים יַעֲנֶֽה׃

Translitterasjon

Like-ḥōreb in-ṣāyôn šĕʾôn zārîm taknîaʿ ḥōreb in-ṣēl ʿāb zĕmîr ʿārîṣîm yaʿăneh

Grammatikkdetaljer

• *ḥōreb*: noun, masculine singular - heat, drought
• *ṣāyôn*: noun, proper name - Zion
• *šĕʾôn*: noun, masculine singular construct - noise, tumult, roar
• *zārîm*: adjective, masculine plural - strangers, foreigners
• *taknîaʿ*: verb, hiphil imperfect, 2nd person masculine singular - you subdue, bring low
• *ṣēl*: noun, masculine singular construct - shadow, shade
• *ʿāb*: noun, masculine singular - cloud, dark cloud
• *zĕmîr*: noun, masculine singular construct - song, music
• *ʿārîṣîm*: adjective, masculine plural - ruthless, terrible
• *yaʿăneh*: verb, qal imperfect, 3rd person masculine singular - it will answer, respond

Ordbetydninger

• *kĕḥōreb bĕṣāyôn*: like heat in a dry land/place
• *šĕʾôn zārîm*: tumult/uproar of strangers/foreigners
• *taknîaʿ*: you subdue, you bring low
• *ḥōreb bĕṣēl ʿāb*: heat [is subdued] by the shadow of a cloud
• *zĕmîr ʿārîṣîm yaʿăneh*: song of the ruthless is answered/silenced

Henviste vers

• Job 8:16-19 : 16 Han er saftig, førend Solen (gaaer op), og hans (unge Qvist) voxer op i hans Have. 17 Hans Rødder groe i hverandre hos et Væld, han seer, (at hans) Huus er paa Stene. 18 (Men) naar (Gud) opsluger ham fra hans Sted, da skal det negte ham, (sigende:) Jeg saae dig ikke. 19 See, det er hans Veis Glæde, og der skulle Andre opvoxe af Støvet.
• Sal 74:3-9 : 3 Opløft dine (Fødders) Trin til at ødelægge evindelig; Fjenden haver handlet ilde med Alting i Helligdommen. 4 Dine Modstandere brølede inde i din Forsamling, de satte deres Tegn til Tegn. 5 (Hver af dem) bliver kjendt som den, der ophæver Øxerne høit at hugge paa sammenføiet Træ. 6 Og nu, de Ting, som vare udgravede derudi tillige, dem have de sønderslaget med Hellebard og Hammere. 7 De kastede din Helligdom i Ilden, de vanhelligede dit Navns Bolig indtil Jorden. 8 De sagde i deres Hjerte: Lader os berøve dem tilhobe; de opbrændte alle Guds Forsamlingshuse i Landet. 9 Vi see ikke vore Tegn; der er ingen Prophet ydermere, og Ingen hos os, som veed, hvorlænge (det skal vare). 10 Gud! hvorlænge skal Modstanderen forhaane? skal Fjenden foragte dit Navn evindeligen? 11 Hvorfor vender du din Haand, ja din høire Haand tilbage? tag den aldeles midt ud af din Barm. 12 Dog er Gud min Konge fra fordum (Tid), som gjør megen Frelse midt paa Jorden. 13 Du, du adskilte Havet med din Styrke, du sønderbrød Dragers Hoveder i Vandene. 14 Du knuste Leviathans Hoveder, du gav Folket i Ørken den til Spise. 15 Du adskilte Kilde og Bæk, du, du tørrede stærke Floder. 16 Dagen (hører) dig til, Natten (hører) dig ogsaa til; du, du beredte Lyset og Solen. 17 Du, du satte alle Jordens Grendser; Sommer og Vinter, dem dannede du. 18 Kom dette ihu: Fjenden forhaanede Herren, og et daarligt Folk foragtede dit Navn. 19 Giv ikke (vilde) Dyr din Turteldues Sjæl, glem ikke dine Elendiges Liv evindeligen. 20 See til Pagten; thi de mørke (Steder) i Landet ere fulde af (deres) Boliger, (som gjøre) Vold. 21 Lad den Ringe ikke vende beskjæmmet tilbage, lad en Elendig og Fattig love dit Navn. 22 Gud! gjør dig rede, udfør din Sag, kom din Forhaanelse ihu, (som dig skeer) den ganske Dag af en Daare. 23 Glem ikke dine Modstanderes Røst, deres Bulder, som staae op imod dig, som stiger altid (høiere).
