Salmenes bok 121:8
Herren skal bevare din Udgang og din Indgang fra nu og indtil evig (Tid).
Herren skal bevare din Udgang og din Indgang fra nu og indtil evig (Tid).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 En Sang paa Trapperne. Jeg opløfter mine Øine til Bjergene, hvorfra der skal komme mig Hjælp.
2 Min Hjælp (kommer) fra Herren, som gjorde Himmelen og Jorden.
3 Han skal ikke lade din Fod snuble, han, som bevarer dig, skal ikke slumre.
4 See, han skal ikke slumre og ei sove, han, som bevarer Israel.
5 Herren er den, som bevarer dig; Herren er din Skygge over din høire Haand.
6 Solen skal ikke stikke dig om Dagen, eller Maanen om Natten.
7 Herren skal bevare dig fra alt Ondt, han skal bevare din Sjæl.
7 Herrens Taler ere rene Taler, (lige) som Sølv, (der er) smeltet i en Ovn af Jord, (og) som er luttret syv Gange.
6 Velsignet skal du være, naar du gaaer ind, og velsignet skal du være, naar du gaaer ud.
6 Visseligen, Godt og Miskundhed skal efterjage mig alle mit Livs Dage, og jeg skal blive i Herrens Huus en lang Tid.
5 Herren skal velsigne dig af Zion, og du skal see Jerusalems Gode alle dit Livs Dage.
6 Og du skal see dine Børnebørn. Fred være over Israel!
2 Lovet være Herrens Navn fra nu og indtil evig (Tid)!
2 Der ere Bjerge trindt omkring Jerusalem, og Herren er trindt omkring sit Folk fra nu og indtil evig (Tid).
8 Herren skal gjøre Ende (derpaa) for mig; Herre! din Miskundhed er evindelig, overgiv ikke dine Hænders Gjerninger.
18 Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig (Tid). Halleluja!
19 Lader Retfærdigheds Porte op for mig; jeg vil gaae ind ad dem, jeg vil takke Herren.
20 Denne er Herrens Port; de Retfærdige skulle gaae ind ad den.
13 Og mig (anlangende), du opholder mig for min Oprigtigheds Skyld, og sætter mig for dit Ansigt evindelig.
4 De skjærpe deres Tunge som en Slange, der er Øglers Forgift under deres Læber. Sela.
9 For Herrens vor Guds Huses Skyld vil jeg søge dit Bedste.
11 Thi han skal befale sine Engle om dig, at bevare dig paa alle dine Veie.
1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
21 Lovet være Herren af Zion, han, som boer i Jerusalem! Halleluja!
2 Vore Fødder stode i dine Porte, Jerusalem!
12 Mine Dage ere som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
2 Salig er den, som handler forstandeligen imod den Ringe; Herren skal redde ham paa en ond Dag.
3 Israel haabe paa Herren fra nu og indtil evig (Tid)!
26 Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn! vi velsigne eder af Herrens Huus.
7 Du skal lægge Dage til Kongens Dage, at hans Aar (maae være) som fra Slægt til Slægt,
26 Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod, at (den) ikke fanges.
52 med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.
1 Mose, den Guds Mands, Bøn. Herre! du, du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.
24 Herren velsigne dig og bevare dig!
13 Thi han gjør dine Portes Stænger stærke, han velsigner dine Børn midt udi dig.
8 Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øie fra Graad, min Fod fra Stød.
10 Herren skal regjere evindelig, din Gud, o Zion! fra Slægt til Slægt. Halleluja!
2 Herren bønhøre dig paa Nødens Dag! Jakobs Guds Navn ophøie dig!
8 idet han bevogter Rettens Stier og bevarer sine Helliges Vei —
11 Herren skal give sit Folk Kraft, Herren skal velsigne sit Folk med Freden.
11 Du skal kundgjøre mig Livets Sti; for dit Ansigt er Mættelse af megen Glæde, liflige (Værelser) ved din høire Haand evindelig.
19 i Herrens Huses Forgaarde, midt i dig, Jerusalem. Halleluja!
9 Frels dit Folk og velsign din Arv, og fød dem og ophøi dem indtil evig (Tid).
27 Vig fra Ondt og gjør Godt, og bo evindelig.
7 Der skal være Fred inden din Muur, Rolighed i dine Paladser.
11 Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.
44 Og jeg vil stedse holde din Lov, evindelig og altid.
3 Herren velsigne dig af Zion, han, som gjorde Himmel og Jord!
9 Thi du, Herre! er min Tillid; — den Høieste haver du, (du Gudfrygtige!) sat til din Bolig.
28 Men du (bliver) den Samme, og dine Aar faae ingen Ende.