Salmenes bok 122:7
Der skal være Fred inden din Muur, Rolighed i dine Paladser.
Der skal være Fred inden din Muur, Rolighed i dine Paladser.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Beder om Jerusalems Fred; de skulle have Rolighed, som elske dig.
8 For mine Brødres og mine Venners Skyld vil jeg nu sige: Fred være dig!
9 For Herrens vor Guds Huses Skyld vil jeg søge dit Bedste.
6 Og siger saaledes: Lev (vel)! Fred være med dig, og Fred være med dit Huus, og Fred med alt det, du haver!
12 O Jerusalem! priis Herren; O Zion! lov din Gud.
13 Thi han gjør dine Portes Stænger stærke, han velsigner dine Børn midt udi dig.
14 Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.
18 Thi du haver ikke Lyst til Offer, ellers vilde jeg give (dig det); til Brændoffer haver du ikke Behagelighed.
7 Og søger Stadens Fred, til hvilken jeg lod bortføre eder, og beder for den til Herren; thi naar den haver Fred, (saa) have I og Fred.
2 Vore Fødder stode i dine Porte, Jerusalem!
3 Jerusalem er bygget som en Stad, der er tilsammenføiet indbyrdes,
5 Herren skal velsigne dig af Zion, og du skal see Jerusalems Gode alle dit Livs Dage.
6 Og du skal see dine Børnebørn. Fred være over Israel!
6 Min Sjæl har meget (længe) boet hos den, som hader Fred.
7 Jeg er fredsommelig, men naar jeg taler, da ere de (færdige) til Krigen.
2 Herren er stor og saare priselig i vor Guds Stad, paa hans hellige Bjerg.
3 Zions Bjerg ligger smukt, er det ganske Lands Glæde, paa de nordre Sider, en stor Konges Stad.
21 Lovet være Herren af Zion, han, som boer i Jerusalem! Halleluja!
19 i Herrens Huses Forgaarde, midt i dig, Jerusalem. Halleluja!
18 Og mit Folk skal boe i Freds Bolig, og i (megen) Trygheds Boliger, og i (meget) stille rolige (Steder).
18 Der skal ikke ydermere høres Vold i dit Land, (eller) Ødelæggelse og Forstyrrelse i dine Landemærker, men du skal kalde dine Mure Salighed, og dine Porte Priis.
10 Herre! opslug (dem), adskil deres Tunge; thi jeg haver seet Vold og Trætte i Staden.
6 O Jerusalem! jeg haver beskikket Vægtere paa dine Mure, de skulle aldrig tie den ganske Dag eller den ganske Nat; I, som paaminde om Herren, I skulle ikke tie.
7 Og tilsteder ikke, at man tier for ham, indtil han bereder, og indtil han sætter Jerusalem til Priis paa Jorden.
26 Herren opløfte sit Ansigt paa dig, og give dig Fred!
5 Men hvorsomhelst I komme ind i et Huus, der siger først: Fred være med dette Huus!
6 Og dersom en Fredens Søn er der, skal eders Fred hvile paa ham; men er der ikke, da skal den vende til eder igjen.
4 Da sagde jeg: Hvad komme disse til at gjøre? og han sagde, sigende: Hine vare de Horn, som adspredte Juda, paa den Maade, at Ingen opløftede sit Hoved; men disse ere komne til at forfærde dem, at nedkaste Hedningernes Horn, deres, som opløftede Horn imod Judæ Land til at adsprede det.
11 Og de skulle boe i den, og der skal intet Band være ydermere, og Jerusalem skal beboes tryggeligen.
11 Herren skal give sit Folk Kraft, Herren skal velsigne sit Folk med Freden.
1 Paa den samme Dag skal denne Sang synges i Judæ Land: Vi have en stærk Stad, han skal sætte Salighed til Mure og Værn.
10 Naar du kommer frem til en Stad til at stride imod den, da skal du tilbyde den Fred.
13 Og alle dine Børn skulle være lærte af Herren, og dine Børn skulle have stor Fred.
25 da skulle Konger og Fyrster, som sidde paa Davids Throne, komme ind igjennem denne Stads Porte, farende paa Vogne og paa Heste, de og deres Fyrster, Judæ Mænd og Indbyggerne i Jerusalem; og denne Stad skal beboes evindeligen.
3 (Det er) et fast Forsæt: Du skal bevare Fred, (ja) Fred; thi man haver forladt sig paa dig.
29 Din Gud haver befalet dig at være stærk; styrk, O Gud! det, du haver gjort os.
21 Kjære, hold dig til ham, og hav (saa) Fred; deraf skal komme (meget) Godt til dig.
2 Gud er kjendt i Juda, hans Navn er stort i Israel.
3 Der ere herlige Ting sagte i dig, du Guds Stad. Sela.
2 Herren bønhøre dig paa Nødens Dag! Jakobs Guds Navn ophøie dig!
17 Dens Veie ere liflige Veie, og alle dens Stier ere Fred.
8 Herren skal bevare din Udgang og din Indgang fra nu og indtil evig (Tid).
6 Og han byggede faste Stæder i Juda, fordi Landet hvilede, og der var ingen Krig imod ham i de Aar; thi Herren skaffede ham Rolighed.
7 Og han sagde til Juda: Lader os bygge disse Stæder og føre Muur omkring og Taarne, dobbelte Porte og Stænger, da Landet er endnu for os; thi vi have søgt Herren vor Gud, vi have søgt (ham), og han haver skaffet os Rolighed trindt omkring; saa byggede de, og det lykkedes for dem.
25 Thi David havde sagt: Herren, Israels Gud, haver skaffet sit Folk Rolighed, og det skal boe i Jerusalem Indtil evig (Tid).
5 Men de, som vende sig til deres krogede (Veie), dem skal Herren lade fare med dem, som gjøre Uret. Fred være over Israel!
33 Men Fredens Gud være med eder alle! Amen.
4 Ogsaa Spurven finder et Huus, og Svalen en Rede for sig, hvor den kan lægge sine Unger, ved dine Altere, Herre Zebaoth! min Konge og min Gud!
7 Den Retfærdige skal blomstre i hans Dage, og der skal være megen Fred, indtil Maanen er ikke (mere).
2 Thi et langt Liv og (mange) Aar at leve (udi) og Fred skulle de formere dig.