• Sal 79:10-12 : 10 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er deres Gud? lad kjendes iblandt Hedningerne for vore Øine, at dine Tjeneres Blod, som er udøst, bliver hevnet. 11 Lad den Bundnes Jamren komme for dit Ansigt, lad den: blive (i Live), som ere Dødens Børn, efter din store Arm. 12 Og betal vore Naboer syvfold i deres Barm deres Forsmædelse, hvormed de forhaanede dig, Herre!
• Sal 105:39 : 39 Han udbredte en Sky til et Skjul, og en Ild til at oplyse Natten.
• Jes 10:8-9 : 8 Thi han skal sige: Ere mine Fyrster ikke Konger tillige? 9 Er ikke Chalno som Charchemis? er ikke Hamath som Arphad? er ikke Samaria som Damascus? 10 Ligesom min Haand haver fundet Afgudernes Riger, og deres udskaarne Billeder (vare ypperligere) end de i Jerusalem og i Samaria, 11 mon jeg ikke saa skal gjøre ved Jerusalem og ved dens Afguder, saasom jeg gjorde ved Samaria og ved dens Afguder? 12 Og det skal skee, naar Herren haver udrettet al sin Gjerning paa Zions Bjerg og i Jerusalem, da vil jeg hjemsøge over Kongen af Assyriens store Mods Frugt og over hans høie Øines Herlighed, 13 fordi han sagde: Jeg haver gjort det ved min Haands Kraft og ved min Viisdom, thi jeg var forstandig, og jeg haver borttaget Folkenes Landemærker og røvet deres Forraad og nedkastet Indbyggere, som den Mægtige. 14 Og min Haand haver fundet Folkenes Gods som en Rede, og jeg, jeg haver sanket alt Landet, som man sanker Æg, der ere forladte, og der var Ingen, som rørte en Vinge, og som oplod Næb, og som qviddrede. 15 Kan og Øxen rose sig imod den, som hugger med den, eller Saugen trodse imod den, som drager den? (det var,) ligesom et Riis vilde bevæge sig imod dem, som opløfte det, eller ligesom en Kjep vilde opløfte sig, (og er den) ikke Træ?
• Jes 10:32-34 : 32 Endnu (bliver man) staaende en Dag i Nob; (saa) skal han røre sin Haand imod Zions Huses Bjerg, Jerusalems Høi. 33 See, Herren, den Herre Zebaoth, skal nedhugge de skjønne Grene med Vold, og de, som ere høie af Væxt, skulle afhugges, og de Ophøiede skulle fornedres. 34 Og han skal afhugge de forvillede (Qviste) i Skoven med Jernøxen, og Libanon skal falde ved en Mægtig.
• Jes 13:11 : 11 Og jeg vil hjemsøge det Onde over Jorderige, og over de Ugudelige deres Misgjerning, og jeg vil gjøre, at de Hovmodiges Høihed skal høre op, og fornedre Tyranners Hovmodighed.
