Jobs bok 8:11
Kan et Siv opvoxe uden Dynd? kan en Eng voxe foruden Vand?
Kan et Siv opvoxe uden Dynd? kan en Eng voxe foruden Vand?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12 (Naar) det endnu (staaer) i sin Grøde, (enddog) det ikke oprykkes, skal det dog borttørres førend alt Græs.
7 Thi et Træ haver Haab, naar det er afhugget, og det kan endnu omskiftes, og dets (unge) Qvist skal ikke lade af.
8 Om dets Rod bliver gammel i Jorden, og Stubben deraf døer i Støvet,
9 (saa) grønnes det (dog igjen) af Vandets Lugt og skyder Grene som en Plante.
8 Det var plantet paa en god Ager, ved meget Vand, at (det kunde vel) have faaet Grene og baaret Frugt til at blive et herligt Viintræ.
9 Siig: Saa sagde den Herre Herre: Skulde det lykkes? skal man ikke oprykke dets Rødder og afslaae dets Frugt? og det skal blive tørt, (ja, det skal) blive tørt med alle sine Væxters afbrudte (Blade), dog ikke ved en stor Arm eller ved meget Folk, at optage det fra sine Rødder.
10 Ja, see, det var (vel) plantet, men mon det skulde lykkes? skulde det ikke vist blive tørt, saasnart Østenveir rører ved det, (ja) blive tørt i de Bede, som det voxer udi?
11 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
10 skulle de, de ikke lære dig, (ja) sige dig (det) og udføre Tale af deres Hjerte?
5 Du bortskyllede dem, de ere som en Søvn; om Morgenen ere de som Græs, der omskiftes.
6 Om Morgenen blomstrer det, og det omskiftes; om Aftenen afhugges det og tørres.
26 at lade regne paa det Land, (hvor) Ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er,
27 at det mætter de øde og ødelagte (Stæder), og gjør, at Græsset opvoxer og udkommer.
28 Er der og Regnens Fader til? eller hvo haver født Duggens Draaber?
4 at de skulle opvoxe iblandt Græs, ligesom Pile hos Vandbække.
30 Thi I skulle være som en Eeg, der fælder sit Blad, og som en Have, hvori der ikke er Vand.
8 Thi han skal være ligesom et Træ, Plantet ved Vand, og som udskyder sine Rødder ved en Bæk, og han skal ikke frygte, naar der kommer Hede, og hans Blad skal være grønt, og han skal ikke sørge, naar et tørt Aar (kommer), og ikke lade af at bære Frugt.
25 Vil du forfærde et rystet Blad og forfølge et tørt Straa?
6 Og Floderne skulle flyde bort, de dybe Strømme skulle formindskes og blive tørre, Rør og Tang skulle afskjæres.
7 Papiirsiv ved Strømmen, (ja) ved Bredden af Strømmen, og al Sæd ved Strømmen skal borttørres, bortdrives og ikke være mere til.
4 Vandet gjorde ham stor, og Afgrunden ophøiede ham; den gik med sine Floder trindt omkring hans Plantelse, og udlod sine Vandløb til alle Træer paa Marken.
5 Derfor blev hans Væxt høiere end alle Træerne paa Marken, og der bleve mange (smaae) Grene derpaa, og de (skjønne) Grene derpaa bleve lange for det meget Vand, der han udskjød (sine Qviste).
16 Han er saftig, førend Solen (gaaer op), og hans (unge Qvist) voxer op i hans Have.
17 Hans Rødder groe i hverandre hos et Væld, han seer, (at hans) Huus er paa Stene.
11 Mon en Kilde kan udgyde af det samme Væld sødt Vand og beskt?
12 Mon et Figentræ, mine Brødre! kan give Oliver, eller et Viintræ Figen? Saa kan ingen Kilde give salt og sødt Vand.
11 Paa den Dag, du planter, skal du komme (din Plantelse) til at groe, og om Morgenen skal du komme din Sæd til at grønnes; (men det skal aleneste være) en Høstdynge paa Svagheds og den ulægelige Smertes Dag.
14 paa det at ingen Træer hos Vandet skulle ophøie sig ved deres Væxt, og ei udgive deres Top (høit) iblandt de tykke (Grene), og ingen (Træer), som drikke Vand, skulle staae (og stole) paa sig selv for deres Høiheds Skyld; thi de ere allesammen hengivne til Døden, (at komme) under Jorden, midt iblandt Menneskens Børn, til dem, som nedfare i Hulen.
11 (Som) Vand bortløber af Havet, og (som) en Flod tørres bort og bliver tør,
24 Ja, de blive hverken plantede, ei heller saaede, og deres Stub rodfæstes ikke i Jorden; og han blæser ogsaa paa dem, at de blive tørre, og en Storm maa tage dem bort som Halm.
19 Min Rod var udbredt ved Vand, og Duggen blev om Natten paa min Høst.
22 Mon den skal gjøre mange ydmyge Begjæringer til dig, eller tale bløde (Ord) for dig?
7 Høet bliver tørt, Blomstret falder af, naar Herrens Aand blæser derpaa, (ja) Folket er visselig Hø.
2 Thi de skulle hasteligen afhugges som Græs, og affalde som det grønne Græs.
16 Hans Rødder skulle tørres nedentil, og oventil skal hans Green afskjæres.
27 Og de, som boede deri, bleve afmægtige, vare knuste og beskjæmmede; de bleve som Græs paa Marken og (som) de grønne Urter, (som) Hø paa Tagene og en (forbrændt) Ager, før (Kornet) staaer (i Ax).
6 Ligesom Bække ere de udbredte, som Haverne ved en Flod, som Aloetræer, dem Herren har plantet, som Cedrene ved Vandet.
11 Thi Solen gik op med Hede og gjorde Græsset vissent, og Blomsteret derpaa faldt af, og den deilige Skikkelse, som var at see derpaa, blev fordærvet. Saaledes skal og den Rige visne i sine Veie.
6 Og den voxede og blev til et (vidt) udskydende Viintræ, lavt af Væxt, eftersom dets Grene vare vendte til den, og Rødderne derpaa vare under den; og det blev til et Viintræ og fik (stærke) Qviste og udskjød (skjønne) Grene.
6 Thi Nimrims Vande skulle blive øde, thi Høet er tørt, Græsset er borte, (der er) intet Grønt.
9 Lad ham gaae som en Snegl, der smelter, som en Qvindes utidige Foster, som de, der ikke have seet Solen.
7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ei heller den, som binder Neg, sin Kjortelflig.
7 Og et tørt (Sted) skal blive til en Sø, og et tørstigt (Sted) til Vandkilder; i den Bolig, hvori Drager laae, skal være Hø, tilmed Rør og Siv.
3 Thi han skal være som et Træ, der er plantet ved Vandbække, som giver sin Frugt i sin Tid, og hvoraf ikke et Blad affalder, og Alt, hvad han gjør, skal han faae Lykke til.
11 Bjergene bleve skjulte med dets Skygge, og dets Grene (vare) som Guds Cedere.
6 Og Noget faldt paa Klippen; og der det voxte op, visnede det, fordi det ikke havde Vædske.
7 Og Noget faldt midt iblandt Torne; og Tornene voxte op med og qvalte det.
7 En ufornuftig Mand kjender det ikke, og en Daare forstaaer det ikke,
7 Saa var han deilig ved sin Storhed, ved sine lange Grene; thi hans Rod var hos meget Vand.
4 Thi Jorden er sprukken, fordi der haver ikke været Regn paa Jorden; Agermændene ere beskjæmmede, de skjule deres Hoveder.