Salmenes bok 48:14
Sætter eders Hjerte til dens Muur, forhøier dens Paladser, at I kunne fortælle det for den Slægt, (som kommer) herefter.
Sætter eders Hjerte til dens Muur, forhøier dens Paladser, at I kunne fortælle det for den Slægt, (som kommer) herefter.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20Lovet være Herren fra Dag til Dag; han lægger (Naade) paa os, han, som er vor Saligheds Gud. Sela.
13Og mig (anlangende), du opholder mig for min Oprigtigheds Skyld, og sætter mig for dit Ansigt evindelig.
11Lader af og vider, at jeg er Gud; jeg vil ophøies iblandt Hedningerne, jeg vil ophøies i Landet.
6Visseligen, Godt og Miskundhed skal efterjage mig alle mit Livs Dage, og jeg skal blive i Herrens Huus en lang Tid.
1Til Sangmesteren, for Korahs Børn; en Sang paa Alamoth.
1Mose, den Guds Mands, Bøn. Herre! du, du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.
18Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig (Tid). Halleluja!
8Herren skal bevare din Udgang og din Indgang fra nu og indtil evig (Tid).
24Du skal lede mig ved dit Raad og derefter antage mig til Ære.
5Thi alle Folk vandre, hver i sin Guds Navn; men vi, vi skulle vandre i Herrens vor Guds Navn evindelig og altid.
13Men vi, dit Folk og din Fødes Faar, ville takke dig evindelig; fra Slægt til Slægt ville vi fortælle din Lov.
3Han omvender min Sjæl, han fører mig paa Retfærdigheds Veie for sit Navns Skyld.
4Naar jeg end skal vandre i Dødens Skygges Dal, vil jeg ikke frygte for Ondt, thi du er med mig; din Kjep og din Stav, de skulle trøste mig.
8Ved Østenveir skal du sønderbryde Tharsis-Skibe.
9Ligesom vi have hørt, saa saae vi det i Herrens Zebaoths Stad, i vor Guds Stad; Gud skal befæste den indtil evig Tid. Sela.
10Herren skal regjere evindelig, din Gud, o Zion! fra Slægt til Slægt. Halleluja!
27Herren er Gud, og han lod lyse for os; binder Høitidens (Offer) med Reb indtil Alterets Horn.
24og see, om der er en Vei, som (gjør) Smerte i mig, og led mig paa en evig Vei.
18Herren skal regjere evindelig og altid.
52med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.
16han, som førte sit Folk igjennem Ørken, thi hans Miskundhed er evindelig;
4Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe.
3Bøi dit Øre til mig, red mig hasteligen; vær mig en stærk Klippe, et saare fast Huus til at frelse mig.
7Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.
9— thi deres Sjæls Forløsning skal koste meget og maatte holde op evindeligen —
17Dine Sønner skulle være i dine Fædres Sted; dem skal du sætte til Fyrster i alt Landet.
7Du skal lægge Dage til Kongens Dage, at hans Aar (maae være) som fra Slægt til Slægt,
7Thi han er vor Gud, og vi ere hans Fødes Folk og hans Haands Faar; idag, dersom I høre paa hans Røst,
16Herren er Konge evindelig og altid, Hedningerne ere omkomne af hans Land.
2Thi hans Miskundhed er mægtig over os, og Herrens Sandhed er evindelig. Halleluja!
5Thi Herren er god, hans Miskundhed er evindelig, og hans Sandhed fra Slægt til Slægt.
15De skulle lægges i Graven som Faar, Døden skal fortære dem, og de Oprigtige skulle regjere over dem om Morgenen, og Graven skal afslide deres Skikkelse, (Enhver) af sin Bolig.
9(han,) som holder vor Sjæl ilive og lader vor Fod ikke snuble.
8Herren skal gjøre Ende (derpaa) for mig; Herre! din Miskundhed er evindelig, overgiv ikke dine Hænders Gjerninger.
14Han er Herren vor Gud, hans Domme ere i al Verden.
18Thi du er deres Styrkes Priis, og du skal ophøie vort Horn ved din Velbehagelighed.
13Gaaer omkring Zion og omringer den, tæller dens Taarne.
8Høet bliver tørt, Blomstret falder af, (men) vor Guds Ord bestaaer evindeligen.
8Jeg vil undervise dig og lære dig om den Vei, paa hvilken du skal gaae, jeg vil give Raad over dig ved mit Øie.
32Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
33Gud er min Styrke og Kraft, og han letter fuldkommeligen min Vei.
11Du skal kundgjøre mig Livets Sti; for dit Ansigt er Mættelse af megen Glæde, liflige (Værelser) ved din høire Haand evindelig.
9Frels dit Folk og velsign din Arv, og fød dem og ophøi dem indtil evig (Tid).
22skulde Gud (da) ikke undersøge det, efterdi han kjender Hjertets skjulte Ting?
4Han tvinger Folkene under os, ja, Folkene under vore Fødder.
18Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke i Døden.
17Thi Herren vor Gud, han er den, som opførte os og vore Fædre af Ægypti Land, af Tjeneres Huus, og som haver gjort disse store Tegn for vore Øine, og bevarede os paa al den Vei, hvorpaa vi gik, og iblandt alle de Folk, hvor vi have gaaet midt igjennem.
22Og du satte dit Folk Israel dig til et Folk evindeligen, og du, Herre! du er bleven dem til en Gud.
4Ogsaa indtil Alderdommen (skal) jeg (være) den Samme, og bære (eder) indtil graae Haar; jeg, jeg haver gjort (eder), og jeg vil opløfte, og jeg vil bære og lade undkomme.
12Skal ikke du, O Gud, som forkastede os, og som ikke drager ud, O Gud, med vore Hære?