Salmenes bok 44:8
Men du haver frelst os fra vore Fjender, og du haver beskjæmmet dem, som os hadede.
Men du haver frelst os fra vore Fjender, og du haver beskjæmmet dem, som os hadede.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.
13Men vi, dit Folk og din Fødes Faar, ville takke dig evindelig; fra Slægt til Slægt ville vi fortælle din Lov.
19Du opfoer i Høiheden, du tog Fængslet fangen, du annammede Gaver (at uddele) iblandt Mennesker, og end de Gjenstridige (fangede du) at boe (hos dig), o Herre Gud!
8I Folk! lover vor Gud, og lader hans Lovs Røst høres,
35og siger: Frels os, vor Saligheds Gud! og samle os og udfri os fra Hedningerne til at takke dit hellige Navn, at berømme os i din Lov.
9Vi rose os den ganske Dag i Gud, og vi takke dit Navn evindeligen. Sela.
21Thi i ham skal vort Hjerte glædes, thi vi forlade os paa hans hellige Navn.
16Saligt er det Folk, som forstaaer sig paa Frydeklang; Herre! de skulle vandre i dit Ansigts Lys.
17De skulle fryde sig i dit Navn den ganske Dag, og ophøie sig i din Retfærdighed.
4Og I skulle sige paa den samme Dag: Takker Herren, paakalder hans Navn, kundgjører hans Gjerninger iblandt Folkene, forkynder, at hans Navn er høit.
28Du er min Gud, derfor vil jeg takke dig; min Gud! jeg vil ophøie dig.
18Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig (Tid). Halleluja!
1Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; en Psalme; Asaphs Sang.
47Frels os, Herre, vor Gud! og samle os fra Hedningerne, paa det (vi kunne) takke dit hellige Navn (og) berømme os i din Priis.
48Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed! og alt Folket sige: Amen. Halleluja!
8Ved Østenveir skal du sønderbryde Tharsis-Skibe.
9Ligesom vi have hørt, saa saae vi det i Herrens Zebaoths Stad, i vor Guds Stad; Gud skal befæste den indtil evig Tid. Sela.
13Og nu, vor Gud! vi takke dig og love din Herligheds Navn.
12Du haver omvendt min Hylen til en Dands for mig, du haver opløst min Sæk og bundet om mig med Glæde,
4Lad dem vende tilbage til deres Beskjæmmelses Løn, de, som sige: Ha, ha!
13Thi du skal gjøre, (at) de (maae vende) Skuldrene (og flye); du sigter med dine Buestrænge imod deres Ansigt.
5Han give dig efter dit Hjerte, og opfylde alt dit Anslag!
28Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, (ja) om din Lov den ganske Dag.
1Davids Lov. Min Gud, du Konge! jeg vil ophøie dig, og love dit Navn evindelig og altid.
2Den ganske Dag vil jeg love dig, og Prise dit Navn evindelig og altid.
49den, som udfrier mig fra mine Fjender; du skal ogsaa ophøie mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.
50Derfor vil jeg bekjende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn (Lov),
8Lad min Mund fyldes med din Lov, ja den ganske Dag med din Priis.
5Gud! du er den samme, min Konge; befal Jakobs megen Frelse (at komme).
2Jeg vil love Herren til hver Tid, hans Lov skal altid være i min Mund.
9See, (det er) den Mand, som ikke holdt Gud for sin Styrke, men han forlod sig paa sin megen Rigdom, han var bekræftet ved sin Ondskab.
46Den Fremmedes Børn affaldt, de forfærdedes, (naar de udgik) af deres indelukkede Huler.
8Takker Herren, paakalder hans Navn, kundgjører hans Gjerninger iblandt Folkene.
7Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.
2Lovet være Herrens Navn fra nu og indtil evig (Tid)!
7Han er alene min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, jeg skal ikke rokkes.
8Hos Gud er min Frelse og min Ære; min Styrkes Klippe, min Tilflugt er i Gud.
6Gud foer op med Frydeklang, Herren med Basunens Lyd.
4Al Jorden skal tilbede for dig og lovsynge for dig; de skulle synge dit Navn (Lov). Sela.
17Dine Sønner skulle være i dine Fædres Sted; dem skal du sætte til Fyrster i alt Landet.
1Ikke os, Herre! ikke os, men giv dit Navn Ære for din Miskundheds Skyld, for din Sandheds Skyld.
2Synger for Herren, lover hans Navn, bebuder hans Salighed fra Dag til Dag.
1Til Sangmesteren paa Neginoth; en Psalmesang.
11Lader af og vider, at jeg er Gud; jeg vil ophøies iblandt Hedningerne, jeg vil ophøies i Landet.
13Og mig (anlangende), du opholder mig for min Oprigtigheds Skyld, og sætter mig for dit Ansigt evindelig.
32De store Fyrster skulle komme fra Ægypten, Morland skal hasteligen (udbrede) sine Hænder til Gud.
11Gud, døm dem skyldige, at de falde fra deres Anslag; udstød dem for deres mange Overtrædelsers Skyld, thi de ere gjenstridige imod dig.
9Hjælp os, vor Saligheds Gud! for dit Navns Æres Skyld, og frie os og forlad os vore Synder for dit Navns Skyld.