• Jes 14:10-16 : 10 De alle, de svare og sige til dig: Du er og bleven svag som vi, du er bleven os lig. 11 Din Høihed er nedkastet i Helvede med dine Psalteres Lyd, der skal strøes Orme under dig, og Maddiker bedække dig. 12 Hvorledes er du falden af Himmelen, du Morgenstjerne, du Morgenrødes Søn? (hvorledes) er du nedhuggen til Jorden, du, som svækkede Hedningerne? 13 Og du, du sagde i dit Hjerte: Jeg vil opstige i Himmelen, ophøie min Throne over Guds Stjerner, og jeg vil sidde paa Forsamlingens Bjerg paa Siderne mod Norden; 14 jeg vil fare op over de tykke Skyers Høie, jeg vil være den Høieste lig. 15 Men du skal nedfare til Helvede, til Hulens Sider. 16 Hvo dig seer, skal stirre paa dig, de skulle betragte dig (og sige): Mon denne være den Mand, som kom Jorden til at bæve, som kom Rigerne til at skjælve?
• Jes 14:19 : 19 Men du, du er bortkastet fra din Grav som en vederstyggelig Qvist, (som) de Ihjelslagnes Klæder, hvilke ere stukne med Sværd, de, som nedfare til Hulens Stene, ligesom en nedtraadt (død) Krop.
• Jes 17:12-14 : 12 Vee de store Folks Mangfoldighed, som bruse, ligesom Havet bruser! og (vee) de Folks Bulder, som buldre, som mægtige Vande buldre! 13 Folkene skulle (vel) buldre som store Vandes Bulder, men han skal true ham, saa han skal flye langt bort; og han skal forfølges som Avner paa Bjergene for Veiret, og som en Hvirvel for Hvirvelvind. 14 (Agt) paa Aftens Tid, og see, (da er der) Forskrækkelse, (ja) førend Morgenen (kommer, da) er han ikke (mere); denne er deres Deel, som plyndre os, og deres Lod, som berøve os.
• Jes 18:4 : 4 Thi saa haver Herren sagt til mig: Jeg vil være stille og see til i min Bolig, ligesom en klar Hede over en Urt, som en tyk Sky med Dug i Høstens Hede.
• Jes 30:30-33 : 30 Og Herren skal lade høre sin majestætiske Røst, og lade see, (at han) nedlader sin Arm i (sin) Vredes Grumhed og med en fortærende Ildslue, med Adspredelse og Vandskyl og Hagelstene. 31 Thi Assur skal forskrækkes for Herrens Røst, (hvilken) slog med Riset. 32 Og det skal skee, paa hvert (Sted), hvor den grundfæstede Kjep skal gaae igjennem, paa hvem som Herren skal lade lægge den, (skal man være glad) med Trommer og Harper; thi han skal stride imod dem i (store) Krige, (saa at Fjenden) drives hid og did. 33 Thi Thophet er tilberedt fra igaar, (ja) den er og beredt til Kongen, han gjorde den dyb, han gjorde den vid; dens Baals Ild og Træ er mangfoldigt, Herrens Aande, som antænder den, er som en Svovelstrøm.
• Jes 49:10 : 10 De skulle hverken hungre eller tørste, og ingen Hede eller Sol skal stikke dem; thi deres Forbarmer skal føre dem og lede dem til Vandkilder.
• Jes 49:25-26 : 25 Ja, saa sagde Herren: Baade skulle den Vældiges Fanger tages (fra ham), og det, en Tyran haver taget, skal undkomme; og jeg, jeg vil trætte med dem, som trætte med dig, og jeg, jeg vil frelse dine Børn. 26 Og jeg vil komme dem, som berøvede dig, til at æde deres (eget) Kjød, de skulle blive drukne af deres (eget) Blod som af Most, og alt Kjød skal kjende, at jeg, Herren, er din Frelser, og din Gjenløser den Mægtige i Jakob.
• Jes 54:15-17 : 15 See, man skal holde sig aldeles fremmed (mod dig, dog) ikke af mig; (men) hvo, der holder sig fremmed hos dig imod dig, skal falde. 16 See, jeg, jeg haver skabt en Smed, som opblæser Kul i Ild og udfører Redskab til sin Gjerning, og jeg, jeg haver skabt en Fordærver til at fordærve. 17 Intet Redskab, som er dannet imod dig, skal lykkes, og hver Tunge, som staaer op imod dig i Dommen, skal du fordømme; denne er Herrens Tjeneres Arv og deres Retfærdighed af mig, siger Herren.
