Salmene 60:11

Original Norsk Bibel 1866

Hvo vil føre mig til en fast Stad? hvo vil lede mig indtil Edom?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 146:3 : 3 Forlader eder ikke paa Fyrster, paa et Menneskes Barn, hos hvilket er ingen Frelse.
  • Jes 30:7 : 7 Thi (anlangende) de Ægypter, deres Hjælp (skal være) Forfængelighed og forgjæves; derfor udraaber jeg dette: Rahab skal sidde (stille).
  • Jes 31:3 : 3 Thi Ægypterne ere Mennesker og ikke Gud, og deres Heste ere Kjød og ikke Aand; og Herren skal udstrække sin Haand, at Hjælperen skal støde sig, og den, som bliver hjulpen, skal falde, og de alle skulle omkomme tillige.
  • Sal 25:22 : 22 Gud forløse Israel af al sin Nød!
  • Sal 62:1 : 1 Til Sangmesteren for Jeduthun; Davids Psalme.
  • Sal 108:12 : 12 (Skal) du ei, o Gud, som forkastede os, og som ikke drager ud, o Gud, med vore Hære?
  • Sal 124:1-3 : 1 Davids Sang paa Trapperne. Dersom Herren ikke havde været hos os, maa Israel nu sige, 2 dersom Herren ikke havde været hos os, der Menneskene opstode imod os, 3 da havde de opslugt os levende, der deres Vrede var optændt imod os;
  • Sal 130:8 : 8 Og han, han skal forløse Israel fra alle dets Misgjerninger.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 95%

    11 Hvo vil føre mig til en fast Stad? hvo vil ledsage mig indtil Edom?

    12 (Skal) du ei, o Gud, som forkastede os, og som ikke drager ud, o Gud, med vore Hære?

    13 Fly os Hjælp af Nød, thi et Menneskes Frelse er Forfængelighed.

  • 12 Skal ikke du, O Gud, som forkastede os, og som ikke drager ud, O Gud, med vore Hære?

  • 10 Moab er min Vaskepotte, jeg vil kaste min Sko over Edom; du Philisters (Land)! raab (for Glæde) over mig.

  • 1 Til Sangmesteren, for Korahs Børn; en Sang paa Alamoth.

  • 1 Til Sangmesteren paa Scheminith; Davids Psalme.

  • 11 Og Asa raabte til Herren sin Gud og sagde: Herre! der er ikke (Forskjel) hos dig at hjælpe, enten (hvor der er) megen eller ingen Kraft; hjælp os, Herre, vor Gud! thi vi forlade os fast paa dig, og vi ere komne i dit Navn mod denne Hob; Herre! du er vor Gud, intet Menneske formaaer (Noget) imod dig.

  • 17 Endnu fortæres vore Øine, (naar de see) hen til vor forfængelige Hjælp, idet vi see (saa) flitteligen hen til et Folk, som ikke kunde frelse.

  • 11 Paa dig er jeg kastet fra (Moders) Liv; du er min Gud fra min Moders Liv.

  • 6 saa at vi kunne sige med frit Mod: Herren er min Hjælper, og jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?

  • 23 Sandeligen, (det er idel) Bedrageri med Høiene, med den Mængde paa Bjergene; sandeligen, Israels Frelse er i Herren Vor Gud.

  • 9 Hjælp os, vor Saligheds Gud! for dit Navns Æres Skyld, og frie os og forlad os vore Synder for dit Navns Skyld.

  • 8 Vor Hjælp er i Herrens Navn, som gjorde Himmel og Jord.

  • 1 Til Sangmesteren; paa Schuschan-Eduth; Davids gyldne (Smykke), til at lære;

  • 13 Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.

  • 71%

    1 En Sang paa Trapperne. Jeg opløfter mine Øine til Bjergene, hvorfra der skal komme mig Hjælp.

    2 Min Hjælp (kommer) fra Herren, som gjorde Himmelen og Jorden.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme), at lade ihukomme.

  • 26 Thi vor Sjæl er nedbøiet i Støv, vor Bug hænger ved Jorden.

  • 11 ja see, de betale os (det), da de komme for at udstøde os af din Eiendom, som du haver ladet os indtage til Eiendom.

    12 Vor Gud! vil du ikke dømme over dem? thi der er ingen Kraft i os imod denne store Hob, som kommer imod os, og vi vide ikke, hvad vi skulle gjøre, men vore Øine (ere vendte) til dig.

  • 3 Forlader eder ikke paa Fyrster, paa et Menneskes Barn, hos hvilket er ingen Frelse.

  • 2 Herre! hvad ere mine Fjender mange! mange de, som opstaae imod mig!

  • 71%

    9 Vi rose os den ganske Dag i Gud, og vi takke dit Navn evindeligen. Sela.

    10 Men du haver forkastet (os) og ladet os beskjæmmes, og vil ikke udgaae med vore Hære.

  • 2 Herre! vær os naadig, vi have biet efter dig; vær aarle deres Arm, tilmed vor Salighed i Nødens Tid.

  • 26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,

  • 6 Herren er med mig, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?

  • 6 Ved dig ville vi stange vore Fjender, i dit Navn ville vi undertræde dem, som staae op imod os.

  • 13 Mon da min Hjælp er ikke i mig? og er (al) Kraft bortdreven fra mig?

  • 70%

    11 sigende: Gud haver forladt ham; forfølger og griber ham, thi der er Ingen, som frier.

    12 Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig til at hjælpe mig.

  • 10 Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?

  • 13 Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.

  • 8 Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Menneskene.

  • 18 Lad din Haand være over din høire Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du bekræftede dig.

  • 70%

    16 En Konge frelses ikke ved stor Magt, en vældig (Mand) fries ikke ved stor Kraft.

    17 Hesten slaaer Feil til Frelse, og kan ikke redde ved sin store Styrke.

  • 1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.

  • 19 Herre! min Styrke og min Befæstning og min Tilflugt paa Nøds Dag! Hedningerne skulle komme til dig fra Jordens Ender og sige: Vore Fædre eiede dog Falskhed, (ja) Forfængelighed, og det kunde intet gavne dem.

  • 2 dersom Herren ikke havde været hos os, der Menneskene opstode imod os,

  • 11 I Gud vil jeg prise (hans) Ord; i Herren vil jeg prise (hans) Ord.

  • 2 Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?

  • 4 Gud! hør min Bøn, vend (dine) Øren til min Munds Tale.

  • 8 Tjenere herske over os, der er Ingen, som river (os) af deres Haand.

  • 35 og siger: Frels os, vor Saligheds Gud! og samle os og udfri os fra Hedningerne til at takke dit hellige Navn, at berømme os i din Lov.

  • 3 Vær os naadig, Herre! vær os naadig, thi vi ere meget mættede med Foragt.

  • 11 Udfri mig og red mig af en Fremmeds Børns Haand, hvis Mund taler Forfængelighed, og hvis høire Haand er en falsk høire Haand;

  • 2 Du Israels Hyrde! vend dine Øren hid, du, som fører Joseph som Faar; du, som sidder over Cherubim, aabenbar dig herligen.