Lukas 20:38
Men han er ikke Dødes, men Levendes Gud; thi for ham leve Alle.
Men han er ikke Dødes, men Levendes Gud; thi for ham leve Alle.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
25Thi naar de ere opstandne fra de Døde, da hverken gifte de sig, ei heller giftes; men de ere som Engle, der ere i Himlene.
26Men om de Døde, at de opreises, have I ikke læst i Mose Bog, hvorledes Gud talede til ham hos Tornebusken og sagde: Jeg er Abrahams Gud, og Isaks Gud, og Jakobs Gud?
27Gud er ikke Dødes, men Levendes Gud; derfor fare I meget vild.
31Men have I ikke læst om de Dødes Opstandelse det, eder er sagt af Gud, som siger:
32Jeg er Abrahams Gud, og Isaks Gud, og Jakobs Gud. (Men) Gud er ikke Dødes, men Levendes Gud.
33Og der Folket det hørte, forundrede de sig saare over hans Lærdom.
36thi de kunne ikke mere døe; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, efterdi de ere Opstandelsens Børn.
37Men at de Døde opvækkes, haver og Moses givet tilkjende (i Fortellingen) om Tornebusken, der han kalder Herren: Abrahams Gud, og Isaks Gud, og Jakobs Gud.
39Men Nogle af de Skriftkloge svarede og sagde: Mester, du talede vel.
7Thi Ingen af os lever sig selv, og Ingen døer sig selv;
8thi baade, dersom vi leve, leve vi for Herren, og dersom vi døe, døe vi for Herren; derfor, enten vi leve, eller vi døe, ere vi Herrens.
9Thi dertil er Christus baade død og opstanden og igjen bleven levende, at han skal herske baade over Døde og Levende.
30Men Gud opreiste ham fra de Døde;
19Den, som lever, (ja) den, som lever, han skal takke dig, som jeg (gjør) idag; en Fader skal undervise Børn om din Sandhed.
8Og her tage dødelige Mennesker Tiende, men der den, om hvem der vidnes, at han lever.
25Sandelig, sandelig siger jeg eder: Den Time kommer og er nu, da de Døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som den høre, skulle leve.
25Jesus sagde til hende: Jeg er Opstandelsen og Livet; hvo, som troer paa mig, om han end døer, skal han dog leve;
26og hver den, som lever og troer paa mig, skal ikke døe evindeligen. Troer du dette?
17Jeg skal ikke døe, men jeg skal leve, og jeg skal fortælle Herrens Gjerninger.
17De Døde kunne ikke love Herren, ei heller Nogen af dem, som nedfare i Stilheden.
9efterdi vi vide, at Christus, efterat han er opreist fra de Døde, døer ikke mere; Døden hersker ikke mere over ham.
10Thi det, at han døde, døde han een Gang for Synden; men det, at han lever, det lever han for Gud.
8Hvad? holdes det for utroligt hos eder, at Gud opvækker Døde?
15idet vi dømme dette, at dersom Een er død for Alle, da ere de alle døde; og han døde for Alle, paa det at de, som leve, skulle ikke fremdeles leve sig selv, men ham, som er død og opstanden for dem.
5men de skulle gjøre ham Regnskab, som er rede til at dømme Levende og Døde.
6Thi derfor er og Evangelium forkyndt for Døde, at de vel skulle dømmes for Mennesker i Kjød, men leve for Gud i Aand.
4Thi hvo er den, som kan undtages (derfra)? For alle dem, som leve, er der Haab; thi en levende Hund er bedre end en Løve, som er død;
5thi de Levende vide, at de skulle døe, men de Døde vide ikke Noget, og de have ingen Løn ydermere, men deres Ihukommelse er glemt.
37men den, som Gud opreiste, saae ikke Forraadnelse.
25han tjenes og ikke af Menneskens Hænder, som den, der haver Noget behov, efterdi han selv giver Alle Liv og Aande og alle Ting;
20Lovet være Herren fra Dag til Dag; han lægger (Naade) paa os, han, som er vor Saligheds Gud. Sela.
6Herren er den, som døder og gjør levende, som nedfører til Helvede og fører op (igjen).
42Og han haver budet os at prædike for Folket og at vidne, at han er den af Gud bestemte Levendes og Dødes Dommer.
16Herre! ved disse Ting maae de leve, og min Aands Liv er ved dem alle; og du skal gjøre mig stærk og holde mig i Live.
16Thi dersom de Døde ikke opstaae, da er ikke heller Christus opstanden.
17— som skrevet er: Jeg haver sat dig til mange Folks Fader — for Gud, paa hvem han troede, som levendegjør de Døde, og kalder de Ting, der ikke ere, som om de vare.
19Og naar de ville sige til eder: Søger til Spaaqvinderne og til Tegnsudlæggerne, dem, som qviddre, og dem, som mumle, (da siger:) Skal ikke et Folk søge til sin Gud? (skal man) søge til de Døde for de Levende?
28Forundrer eder ikke herover; thi den Time kommer, paa hvilken alle de i Gravene skulle høre hans Røst;
5Men de andre Døde bleve ikke levende igjen, indtil de tusinde Aar fuldendtes. Denne er den første Opstandelse.
20Og han sagde: Du kan ikke see mit Ansigt; thi Mennesket kan ikke see mig og leve.
17Thi et Testament bliver først gyldigt efter de Døde, efterdi det ingensinde haver Kraft, medens den lever, som gjorde Testamentet.
9— thi deres Sjæls Forløsning skal koste meget og maatte holde op evindeligen —
21Thi ligesom Faderen opvækker Døde og gjør levende, ligesaa gjør og Sønnen levende, hvilke han vil.
2Da prisede jeg de Døde, som vare allerede døde, mere end de Levende, som endnu ere levende.
32Thi jeg haver ikke Behagelighed i, hans Død, som døer, siger den Herre Herre; derfor lader eder omvende, saa skulle I leve.
5Men der de bleve bange og bøiede Ansigtet til Jorden, sagde de til dem: Hvi lede I efter den Levende iblandt de Døde?
18Frygt ikke! Jeg er den Første og den Sidste og den Levende; og jeg var død, og see, jeg er levende i al Evighed! Amen. Og jeg haver Helvedes og Dødens Nøgler.
10som døde for os, at enten vi vaage eller sove, skulle vi leve tilligemed ham.
4Men I, som hængte hart ved Herren eders Gud, I leve alle paa denne Dag.
38Denne er den, som i Menigheden udi Ørkenen stod mellem Engelen, som talede til ham paa Sinai Bjerg, og vore Fædre, den, som annammede de levende Ord, for at give os (dem);