Salmenes bok 121:1
En Sang paa Trapperne. Jeg opløfter mine Øine til Bjergene, hvorfra der skal komme mig Hjælp.
En Sang paa Trapperne. Jeg opløfter mine Øine til Bjergene, hvorfra der skal komme mig Hjælp.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2Min Hjælp (kommer) fra Herren, som gjorde Himmelen og Jorden.
3Han skal ikke lade din Fod snuble, han, som bevarer dig, skal ikke slumre.
1En Sang paa Trapperne. Jeg opløfter mine Øine til dig, som sidder i Himmelen.
1Davids (Psalme). Til dig, Herre! vil jeg opløfte min Sjæl.
8Vor Hjælp er i Herrens Navn, som gjorde Himmel og Jord.
15Mine Øine ere stedse til Herren; thi han, han skal uddrage mine Fødder af Garnet.
8Thi mine Øine see til dig, Herre, Herre! jeg forlader mig paa dig; blot ikke min Sjæl!
2Herre! hvad ere mine Fjender mange! mange de, som opstaae imod mig!
3Mange sige om min Sjæl: Den haver ingen Frelse hos Gud. Sela.
4Men du, Herre! er et Skjold for mig, min Ære, og den, der ophøier mit Hoved.
1Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids (Psalme).
2Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn.
1En Sang paa Trapperne. Af det Dybe raaber jeg til dig, Herre!
2Herre! hør paa min Røst, lad dine Øren mærke paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
1En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
1Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, Psalme, som talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand.
2Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
26Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
1Til Sangmesteren; Davids (Psalme). Jeg haaber paa Herren; hvorledes ville I (da) sige til min Sjæl: Fly (hen) paa eders Bjerg (som) en Fugl?
10Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
2Herren bønhøre dig paa Nødens Dag! Jakobs Guds Navn ophøie dig!
1Davids Sang paa Trapperne. Herre! mit Hjerte er ikke ophøiet, og mine Øine ere ikke høie, og jeg vandrer ikke i store Ting eller i dem, som ere mig for underlige.
1Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
4Gud! hør min Bøn, vend (dine) Øren til min Munds Tale.
1Til Sangmesteren, for Korahs Børn; en Sang paa Alamoth.
50indtil Herren seer ned og seer af Himmelen.
1Til Sangmesteren for Jeduthun; Davids Psalme.
1Davids Psalme. Herren er min Hyrde, mig skal ikke fattes.
2Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.
1Davids Psalme. Herre! jeg raaber til dig, skynd dig til mig; vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.
7Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.
1En Elendigs Bøn, naar han er forsmægtet og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
13Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.
13Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.
19Dette skal skrives for den Slægt, (som) herefter (kommer), og det Folk, som skal skabes, skal love Herren.
1Til Sangmesteren; Davids Psalme.
1Davids (Psalme). Herren er mit Lys og min Salighed, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Kraft, for hvem skal jeg ræddes?
3Hvo skal opgaae paa Herrens Bjerg, og hvo skal staae paa hans hellige Sted?
9For Herrens vor Guds Huses Skyld vil jeg søge dit Bedste.
7Herren er med mig iblandt dem, som hjælpe mig, derfor vil jeg, jeg see paa mine Hadere.
11Paa dig er jeg kastet fra (Moders) Liv; du er min Gud fra min Moders Liv.
12(Skal) du ei, o Gud, som forkastede os, og som ikke drager ud, o Gud, med vore Hære?
2Herre! vend (dine) Øren til mine Ord, agt paa min Betænkning!
3Giv Agt paa mit Raabs Røst, min Konge og min Gud! thi til dig vil jeg bede.
6Herren bevarer de Eenfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.
23Sandeligen, (det er idel) Bedrageri med Høiene, med den Mængde paa Bjergene; sandeligen, Israels Frelse er i Herren Vor Gud.
123Mine Øine længes efter din Salighed og efter din Retfærdigheds Ord.
9Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).
3(Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.
7Visselig, Mennesket gaaer frem (som) i et Billede, visselig, de gjøre sig (megen) Uro forgjæves; man samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det.