• Jes 64:1-2 : 1 Ligesom Ild optænder det, der smeltes, (ligesom) Ild kommer Vand til at syde, — for at lade dine Fjender kjende dit Navn, (og) Hedningerne skulle bæve for dit Ansigt. 2 Du gjorde (fordum) underlige Ting, hvilke vi ikke forventede; du nedfoer, Bjerge bortfløde for dit Ansigt.
• Jer 50:11-15 : 11 fordi I glædede, fordi I frydede eder, da I plyndrede min Arv, fordi I sloge (op) som en Kalv i Græs, og vrinskede som de stærke (heste). 12 Eders Moder er saare beskjæmmet, hun, som fødte eder, er bleven tilskamme; see, (hun er bleven) det Sidste af Hedningerne, en Ørk, et tørt (Sted) og en øde Mark. 13 Den skal ikke beboes for Herrens Vredes Skyld, og den skal ganske være en Ødelæggelse; Alle, som gaae frem for Babel, skulle forskrækkes og hvidsle over alle dens Plager. 14 Ruster eder imod Babel trindt omkring, Alle, som spænde Bue! skyder til den, sparer ikke Pile; thi den haver syndet imod Herren. 15 Raaber (mod Glæde) over den trindt omkring, den haver givet sin Haand (fra sig), dens Grundvolde ere faldne, dens Mure ere nedbrudte; thi det er Herrens Hevn, hevner eder paa den; saasom den haver gjort, gjører ved den.
• Jer 51:38-43 : 38 De skulle brøle tillige som unge Løver, de skulle skrige som Løveunger. 39 Jeg vil gjøre dem et Gjæstebud, naar de ere blevne hede, og gjøre dem drukne, paa det de skulle fryde sig; men de skulle sove en evig Søvn og ikke opvaagne, siger Herren. 40 Jeg vil nedføre dem ligesom Lam til at slagtes, som Vædere med Bukke. 41 Hvorledes er Sesach indtagen, og al Jordens Priis greben? hvorledes er Babel bleven til en Forskrækkelse iblandt Hedningerne? 42 Havet er gaaet op over Babel, den er skjult med mangfoldige Bølger deraf. 43 Dens Stæder ere blevne til en Forskrækkelse, et tørt (Sted) og en øde Mark, et Land, i hvilket ingen Mand boer, og hvor intet Menneskes Søn gaaer igjennem.
• Jer 51:53-57 : 53 Fordi Babel vilde opstige i Himmelen, og fordi den vilde befæste sin Kraft i det Høie, skulle dens Ødelæggere komme fra mig, siger Herren. 54 (Der kommer) et Skrigs Lyd fra Babel, og en stor Forstyrrelse fra de Chaldæers Land. 55 Thi Herren ødelægger Babel, og lader omkomme af den den store Lyd, og deres Bølger skulle bruse som store Vande, deres Røsts Bulder udgives. 56 Thi der er kommen en Ødelægger over den, over Babel, og dens Vældige ere grebne, deres Buer ere brudte; thi Betalingers Gud, Herren, skal visseligen betale. 57 Og jeg vil gjøre dens Høvedsmænd og dens Vise, dens Fyrster og dens Forstandere og dens Stærke drukne, og de skulle sove en evig Søvn og ikke opvaagne, siger Kongen, hvis Navn er Herre Zebaoth.
