Salmene 124:2

Original Norsk Bibel 1866

dersom Herren ikke havde været hos os, der Menneskene opstode imod os,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 4 Mos 16:2-3 : 2 Og de stode op for Mose Ansigt, og to hundrede og halvtredsindstyve Mænd af Israels Børn, Menighedens Fyrster, udnævnte af Forsamlingen, navnkundige Mænd. 3 Og de samledes imod Mose og imod Aron, og de sagde til dem: I (gjøre for) meget af det; thi den ganske Menighed er alsammen hellig, og Herren er midt iblandt dem, og hvi ophøie I eder over Herrens Menighed?
  • Sal 3:1 : 1 Davids Psalme, der han flyede for Absaloms, sin Søns, Ansigt.
  • Sal 21:1-2 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme. 2 Herre! Kongen skal glæde sig i din Kraft, og hvor saare skal han fryde sig ved din Frelse!
  • Sal 22:12-13 : 12 Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper. 13 Mange Øxne have omkringgivet mig, de stærke (Øxne) af Basan have omringet mig.
  • Sal 22:16 : 16 Min Kraft er tørret som et Skaar, og min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig i Dødens Støv.
  • Sal 37:32 : 32 En Ugudelig lurer paa den Retfærdige og søger efter at dræbe ham.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1 Davids Sang paa Trapperne. Dersom Herren ikke havde været hos os, maa Israel nu sige,

  • 84%

    3 da havde de opslugt os levende, der deres Vrede var optændt imod os;

    4 da havde Vandene løbet over os, en Bæk havde gaaet over vor Sjæl;

    5 da havde de stolte Vande gaaet over vor Sjæl.

    6 Lovet være Herren, som ikke gav os til Rov for deres Tænder!

  • 78%

    16 Hvo opstaaer med mig imod de Onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gjøre Uret?

    17 Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa et Lidet nær boet i det Stille.

  • 74%

    6 Herren er med mig, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?

    7 Herren er med mig iblandt dem, som hjælpe mig, derfor vil jeg, jeg see paa mine Hadere.

    8 Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Menneskene.

  • 13 Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.

  • 72%

    1 Ikke os, Herre! ikke os, men giv dit Navn Ære for din Miskundheds Skyld, for din Sandheds Skyld.

    2 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud?

  • 8 Vor Hjælp er i Herrens Navn, som gjorde Himmel og Jord.

  • 72%

    1 En Sang paa Trapperne. Der Herren omvendte Zions Fængsel, da vare vi som Drømmende;

    2 da blev vor Mund fyldt med Latter, og vor Tunge med Frydesang; da sagde man iblandt Hedningerne: Herren haver gjort store Ting imod disse.

    3 Herren haver gjort store Ting imod os; (derfor) ere vi glade.

  • 13 (Vee mig,) dersom jeg ikke troede at see Herrens Gode i de Levendes Land!

  • 71%

    12 (Skal) du ei, o Gud, som forkastede os, og som ikke drager ud, o Gud, med vore Hære?

    13 Fly os Hjælp af Nød, thi et Menneskes Frelse er Forfængelighed.

  • 27 dersom jeg ikke befrygtede Fjendens Fortørnelse; at deres Fjender ikke skulde holde sig fremmede (derover), at de ikke skulde sige: Vor Magt er høi, og Herren haver ikke gjort alt dette.

  • 19 De toge mig med Fordeel i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.

  • 3 Herre! dersom du vil tage vare paa Misgjerninger, Herre! hvo kan (da) bestaae?

  • 1 Davids Psalme, der han flyede for Absaloms, sin Søns, Ansigt.

  • 6 Lovet være Herren! thi han haver hørt mine (ydmyge) Begjæringers Røst.

  • 70%

    1 En Sang paa Trapperne. De trængte mig meget fra min Ungdom, maa Israel nu sige,

    2 de trængte mig meget fra min Ungdom; dog kunde de ikke overvælde mig.

  • 14 Gud! de Hovmodige staae op imod mig, og Tyranners Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres (Øine).

  • 18 Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.

  • 2 Herre! vær os naadig, vi have biet efter dig; vær aarle deres Arm, tilmed vor Salighed i Nødens Tid.

  • 70%

    3 Vær os naadig, Herre! vær os naadig, thi vi ere meget mættede med Foragt.

    4 Vor Sjæl er meget mættet af de Stoltes Bespottelse, af de Hovmodiges Foragt.

  • 70%

    3 Frels mig, Gud! ved dit Navn, og skik mig Ret ved din Magt.

    4 Gud! hør min Bøn, vend (dine) Øren til min Munds Tale.

  • 7 Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.

  • 17 Thi Herren vor Gud, han er den, som opførte os og vore Fædre af Ægypti Land, af Tjeneres Huus, og som haver gjort disse store Tegn for vore Øine, og bevarede os paa al den Vei, hvorpaa vi gik, og iblandt alle de Folk, hvor vi have gaaet midt igjennem.

  • 11 ja see, de betale os (det), da de komme for at udstøde os af din Eiendom, som du haver ladet os indtage til Eiendom.

    12 Vor Gud! vil du ikke dømme over dem? thi der er ingen Kraft i os imod denne store Hob, som kommer imod os, og vi vide ikke, hvad vi skulle gjøre, men vore Øine (ere vendte) til dig.

  • 12 Herren kom os ihu; han skal velsigne, han skal velsigne Israels Huus, han skal velsigne Arons Huus.

  • 4 See til, bønhør mig, Herre min Gud! oplys mine Øine, at jeg ikke skal hensove i Døden;

  • 23 Dette er skeet af Herren, det er underligt for vore Øine.

  • 7 Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.

  • 8 Disse (forlade sig) paa Vogne, og disse paa Heste, men vi, vi ville komme Herrens vor Guds Navn ihu.

  • 70%

    10 Moab er min Vaskepotte, jeg vil kaste min Sko over Edom; du Philisters (Land)! raab (for Glæde) over mig.

    11 Hvo vil føre mig til en fast Stad? hvo vil lede mig indtil Edom?

    12 Skal ikke du, O Gud, som forkastede os, og som ikke drager ud, O Gud, med vore Hære?

  • 7 Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.

  • 4 Men du er hellig, du, som boer iblandt Israels Lovsange.

  • 18 Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke i Døden.

  • 1 Til Sangmesteren, for Korahs Børn; en Sang paa Alamoth.