Salmene 77:8
Skal da Herren bortkaste i Evighederne, og ikke blive ved at have Behagelighed (til mig) ydermere?
Skal da Herren bortkaste i Evighederne, og ikke blive ved at have Behagelighed (til mig) ydermere?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Jeg kom min Strængeleg ihu om Natten, jeg talede i mit Hjerte, og min Aand randsagede.
9 Er hans Miskundhed ude evindelig? haver hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?
49 Hvilken Mand lever, som ikke skal see Døden, som kan frie sin Sjæl fra Gravens Vold? Sela.
5 Omvend os, vor Saligheds Gud! og tilintetgjør din Fortørnelse imod os.
20 Hvorfor vil du glemme os evindeligen, forlade os (saa) lang en Tid?
46 Du forkortede hans Ungdoms Dage, du skjulte ham med Haanhed. Sela.
1 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig.
2 Israel sige nu: Hans Miskundhed er evindelig.
3 De, (som ere) Arons Huus, sige nu: Hans Miskundhed er evindelig.
4 De, som frygte Herren, sige nu: Hans Miskundhed er evindelig.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
31 Thi Herren skal ikke forkaste evindeligen.
32 Thi dersom han bedrøver, da skal han forbarme sig efter sin store Miskundhed.
1 Asaphs (Psalme), som giver Underviisning. Gud! hvorfor forkaster du evindeligen? (hvorfor) skal din Vrede ryge over din Fødes Faar?
28 Ja jeg, jeg vil gjøre ham til en førstefødt Søn, den Høieste for Kongerne paa Jorden.
21 og gav deres Land til Arv, thi hans Miskundhed er evindelig,
22 sin Tjener Israel til Arv, thi hans Miskundhed er evindelig;
23 han, som kom os ihu, der vi vare nedtrykte, thi hans Miskundhed er evindelig,
24 og udrev os fra vore Fjender, thi hans Miskundhed er evindelig;
2 Thi hans Miskundhed er mægtig over os, og Herrens Sandhed er evindelig. Halleluja!
33 da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riis, og deres Misgjerning med Plager;
6 Herre! kom dine Barmhjertigheder og dine Miskundheder ihu; thi de have (været af) Evighed.
7 Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser ihu; (men) kom du mig ihu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre!
5 Mon han skal beholde (Vrede) evindeligen eller bevare (den) til evig Tid? See, du talede og gjorde disse onde Ting, og du faaer Overhaand (dermed).
17 Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed til Børnebørn,
8 Han kommer evindelig sin Pagt ihu, — det Ord, som han haver befalet til tusinde Slægter —
11 Skal du gjøre en underlig Ting for de Døde, (eller) skulle Dødninger opstaae, skulle de takke dig? Sela.
18 Hvo er en Gud som du, som borttager Misgjerning, og som gaaer Overtrædelse forbi, for det Overblevne af hans Arv? som ikke holder fast ved sin Vrede evindeligen, fordi han haver Lyst til Miskundhed.
5 Herre! hvor længe, vil du være vred evindeligen? skal din Nidkjærhed brænde som en Ild?
8 Kom os ikke de forrige Misgjerninger ihu; skynd dig, lad din Barmhjertighed komme os tilforn, thi vi ere blevne saare ringe.
22 Det er Herrens (megen) Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertigheder have ingen Ende.
15 Sku ned fra Himlene, og see fra din Helligheds og Herligheds Bolig; hvor er din Nidkjærhed og din Vælde? dine Indvoldes og dine Barmhjertigheders (stærke) Lyd holder sig tilbage mod mig.
1 Ethans, den Esrachiters, (Psalme,) som giver Underviisning.
2 Jeg vil synge om Herrens Miskundheder evindeligen, jeg vil kundgjøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.
11 Han siger i sit Hjerte: Gud haver glemt det, han har skjult sit Ansigt, han seer det ikke i Evighed.
29 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig.
11 og udførte Israel midt ud fra dem, thi hans Miskundhed er evindelig,
12 med en stærk Haand og en udrakt Arm, thi hans Miskundhed er evindelig;
5 Thi Herren er god, hans Miskundhed er evindelig, og hans Sandhed fra Slægt til Slægt.
8 Herren skal gjøre Ende (derpaa) for mig; Herre! din Miskundhed er evindelig, overgiv ikke dine Hænders Gjerninger.
8 Det Lidet, Vreden (varede), skjulte jeg mit Ansigt et Øieblik fra dig, men jeg haver forbarmet mig over dig med evig Miskundhed, sagde Herren, din Gjenløser.
8 Herren er naadig og barmhjertig, langmodig og af stor Miskundhed.
11 Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.
34 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed (varer) evindelig;
38 Dog han, (som er) barmhjertig, forsonede Misgjerning og fordærvede ikke, men vendte sin Vrede mangfoldige Gange af fra dem, og vilde ikke opvække al sin Hastighed.
8 Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.
9 Han skal ikke evindeligen trætte, ei heller beholde (Vrede) evindelig.
16 han, som førte sit Folk igjennem Ørken, thi hans Miskundhed er evindelig;
1 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig.
5 Han optænker Uret paa sit Leie, han stiller sig paa en Vei, som ikke er god; det Onde forkaster han ikke.