• Esek 32:18-32 : 18 Du Menneskesøn! beklag Ægyptens Mangfoldighed, og lad den fare ned, den og de ypperlige Hedningers Døttre, hen under Jorden, med dem, som nedfare i Hulen. 19 Hvem overgaaer du i Deilighed? far ned, læg dig hos dem, som have Forhud. 20 De skulle falde midt iblandt de Ihjelslagne ved Sværd; den er given til Sværdet, slæber den hen, og alle dens Mangfoldigheder. 21 Og alle de Stærke iblandt de Veldige skulle tale til ham midt af Graven med hans Hjælpere; de ere nedfarne, de ligge med dem, som have Forhud, som ere ihjelslagne med Sværd. 22 Der ligger Assur og al dens Forsamling, trindt omkring ham ere hans Grave; de ere alle ihjelslagne (og) faldne ved Sværd. 23 Dens Grave ere gjorte ved Siderne i Hulen, og dens Forsamling var trindt omkring dens Grav; de ere alle ihjelslagne (og) faldne ved Sværd, som gjorde Forskrækkelse i de Levendes Land. 24 Der er Elam og al dens Mangfoldighed trindt omkring dens Grav; de ere alle ihjelslagne (og) faldne ved Sværd, og de nedfore med dem, som have Forhud, hen under Jorden, de, som gave deres Forskrækkelse i de Levendes Land, og bare deres Skjændsel med dem, som fare ned i Hulen. 25 De gjorde den et Leie midt iblandt de Ihjelslagne, iblandt al dens Mangfoldighed, dens Grave vare trindt omkring ham; de have alle Forhud, vare ihjelslagne ved Sværd, endskjøndt deres Forskrækkelse var given i de Levendes Land, og de bare deres Skjændsel med dem, som fare ned i Hulen; (hver) blev lagt midt iblandt de Ihjelslagne. 26 Der (ligger) Mesech, Thubal og al dens Mangfoldighed, dens Grave ere trindt omkring ham; alle disse have Forhud, vare ihjelslagne med Sværd, thi de gave deres Forskrækkelse i de Levendes Land. 27 Og skulle de ikke ligge hos de Vældige, som ere faldne af dem, som have Forhud? som nedfore til Graven med deres Krigstøi, og lagde deres Sværd under deres Hoveder, og deres Misgjerninger vare over deres Been, thi de vare de Vældiges Forskrækkelse i de Levendes Land. 28 Og du, du skal sønderbrydes midt iblandt dem, som have Forhud, og ligge hos de Ihjelslagne ved Sværd. 29 Der er Edom, dens Konger og alle dens Fyrster, som ere lagte med deres Styrke hos de Ihjelslagne med Sværd; de, de skulle ligge hos dem, som have Forhud, og hos dem, som nedfare i Hulen. 30 Der ere alle de ypperste (Mænd) af Norden og alle Zidonier, som ere nedfarne med de Ihjelslagne, som bleve beskjæmmede med deres Forskrækkelse, (som kom) af deres Styrke, og de ligge (som) de, der have Forhud, hos de Ihjelslagne med Sværd, og bære deres Skjændsel med dem, som nedfare i Hulen. 31 Dem skal Pharao see, og skal trøstes (tillige) med al sin Mangfoldighed, som ere de Ihjelslagne med Sværd, (nemlig) Pharao og al hans Hær, siger den Herre Herre. 32 Thi jeg skal sende min Forskrækkelse i de Levendes Land; saa skal Pharao og al hans Mangfoldighed blive liggende midt iblandt dem, som have Forhud, de Ihjelslagne med Sværd, siger den Herre Herre.
