Salmenes bok 24:10
Hvo er denne samme Ærens Konge? Herren Zebaoth, han er Ærens Konge. Sela.
Hvo er denne samme Ærens Konge? Herren Zebaoth, han er Ærens Konge. Sela.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Denne er deres Slægt, som spørge efter ham, som søge dit Ansigt, Jakobs (Børn). Sela.
7 I Porte, opløfter eders Overdele, ja opløfter eder, I Verdens Døre, at Ærens Konge maa komme ind.
8 Hvo er denne Ærens Konge? Herren, stærk og mægtig, Herren, mægtig i Krig.
9 I Porte, opløfter eders Overdele, ja opløfter eder, I Verdens Døre, at Ærens Konge maa komme ind.
3 Hvo skal opgaae paa Herrens Bjerg, og hvo skal staae paa hans hellige Sted?
11 Lader af og vider, at jeg er Gud; jeg vil ophøies iblandt Hedningerne, jeg vil ophøies i Landet.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
27 Ære og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Glæde er i hans Sted.
1 Davids Psalme. Herre! hvo skal være til Herberge i dit Paulun? hvo skal boe paa dit hellige Bjerg?
10 ham, som giver Konger Frelse, som udfriede David, sin Tjener, fra et ondt Sværd.
6 Visseligen, Godt og Miskundhed skal efterjage mig alle mit Livs Dage, og jeg skal blive i Herrens Huus en lang Tid.
1 Til Sangmesteren paa Githith; Davids Psalme.
26 Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn! vi velsigne eder af Herrens Huus.
8 De skulle gaae fra Kraft til Kraft, (hver af dem) skal sees hos Gud i Zion.
32 Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
9 De, de have bøiet sig og ere faldne, men vi, vi staae og ere oprettede.
8 Staa op, Herre! frels mig, min Gud! thi du haver slaget alle mine Fjender paa Kindbenet, du haver sønderbrudt de Ugudeliges Tænder.
3 Mange sige om min Sjæl: Den haver ingen Frelse hos Gud. Sela.
7 Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.
12 Thi den Herre Gud er Sol og Skjold, Herren skal give Naade og Ære; han skal intet Godt vægre dem, som vandre i Fuldkommenhed.
9 Fuglene under Himmelen og Fiskene i Havet, hvad som farer igjennem Stierne i Havet.
2 Og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
8 Gud er skrækkelig i de Helliges store hemmelige Raad, og forfærdelig over Alle, som ere trindt omkring ham.
31 Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som troe paa ham.
12 Du haver omvendt min Hylen til en Dands for mig, du haver opløst min Sæk og bundet om mig med Glæde,
19 Lader Retfærdigheds Porte op for mig; jeg vil gaae ind ad dem, jeg vil takke Herren.
20 Denne er Herrens Port; de Retfærdige skulle gaae ind ad den.
4 Herren er høi over alle Hedninger, hans Ære er over Himlene.
5 Hvo er som Herren vor Gud, som haver sat sig høit,
13 Thi du skal gjøre, (at) de (maae vende) Skuldrene (og flye); du sigter med dine Buestrænge imod deres Ansigt.
10 Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte skal glædes, som søge Herren.
11 Herren skal give sit Folk Kraft, Herren skal velsigne sit Folk med Freden.
16 Da kom Kong David og blev for Herrens Ansigt og sagde: Hvo er jeg, Herre Gud, og hvad er mit Huus, at du haver ført mig hidindtil?
1 Davids (Psalme). Herren er mit Lys og min Salighed, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Kraft, for hvem skal jeg ræddes?
24 Elsker Herren, alle hans Hellige! (thi) Herren bevarer de Trofaste og betaler overflødigen den, som øver Hovmod.
1 Herre! du er min Gud, jeg vil ophøie dig, jeg vil bekjende dit Navn, thi du gjorde en underlig Ting; de Anslag, (som du haver sagt) længe tilforn, ere Trofasthed og Sandhed.
16 Da skulle Hedningerne frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære,
18 Thi du er deres Styrkes Priis, og du skal ophøie vort Horn ved din Velbehagelighed.
1 Min Sjæl, lov Herren! Herre, min Gud! du er saare stor, du haver iført dig Majestæt og Herlighed.
24 Denne er Dagen, som Herren gjorde; lader os frydes og glædes i ham.
1 Davids Psalme. Fører til Herren, I, de Stærkes Børn! fører til Herren Ære og Styrke.
2 Fører til Herren hans Navns Ære, tilbeder for Herren i hellig Prydelse.
2 I, som staae i Herrens Huus, i vor Guds Huses Forgaarde!
11 Dig, Herre, hører Majestæt og Vælde og Herlighed og Seier og Ære til, thi Alt i Himmelen og paa Jorden, (ja) Riget er dit, Herre! og du er ophøiet over Alt til et Hoved.
3 Thi Herren er en stor Gud, ja en stor Konge over alle Guder.
9 Ophøier Herren vor Gud, og tilbeder for hans hellige Bjerg, thi Herren vor Gud er hellig.
16 Lad dem ødelægges til deres Beskjæmmelses Løn, de, som sige om mig: Ha, ha!
1 Ikke os, Herre! ikke os, men giv dit Navn Ære for din Miskundheds Skyld, for din Sandheds Skyld.
4 Ogsaa Spurven finder et Huus, og Svalen en Rede for sig, hvor den kan lægge sine Unger, ved dine Altere, Herre Zebaoth! min Konge og min Gud!
11 Thi din Miskundhed er stor indtil Himlene, og din Sandhed indtil (de øverste) Skyer.