Salmenes bok 46:11

Original Norsk Bibel 1866

Lader af og vider, at jeg er Gud; jeg vil ophøies iblandt Hedningerne, jeg vil ophøies i Landet.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 5 Mos 33:27 : 27 Den evige Gud er Boligen, og nedentil ere de evige Arme; og han har uddrevet Fjenden for dit Ansigt, og sagt: Ødelæg!
  • Sal 46:1 : 1 Til Sangmesteren, for Korahs Børn; en Sang paa Alamoth.
  • Sal 46:7 : 7 Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.
  • Sal 48:3 : 3 Zions Bjerg ligger smukt, er det ganske Lands Glæde, paa de nordre Sider, en stor Konges Stad.
  • Jer 16:19 : 19 Herre! min Styrke og min Befæstning og min Tilflugt paa Nøds Dag! Hedningerne skulle komme til dig fra Jordens Ender og sige: Vore Fædre eiede dog Falskhed, (ja) Forfængelighed, og det kunde intet gavne dem.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 95%

    1 Til Sangmesteren, for Korahs Børn; en Sang paa Alamoth.

    2 Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, som er befunden (at være) saare (stor).

    3 Derfor ville vi ikke frygte, naar Jorden end forandredes, og Bjergene bevægedes midt i Havet;

    4 om end Vandene deri bruse og oprøres, (og) Bjergene bæve af dets stolte (Bølger). Sela.

    5 Flodens Bække skulle glæde Guds Stad, (ja) det hellige (Sted) iblandt den Høiestes Boliger.

    6 Gud er midt deri, den skal ikke bevæges; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.

    7 Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.

    8 Herren Zebaoth er med os; Jakobs Gud er vor Ophøielse. Sela.

  • 10 som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, brænder Vognene med Ilden.

  • 8 De skulle gaae fra Kraft til Kraft, (hver af dem) skal sees hos Gud i Zion.

  • 3 Zions Bjerg ligger smukt, er det ganske Lands Glæde, paa de nordre Sider, en stor Konges Stad.

  • 2 Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.

  • 72%

    4 Han tvinger Folkene under os, ja, Folkene under vore Fødder.

    5 Han udvælger for os vor Arv, Jakobs Herlighed, hvem han elskede. Sela.

    6 Gud foer op med Frydeklang, Herren med Basunens Lyd.

    7 Synger (Psalmer) for Gud, synger (Psalmer); synger (Psalmer) for vor Konge, synger (Psalmer)!

    8 Thi Gud er al Jordens Konge; synger (Psalmer) forstandeligen.

    9 Gud regjerer over Hedningerne, Gud sidder paa sin hellige Throne.

  • 11 Herren skal give sit Folk Kraft, Herren skal velsigne sit Folk med Freden.

  • 18 Thi du er deres Styrkes Priis, og du skal ophøie vort Horn ved din Velbehagelighed.

  • 10 Hvo er denne samme Ærens Konge? Herren Zebaoth, han er Ærens Konge. Sela.

  • 8 Ved Østenveir skal du sønderbryde Tharsis-Skibe.

  • 22 Men Herren har været mig en Ophøielse, og min Gud var min Tillids Klippe.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 11 Hvo vil føre mig til en fast Stad? hvo vil ledsage mig indtil Edom?

  • 1 En Psalmesang, for Korahs Børn.

  • 2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!

  • 8 Men du haver frelst os fra vore Fjender, og du haver beskjæmmet dem, som os hadede.

  • 14 Sætter eders Hjerte til dens Muur, forhøier dens Paladser, at I kunne fortælle det for den Slægt, (som kommer) herefter.

  • 7 Han er alene min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, jeg skal ikke rokkes.

  • 32 Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe foruden vor Gud?

  • 46 Den Fremmedes Børn affaldt, de forfærdedes, (naar de udgik) af deres indelukkede Huler.

  • 31 Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som troe paa ham.

  • 13 Og mig (anlangende), du opholder mig for min Oprigtigheds Skyld, og sætter mig for dit Ansigt evindelig.

  • 2 Alle Folk, klapper med Haand, raaber (med Glæde) for Gud med frydefuld Røst!

  • 8 Vor Hjælp er i Herrens Navn, som gjorde Himmel og Jord.

  • 12 Thi den Herre Gud er Sol og Skjold, Herren skal give Naade og Ære; han skal intet Godt vægre dem, som vandre i Fuldkommenhed.

  • 8 Gud er skrækkelig i de Helliges store hemmelige Raad, og forfærdelig over Alle, som ere trindt omkring ham.

  • 4 Thi de indtoge ikke Landet til Arv ved deres Sværd, og deres Arm frelste dem ikke, men din høire Haand og din Arm, og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.

  • 1 Til Sangmesteren paa Githith; Asaphs (Psalme).

  • 12 Skal ikke du, O Gud, som forkastede os, og som ikke drager ud, O Gud, med vore Hære?

  • 9 Og han, han skal dømme Verden med Retfærdighed, han skal afsige Dom over Folkene med Oprigtighed.

  • 4 Gud! hør min Bøn, vend (dine) Øren til min Munds Tale.

  • 35 Giver Gud Styrke; hans Høihed er over Israel, og hans Styrke i (de øverste) Skyer.

  • 47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Saligheds Klippe, skal ophøies,

  • 7 Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.

  • 1 Mose, den Guds Mands, Bøn. Herre! du, du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.

  • 5 Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren, hans Gud,

  • 13 Thi du skal gjøre, (at) de (maae vende) Skuldrene (og flye); du sigter med dine Buestrænge imod deres Ansigt.