• Esek 38:9-39:10 : 9 Og du skal drage op, du skal komme som et Bulder, du skal være som en Sky til at skjule Landet, du og alle dine Hære, og mange Folk med dig. 10 Saa sagde den Herre Herre: Og det skal skee paa den samme Dag, (da) skulle (saadanne) Ting opstige i dit Hjerte, og du skal tænke en ond Tanke, 11 og du skal sige: Jeg vil drage op i Landet, (der, hvor der ere) ubefæstede (Byer), jeg vil komme (over dem), som ere stille, som boe tryggeligen, som boe alle uden Mure, og have hverken Stænger eller dobbelte Porte, 12 for at bytte Bytte og røve Rov, for at vende din Haand igjen over de øde (Stæder), som ere (nu) beboede, og over et Folk, som er sanket fra Hedningerne, som forhverver sig Fæ og Gods, som boer midt udi Landet. 13 Scheba og Dedan og Kjøbmænd af Tharsis og alle deres unge Løver skulle sige til dig: Er du kommen for at bytte Bytte? mon du har samlet din Forsamling til at røve Rov, til at optage Sølv og Guld, at tage Fæ og Gods, at bytte stort Bytte? 14 Derfor spaa, du Menneskesøn! og du skal sige til Gog: Saa sagde den Herre Herre: Mon du ikke skal fornemme det paa den samme Dag, naar mit Folk Israel boer tryggeligen? 15 Og du skal komme fra dit Sted, fra de Sider mod Norden, du og mange Folk med dig, som alle ride paa Heste, en stor Forsamling og en mægtig Hær. 16 Og du skal drage op over mit Folk Israel som en Sky til at skjule Landet; du skal være i de sidste Dage, og jeg vil lade dig komme i mit Land, paa det Hedningerne skulle kjende mig, naar jeg helliggjøres i dig for deres Øine, o Gog! 17 Saa sagde den Herre Herre: Mon du være den, som jeg talede om i gamle Dage formedelst mine Tjenere, Propheterne i Israel, som spaaede i de samme Aars Dage, at jeg vilde lade dig komme over dem? 18 Og det skal skee paa den samme Dag, ja paa den Dag Gog kommer over Israels Land, siger den Herre Herre, (da) skal min Grumhed opstige i min Vrede. 19 Thi jeg haver talet (dette) i min Nidkjærhed, i min Grumheds Ild, at paa den samme Dag skal (visseligen) være en stor Bævelse i Israels Land. 20 Og Fiskene i Havet skulle bæve for mit Ansigt, og Fuglene under Himmelen, og de (vilde) Dyr paa Marken, og alt det Krybende, det, som kryber paa Jorden, og hvert Menneske, som er paa Jorden; og Bjergene skulle nedkastes, og Taarnene falde, og hver Muur skal falde til Jorden. 21 Og jeg vil kalde et Sværd over ham paa alle mine Bjerge, siger den Herre Herre; den Enes Sværd skal være imod den Andens. 22 Og jeg vil gaae irette med ham med Pestilentse og med Blod; og en overskyllende Regn og Hagelstene, Ild og Svovel vil jeg lade regne over ham og over hans Hære og over de mange Folk, som (skulle være) med ham. 23 Og jeg, jeg vil bevise mig selv (at være) stor, og bevise mig selv hellig, og jeg vil blive bekjendt for mange Hedningers Øine, og de skulle fornemme, at jeg er Herren. 1 Og du Menneskesøn! spaa imod Gog, og du skal sige: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg vil til dig, Gog! du Fyrste, (som er) en Øverste for Mesech og Thubal. 2 Og jeg vil føre dig tilbage igjen, og lede dig ad sex (Veie), og føre dig op fra de Sider mod Norden, og lade dig komme over Israels Bjerge. 3 Og jeg vil lade slaae din Bue af din venstre Haand, og lade dine Pile falde af din høire Haand. 4 Paa Israels Bjerge skal du falde, du og alle dine Hære og de Folk, som (skulle være) med dig; jeg vil give dig til Spise for Rovfuglene, (ja) for alle (Slags) Fugle, som have Vinger, og for (vilde) Dyr paa Marken. 5 Du skal falde paa Marken; thi jeg, jeg haver talet det, siger den Herre Herre. 6 Og jeg vil kaste Ild paa Magog og paa dem, som boe tryggeligen paa Øerne, og de skulle fornemme, at jeg er Herren. 7 Og jeg vil kundgjøre mit hellige Navn midt iblandt mit Folk Israel, og ikke ydermere lade vanhellige mit hellige Navn, og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, den Hellige i Israel. 8 See, det kommer, og det skal skee, siger den Herre Herre; det er den Dag, som jeg haver talet om. 9 Og Indbyggerne i Israels Stæder skulle gaae ud, og antænde (Ild), og optænde Vaaben og (smaae) Skjolde og (store) Skjolde, Bue og Pile og Haandstav og Spyd, og de skulle antænde Ild dermed i syv Aar. 10 Og de skulle ikke bære Træ af Marken og ei hugge af Skovene, thi de skulle antænde Ild med Vaaben, og de skulle røve dem, af hvilke de ere røvede, og plyndre dem, som dem plyndrede, siger den Herre Herre.
