Salmenes bok 121:7
Herren skal bevare dig fra alt Ondt, han skal bevare din Sjæl.
Herren skal bevare dig fra alt Ondt, han skal bevare din Sjæl.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8 Herren skal bevare din Udgang og din Indgang fra nu og indtil evig (Tid).
2 Min Hjælp (kommer) fra Herren, som gjorde Himmelen og Jorden.
3 Han skal ikke lade din Fod snuble, han, som bevarer dig, skal ikke slumre.
4 See, han skal ikke slumre og ei sove, han, som bevarer Israel.
5 Herren er den, som bevarer dig; Herren er din Skygge over din høire Haand.
6 Solen skal ikke stikke dig om Dagen, eller Maanen om Natten.
7 Herrens Taler ere rene Taler, (lige) som Sølv, (der er) smeltet i en Ovn af Jord, (og) som er luttret syv Gange.
2 Salig er den, som handler forstandeligen imod den Ringe; Herren skal redde ham paa en ond Dag.
9 Thi du, Herre! er min Tillid; — den Høieste haver du, (du Gudfrygtige!) sat til din Bolig.
10 Dig skal intet Ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Paulun.
11 Thi han skal befale sine Engle om dig, at bevare dig paa alle dine Veie.
24 Herren velsigne dig og bevare dig!
4 De skjærpe deres Tunge som en Slange, der er Øglers Forgift under deres Læber. Sela.
26 Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod, at (den) ikke fanges.
11 da skulle (kloge) Anslag bevare dig, (ja) Forstand bevogte dig,
12 at frie dig fra en ond Vei, fra en Mand, som taler forvendte Ting,
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
10 I, som elske Herren, hader det Onde! han bevarer sine Helliges Sjæle, han skal frie dem af de Ugudeliges Haand.
17 De Oprigtiges slagne Vei er at vige fra det Onde; hvo, der forvarer sin Vei, bevarer sin Sjæl.
1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
5 Herren skal velsigne dig af Zion, og du skal see Jerusalems Gode alle dit Livs Dage.
6 Herren bevarer de Eenfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.
7 Min Sjæl! kom igjen til din Rolighed, thi Herren haver gjort vel imod dig.
8 Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øie fra Graad, min Fod fra Stød.
3 men Herren er trofast, som skal styrke og bevare eder fra det Onde;
27 Vig fra Ondt og gjør Godt, og bo evindelig.
20 Herren bevarer alle dem, som elske ham, men han ødelægger alle de Ugudelige.
7 (Om) Tusinde falde ved din Side, og ti Tusinde ved din høire Haand, skal det dog ikke komme nær til dig.
19 Han skal frie dig i sex Angester, og i den syvende skal intet Ondt røre dig.
11 Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.
8 idet han bevogter Rettens Stier og bevarer sine Helliges Vei —
9 (han,) som holder vor Sjæl ilive og lader vor Fod ikke snuble.
3 (Det er) et fast Forsæt: Du skal bevare Fred, (ja) Fred; thi man haver forladt sig paa dig.
7 Du skal lægge Dage til Kongens Dage, at hans Aar (maae være) som fra Slægt til Slægt,
8 Bevar mig som en Øiesteen i Øiet, skjul mig under dine Vingers Skygge,
19 at frie deres Sjæl fra Død og holde dem i Live i Hungeren.
2 Bevar min Sjæl, thi jeg er hellig; frels din Tjener, du, min Gud! den, som forlader sig paa dig.
1 Davids Psalme. Herren er min Hyrde, mig skal ikke fattes.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
1 Halleluja! Min Sjæl, lov Herren!
3 Jeg, Herren, forvarer den, jeg vil lade vande den hvert Øieblik; at (Fjenden) ikke skal besøge den, vil jeg Dag og Nat forvare den.
1 Davids (Psalme). Herren er mit Lys og min Salighed, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Kraft, for hvem skal jeg ræddes?
129 Dine Vidnesbyrd ere underlige; derfor bevarer min Sjæl dem.
8 Thi du haver været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med (Fryd).
23 Da skal du vandre tryggeligen paa din Vei, og du skal ikke støde din Fod.
10 Thi du skal ikke forlade min Sjæl i Helvede, du skal ikke lade din Hellige see Forraadnelse.
18 Og Herren vil frie mig fra al ond Gjerning og frelse mig til sit himmelske Rige; ham være Ære i al Evighed! Amen.
4 Naar jeg end skal vandre i Dødens Skygges Dal, vil jeg ikke frygte for Ondt, thi du er med mig; din Kjep og din Stav, de skulle trøste mig.
2 Der ere Bjerge trindt omkring Jerusalem, og Herren er trindt omkring sit Folk fra nu og indtil evig (Tid).
1 Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.