Salmenes bok 138:8
Herren skal gjøre Ende (derpaa) for mig; Herre! din Miskundhed er evindelig, overgiv ikke dine Hænders Gjerninger.
Herren skal gjøre Ende (derpaa) for mig; Herre! din Miskundhed er evindelig, overgiv ikke dine Hænders Gjerninger.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7Naar jeg vandrer midt i Angest, skal du holde mig i Live; du skal udrække din Haand over mine Fjenders Vrede, og din høire Haand skal frelse mig.
4paa de ti Strænge og paa Psalteret, paa Higgajon med Harpe.
11Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.
6Visseligen, Godt og Miskundhed skal efterjage mig alle mit Livs Dage, og jeg skal blive i Herrens Huus en lang Tid.
2Thi hans Miskundhed er mægtig over os, og Herrens Sandhed er evindelig. Halleluja!
17Og Herrens, vor Guds, Liflighed være over os, og befæst du vore Hænders Gjerning hos os; ja, befæst vore Hænders Gjerning!
10saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din høire Haand holde mig fast.
28Ja jeg, jeg vil gjøre ham til en førstefødt Søn, den Høieste for Kongerne paa Jorden.
4De, som frygte Herren, sige nu: Hans Miskundhed er evindelig.
8Herren skal bevare din Udgang og din Indgang fra nu og indtil evig (Tid).
26Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
27at de kunne kjende, at dette er din Haand, at du, Herre! du gjorde det.
8Jeg vil holde dine Skikke; forlad mig ikke saa saare.
15Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
24og see, om der er en Vei, som (gjør) Smerte i mig, og led mig paa en evig Vei.
1Ethans, den Esrachiters, (Psalme,) som giver Underviisning.
2Jeg vil synge om Herrens Miskundheder evindeligen, jeg vil kundgjøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.
12Derpaa kjender jeg, at du haver Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal raabe (for Glæde) over mig.
73Dine Hænder have gjort mig og beredt mig; underviis mig, saa vil jeg lære dine Bud.
32Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe uden vor Gud?
21Og de, som betale Ondt for Godt, de staae imod mig, fordi jeg efterjager det Gode.
28Thi Herren elsker Ret og skal ikke forlade sine Hellige; de blive bevarede evindelig, men de Ugudeliges Sæd bliver udryddet.
17Jeg skal ikke døe, men jeg skal leve, og jeg skal fortælle Herrens Gjerninger.
18Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke i Døden.
33da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riis, og deres Misgjerning med Plager;
17Det er opbrændt med Ild, det er ophugget; de omkomme for dit Ansigts Trudsel.
8Thi du haver været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med (Fryd).
35Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
23Men jeg (vil) stedse (blive) hos dig, du holder (mig) ved min høire Haand.
50Derfor vil jeg bekjende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn,
5Jeg kom de Dage fra fordum (Tid) ihu, jeg grundede paa al din Gjerning, jeg talede om dine Hænders Gjerning.
29Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig.
12Herre! du skal skaffe os Fred, thi ogsaa alle vore Gjerninger haver du gjort for os.
10Herre! alle dine Gjerninger skulle takke dig, og dine Hellige love dig.
8Dine Hænder gjøre mig Smerte, endskjøndt de have skabt mig; (de have gjort mig) trindt om, dog vil du opsluge mig.
1Til Sangmesteren; Davids Psalme. Herre! du randsager mig og kjender (mig).
33Gud er min Styrke og Kraft, og han letter fuldkommeligen min Vei.
18Der jeg sagde: Min Fod snublede, Herre! da opholdt din Miskundhed mig.
8Skal da Herren bortkaste i Evighederne, og ikke blive ved at have Behagelighed (til mig) ydermere?
13Herre! dit Navn er evindelig; Herre! din Ihukommelse er fra Slægt til Slægt.
31Herrens Ære skal være evindelig, Herren skal glædes i sine Gjerninger.
2Israel sige nu: Hans Miskundhed er evindelig.
21Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
7Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
12med en stærk Haand og en udrakt Arm, thi hans Miskundhed er evindelig;
3Hans Gjerninger ere Majestæt og Herlighed, og hans Retfærdighed bestaaer altid.
49Hvilken Mand lever, som ikke skal see Døden, som kan frie sin Sjæl fra Gravens Vold? Sela.
89Herre! dit Ord bestaaer evindelig i Himlene.
5Bag og for haver du dannet mig, og lagt din Haand paa mig.
9Skjul ikke dit Ansigt for mig, bortvend ikke din Tjener (fra dig) i Vrede, du har været min Hjælp; overgiv mig ikke og forlad mig ikke, min Saligheds Gud!