• Dan 7:23-27 : 23 Han sagde saaledes: Det fjerde Dyr skal være det fjerde Rige paa Jorden, som skal blive anderledes end alle Rigerne, og det skal æde al Jorden og tærske den og knuse den. 24 Men de ti Horn (betyde, at) af det samme Rige skulle opstaae ti Konger, og en anden skal opstaae efter dem, og han, han skal være anderledes end de forrige, og nedtrykte tre Konger. 25 Og han skal tale Ord imod den Høieste, og ødelægge de Hellige af de høie (Himle), og tage sig for at omskifte Tider og Lov, og de skulle gives i hans Haand indtil en Tid og Tider og en Deel af en Tid. 26 Derefter skal Retten sættes, og man, skal borttage hans Magt, til at ødelægge og til at fordærve (ham) indtil Enden. 27 Men Riget og Magten og Rigernes Storhed, som er under al Himmelen, er given til det Folk, (som er) de Hellige af de høie (Himle); hans Rige er et evigt Rige, og alle Herredømmer skulle ære og lyde ham.
• Dan 11:36-45 : 36 Og Kongen skal gjøre efter sin Villie, og ophøie sig og gjøre sig stor over enhver Gud, og tale underlige Ting imod Guders Gud, og han skal have Lykke, indtil Vreden er endt, naar det, som er (fast) bestemt, er gjort. 37 Og han skal ikke agte paa sine Fædres Guder, ei heller skal han agte paa yndelige Qvinder eller paa nogen Gud; thi han skal ophøie sig storligen over Alting. 38 Men Befæstningernes Gud skal han ære paa sit Sted, og den Gud, som hans Fædre ikke kjendte, skal han ære med Guld og med Sølv og med dyrebare Stene og med kostelige Ting. 39 Og (saaledes) skal han gjøre ved de (saare) stærke Befæstninger tilligemed den fremmede Gud, hvo, som erkjender (dem), den skal han bevise megen Ære, og han skal lade dem herske over Mange, og uddele (dem) Landet til Løn. 40 Men ved Endens Tid skal Kongen af Sønden stanges med ham, og Kongen af Norden skal komme over ham, (som med en Storm), med Vogne og med Ryttere og med mange Skibe, og komme i Landene og overskylle og fare igjennem. 41 Og han skal komme i det deilige Land, og Mange skulle falde; men disse skulle undkomme fra hans Haand: Edom og Moab og de Første af Ammons Børn. 42 Og han skal sende sin Magt i Landene, og Ægypti Land skal ikke undkomme. 43 Og han skal herske over (de skjulte) Liggendefæ af Guld og Sølv, og over alle kostelige Ting i Ægypten, og Lybier og Morianer skulle gaae med ham. 44 Men Tidender af Østen og af Norden skulle forfærde ham, og han skal uddrage med stor Grumhed til at udslette og til at ødelægge Mange. 45 Og han skal udslaae sit Paladses Pauluner imellem Havene, hos det deilige hellige Bjerg, og komme til sin Ende, og Ingen skal hjælpe ham.
