Salmenes bok 46:7

Original Norsk Bibel 1866

Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Krøn 13:12 : 12 Derfor, see, Gud er med os foran, og hans Præster og Klangens Basuner til at blæse imod eder; (I) Israels Børn, strider ikke imod Herren, eders Fædres Gud, thi det skal ikke lykkes eder.
  • Sal 9:9 : 9 Og han, han skal dømme Verden med Retfærdighed, han skal afsige Dom over Folkene med Oprigtighed.
  • 4 Mos 14:9 : 9 Aleneste værer I ikke gjenstridige imod Herren, og I, frygter ikke for Folket i det Land, thi vi ville æde dem; deres Beskjærmelse er veget fra dem, men Herren er med os, frygter ikke for dem.
  • Matt 28:20 : 20 og lærer dem at holde alt det, jeg haver befalet eder; og see, jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende. Amen.
  • Rom 8:31 : 31 Hvad skulle vi da hertil sige? Er Gud for os, hvo (kan da være) imod os?
  • 2 Tim 4:22 : 22 Den Herre Jesus Christus være med din Aand! Naaden være med eder! Amen.
  • Sal 46:11 : 11 Lader af og vider, at jeg er Gud; jeg vil ophøies iblandt Hedningerne, jeg vil ophøies i Landet.
  • Jes 8:10 : 10 Beslutter et Raad, og det skal (dog) blive til Intet; taler et Ord, og det skal dog ikke bestaae, thi med os er Gud.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 95%

    10 som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, brænder Vognene med Ilden.

    11 Lader af og vider, at jeg er Gud; jeg vil ophøies iblandt Hedningerne, jeg vil ophøies i Landet.

  • 81%

    1 Til Sangmesteren, for Korahs Børn; en Sang paa Alamoth.

    2 Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, som er befunden (at være) saare (stor).

    3 Derfor ville vi ikke frygte, naar Jorden end forandredes, og Bjergene bevægedes midt i Havet;

    4 om end Vandene deri bruse og oprøres, (og) Bjergene bæve af dets stolte (Bølger). Sela.

    5 Flodens Bække skulle glæde Guds Stad, (ja) det hellige (Sted) iblandt den Høiestes Boliger.

    6 Gud er midt deri, den skal ikke bevæges; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.

  • 8 De skulle gaae fra Kraft til Kraft, (hver af dem) skal sees hos Gud i Zion.

  • 3 Zions Bjerg ligger smukt, er det ganske Lands Glæde, paa de nordre Sider, en stor Konges Stad.

  • 8 Herren Zebaoth er med os; Jakobs Gud er vor Ophøielse. Sela.

  • 7 Bæv, (du) Jord, for Herrens Ansigt, for Jakobs Guds Ansigt, 8. han, som forvandlede Klippen til en Vandsø, den haarde Steen til en Vandkilde.

  • 8 Ved Østenveir skal du sønderbryde Tharsis-Skibe.

  • 2 Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.

  • 22 Men Herren har været mig en Ophøielse, og min Gud var min Tillids Klippe.

  • 18 Thi du er deres Styrkes Priis, og du skal ophøie vort Horn ved din Velbehagelighed.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 8 Gud er skrækkelig i de Helliges store hemmelige Raad, og forfærdelig over Alle, som ere trindt omkring ham.

  • 7 Han er alene min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, jeg skal ikke rokkes.

  • 5 Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren, hans Gud,

  • 32 Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe foruden vor Gud?

  • 31 Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som troe paa ham.

  • 4 Thi de indtoge ikke Landet til Arv ved deres Sværd, og deres Arm frelste dem ikke, men din høire Haand og din Arm, og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.

  • 9 Og han, han skal dømme Verden med Retfærdighed, han skal afsige Dom over Folkene med Oprigtighed.

  • 8 Men du haver frelst os fra vore Fjender, og du haver beskjæmmet dem, som os hadede.

  • 11 Hvo vil føre mig til en fast Stad? hvo vil ledsage mig indtil Edom?

  • 2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!

  • 8 Med ham er en kjødelig Arm, men Herren vor Gud er med os, at hjælpe os og at stride vore Krige; og Folket forlod sig fast paa Ezechias, Judæ Konges, Ord.

  • 46 Den Fremmedes Børn affaldt, de forfærdedes, (naar de udgik) af deres indelukkede Huler.

  • 16 Jakobs Deel er ikke som disse; thi han er den, som haver dannet alle Ting, og Israel er hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.

  • 2 Gud er kjendt i Juda, hans Navn er stort i Israel.

  • 7 Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.

  • 19 Jakobs Deel er ikke som disse, thi han er den, som danner Alting, og (Israel er) hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.

  • 1 Til Sangmesteren paa Githith; Asaphs (Psalme).

  • 7 Herren er god, (han er) til Befæstning paa Nøds Dag, og kjender dem, som troe paa ham.

  • 2 Der ere Bjerge trindt omkring Jerusalem, og Herren er trindt omkring sit Folk fra nu og indtil evig (Tid).

  • 4 Vor Gjenløsers Navn er Herre Zebaoth, Israels Hellige.

  • 4 Gud! hør min Bøn, vend (dine) Øren til min Munds Tale.

  • 22 Thi Herren er vor Dommer, Herren er vor Lovgiver, Herren er vor Konge, han, han skal frelse os.

  • 2 Thi de kaldte sig af den hellige Stad og forlode sig fast paa Israels Gud; Herre Zebaoth er hans Navn.

  • 70%

    4 Han tvinger Folkene under os, ja, Folkene under vore Fødder.

    5 Han udvælger for os vor Arv, Jakobs Herlighed, hvem han elskede. Sela.

  • 7 Han er Herren vor Gud, hans Domme ere over al Jorden.

  • 2 dersom Herren ikke havde været hos os, der Menneskene opstode imod os,

  • 9 Gud regjerer over Hedningerne, Gud sidder paa sin hellige Throne.

  • 10 Hvo er denne samme Ærens Konge? Herren Zebaoth, han er Ærens Konge. Sela.

  • 8 Vor Hjælp er i Herrens Navn, som gjorde Himmel og Jord.

  • 1 Mose, den Guds Mands, Bøn. Herre! du, du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.

  • 2 See, Gud er min Salighed, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre Herre er min Styrke og Psalme, og er bleven mig til Salighed.