Salmenes bok 68:20
Lovet være Herren fra Dag til Dag; han lægger (Naade) paa os, han, som er vor Saligheds Gud. Sela.
Lovet være Herren fra Dag til Dag; han lægger (Naade) paa os, han, som er vor Saligheds Gud. Sela.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
19 Du opfoer i Høiheden, du tog Fængslet fangen, du annammede Gaver (at uddele) iblandt Mennesker, og end de Gjenstridige (fangede du) at boe (hos dig), o Herre Gud!
32 Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
31 Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som troe paa ham.
32 Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe uden vor Gud?
21 Vi have en Gud, som er en Gud til megen Salighed, og hos den Herre Herre ere Udgange fra Døden.
14 Sætter eders Hjerte til dens Muur, forhøier dens Paladser, at I kunne fortælle det for den Slægt, (som kommer) herefter.
27 Herren er Gud, og han lod lyse for os; binder Høitidens (Offer) med Reb indtil Alterets Horn.
46 Den Fremmedes Børn affaldt, de forfærdedes, (naar de udgik) af deres indelukkede Huler.
47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og min Saligheds Gud skal ophøies,
22 Thi Herren er vor Dommer, Herren er vor Lovgiver, Herren er vor Konge, han, han skal frelse os.
8 Staa op, Herre! frels mig, min Gud! thi du haver slaget alle mine Fjender paa Kindbenet, du haver sønderbrudt de Ugudeliges Tænder.
47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Saligheds Klippe, skal ophøies,
48 den Gud, som giver mig Hevn, og som nedkaster Folkene under mig,
7 Han er alene min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, jeg skal ikke rokkes.
35 Giver Gud Styrke; hans Høihed er over Israel, og hans Styrke i (de øverste) Skyer.
18 Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke i Døden.
10 ham, som giver Konger Frelse, som udfriede David, sin Tjener, fra et ondt Sværd.
14 Herren er min Styrke og Psalme, og han blev mig til Salighed.
35 og siger: Frels os, vor Saligheds Gud! og samle os og udfri os fra Hedningerne til at takke dit hellige Navn, at berømme os i din Lov.
10 som (og) befriede os fra saa stor en Døds(-Fare) og befrier (endnu); til hvem vi have det Haab, at han ogsaa fremdeles skal frie os,
8 I Folk! lover vor Gud, og lader hans Lovs Røst høres,
9 (han,) som holder vor Sjæl ilive og lader vor Fod ikke snuble.
5 Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.
9 Og man skal sige paa den samme Dag: See, denne er vor Gud, vi have forventet ham, og han skal frelse os; denne er Herren, vi have forventet ham, vi ville fryde og glæde os i hans Salighed.
7 Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.
47 Frels os, Herre, vor Gud! og samle os fra Hedningerne, paa det (vi kunne) takke dit hellige Navn (og) berømme os i din Priis.
2 See, Gud er min Salighed, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre Herre er min Styrke og Psalme, og er bleven mig til Salighed.
7 Jeg sagde til Herren: Du er min Gud; Herre! vend dine Øren til mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
6 Gud! Folk skulle takke dig, (ja) Folk skulle takke dig allesammen.
2 Og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
3 (Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.
39 Men de Retfærdiges Frelse er af Herren; (han er) deres Styrke i Nødens Tid.
18 Thi du er deres Styrkes Priis, og du skal ophøie vort Horn ved din Velbehagelighed.
1 Til Sangmesteren, for Korahs Børn; en Sang paa Alamoth.
13 Og jeg vil grunde paa al din Gjerning, og jeg vil tale om dine Idrætter.
20 Men nu, Herre, vor Gud! frels os fra hans Haand, at alle Riger paa Jorden maae kjende, at du er Herren, du alene.
12 Dog er Gud min Konge fra fordum (Tid), som gjør megen Frelse midt paa Jorden.
20 Du, som haver ladet mig see mange Angester og Ulykker, gjør mig levende igjen, og hent mig op igjen af Jordens Afgrunde.
2 Herren er min Styrke og Lovsang, og blev mig til Frelse; denne er min Gud, og jeg vil gjøre ham en Bolig, min Faders Gud, og jeg vil ophøie ham.
16 Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.
38 Men han er ikke Dødes, men Levendes Gud; thi for ham leve Alle.
11 Lader af og vider, at jeg er Gud; jeg vil ophøies iblandt Hedningerne, jeg vil ophøies i Landet.
5 Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren, hans Gud,
7 Vil du ikke gjøre os levende igjen, at dit Folk maa glæde sig i dig?
20 Herre! (kom) at frelse mig, saa ville vi lege paa min Strængeleg i Herrens Huus alle de Dage, vi leve.
19 at frie deres Sjæl fra Død og holde dem i Live i Hungeren.
14 Giv mig igjen din Saligheds Fryd, og en frivillig Aand opholde mig!
2 Gud være os naadig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse hos os, Sela —