• Jona 4:5-6 : 5 Og Jonas var udgangen af Staden, og havde sat sig Østen for Staden, og gjort sig der en Hytte, og sad derunder i Skyggen, indtil han kunde see, hvad der skulde skee i Staden. 6 Da beskikkede den Herre Gud et Kikajon, og det voxede op over Jonas, at der skulde være Skygge over hans Hoved, at frie ham fra hans Onde; og Jonas glædede sig saare meget ved dette Kikajon.
• Åp 16:1-9 : 1 Og jeg hørte en stærk Røst fra Templet, som sagde til de syv Engle: Gaaer hen og udgyder Guds Vredes Skaaler paa Jorden. 2 Og den Første gik hen og udgød sin Skaal paa Jorden; og der blev en ond og fordærvelig Byld paa de Mennesker, som havde Dyrets Mærke, og paa dem, som tilbade dets Billede. 3 Og den anden Engel udgød sin Skaal i Havet; og det blev Blod som af en Myrdet, og hver levende Sjæl i Havet døde. 4 Og den tredie Engel udgød sin Skaal i Floderne og Vandkilderne; og de bleve Blod. 5 Og jeg hørte Vandenes Engel sige: Retfærdig er du, Herre, du, som er, og som var, du Hellige, at du haver fældet denne Dom! 6 Fordi de have udøst Helliges og Propheters Blod, haver du og givet dem Blod at drikke; thi de ere det værd. 7 Og jeg hørte en anden, Alterets (Engel), sige: Ja, Herre, Gud, du Almægtige! dine Domme ere sande og retfærdige. 8 Og den fjerde Engel udgød sin Skaal i Solen; og den fik Magt til at brænde Menneskene med Ild. 9 Og Menneskene brændte i stor Hede og bespottede Guds Navn, som haver Magt over disse Plager; og de omvendte sig ikke til at give ham Ære. 10 Og den femte Engel udgød sin Skaal paa Dyrets Throne; og dets Rige blev formørket, og de tyggede deres Tunger af Pine, 11 og de bespottede Himmelens Gud for deres Piner og for deres Bylder, og de omvendte sig ikke fra deres Gjerninger. 12 Og den sjette Engel udgød sin Skaal i den store Flod Euphrates; og dens Vand borttørredes, paa det Veien skulde beredes for Kongerne fra Østen. 13 Og jeg saae af Dragens Mund og af Dyrets Mund og af den falske Prophets Mund (udkomme) tre urene Aander, som lignede Padder. 14 Thi de ere Djævelens Aander, som gjøre Tegn; og de gaae ud til Jordens, ja hele Jorderiges Konger, at samle dem til Krigen paa Guds, den Almægtiges, hiin store Dag. 15 See, jeg kommer som en Tyv. Salig er den, som vaager og bevarer sine Klæder, at han ikke skal gaae nøgen, og de skulle see hans Skam. 16 Og han forsamlede dem til det Sted, som kaldes paa Ebraisk Harmageddon. 17 Og den syvende Engel udgød sin Skaal i Luften; og en stærk Røst udgik fra Templet i Himmelen, fra Thronen, som sagde: Det er skeet! 18 Og der skede Røster og Tordener og Lyn, og der skede et stort Jordskjælv, saadant, som ikke haver været fra den Tid, at Menneskene bleve til paa Jorden, et saadant Jordskjælv saa stort. 19 Og den store Stad blev til tre Dele, og Hedningernes Steder nedstyrtede; og det store Babylon blev ihukommet for Gud, at han vilde skjenke hende med Vinen af sin strenge Vredes Bæger.
• Åp 20:8-9 : 8 Og han skal udgaae at forføre Folkene fra Jordens fire Hjørner, Gog og Magog, at forsamle dem til Strid; deres Tal er som Havets Sand. 9 Og de droge frem over Jordens Flade og omringede de Helliges Leir og den elskte Stad. Og Ild nedfaldt af Himmelen fra Gud og fortærede dem.