Salmenes bok 44:9

Original Norsk Bibel 1866

Vi rose os den ganske Dag i Gud, og vi takke dit Navn evindeligen. Sela.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 60:10 : 10 Moab er min Vaskepotte, jeg vil kaste min Sko over Edom; du Philisters (Land)! raab (for Glæde) over mig.
  • Sal 74:1 : 1 Asaphs (Psalme), som giver Underviisning. Gud! hvorfor forkaster du evindeligen? (hvorfor) skal din Vrede ryge over din Fødes Faar?
  • Sal 108:11 : 11 Hvo vil føre mig til en fast Stad? hvo vil ledsage mig indtil Edom?
  • Sal 60:1 : 1 Til Sangmesteren; paa Schuschan-Eduth; Davids gyldne (Smykke), til at lære;
  • Sal 43:2 : 2 Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?
  • Sal 89:38-45 : 38 Han skal befæstes som Maanen evindelig, og (som) det Vidne i den øverste Sky (skal han være) bestandig. 39 Men du, du forkastede og foragtede (ham), du var fortørnet paa din Salvede. 40 Du gjorde din Tjeners Pagt til Intet, du vanhelligede hans Krone til Jorden. 41 Du sønderrev alle hans Mure, du satte hans Befæstninger til en Forskrækkelse. 42 Alle, som gik forbi paa Veien, røvede ham; han var sine Naboer en Forsmædelse. 43 Du ophøiede hans Modstanderes høire Haand, du glædede alle hans Fjender. 44 Ja, du omvendte hans skarpe Sværd, og lod ham ikke bestaae i Krigen. 45 Du lod hans Reenhed ophøre, og kastede hans Throne ned til Jorden.
  • Jer 33:24-26 : 24 Haver du ikke seet, hvad dette Folk talede og sagde: (Der vare) to Slægter, som Herren havde udvalgt, og han haver forkastet dem; og de foragte mit Folk, som om det skulde ikke ydermere være et Folk for deres Ansigt. 25 Saa sagde Herren: Dersom min Pagt med Dag og Nat ikke bliver ved, og (om) jeg ikke haver sat Himmelens og Jordens Skikke, 26 da vil jeg ogsaa forkaste Jakobs og Davids, min Tjeners, Sæd, saa jeg ikke tager af hans Sæd dem, som skulle herske over Abrahams, Isaks og Jakobs Sæd; thi jeg vil omvende deres Fængsel og forbarme mig over dem.
  • Klag 3:31-32 : 31 Thi Herren skal ikke forkaste evindeligen. 32 Thi dersom han bedrøver, da skal han forbarme sig efter sin store Miskundhed.
  • Rom 11:1-6 : 1 Derfor siger jeg: Mon Gud haver forskudt sit Folk? Det være langt fra! — thi jeg er og en Israelit, af Abrahams Afkom, af Benjamins Stamme. — 2 Gud haver ikke forskudt sit Folk, hvilket han forud kjendte. Vide I ikke, hvad Skriften siger om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende: 3 Herre! de have ihjelslaget dine Propheter og nedbrudt dine Altere; og jeg er alene bleven tilbage, og de efterstræbe mit Liv. 4 Men hvad siger det guddommelige Gjensvar til ham? Jeg levnede mig selv syv tusinde Mænd, som ikke have bøiet Knæ for Baal. 5 Saaledes er da og i den nærværende Tid en Levning efter Naadens Udvælgelse bleven tilbage. 6 Men er det af Naade, da er det ikke mere af Gjerninger, ellers bliver Naaden ikke mere Naade; men er det af Gjerninger, da er det ikke mere Naade, ellers er Gjerningen ikke mere Gjerning.
  • Sal 80:12-13 : 12 Det udbredte sine Grene til Havet, og sine unge Qviste til Floden. 13 Hvorfor haver du sønderrevet Gjærdet derfor, saa at alle de, som gaae forbi ad Veien, afbrøde af det?
  • Sal 88:14 : 14 Men jeg, jeg raaber til dig, Herre! og min Bøn kommer dig tilforn om Morgenen.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    10 Moab er min Vaskepotte, jeg vil kaste min Sko over Edom; du Philisters (Land)! raab (for Glæde) over mig.

    11 Hvo vil føre mig til en fast Stad? hvo vil lede mig indtil Edom?

  • 86%

    11 Hvo vil føre mig til en fast Stad? hvo vil ledsage mig indtil Edom?

    12 (Skal) du ei, o Gud, som forkastede os, og som ikke drager ud, o Gud, med vore Hære?

  • 81%

    10 Men du haver forkastet (os) og ladet os beskjæmmes, og vil ikke udgaae med vore Hære.

    11 Du lader os vende tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have berøvet (os) for sig.

    12 Du giver os hen som Faar til Spise, og bortstrøer os iblandt Hedningerne.

    13 Du sælger dit Folk, (dog) ikke for Gods, og du sætter ikke stor Priis paa dem.

    14 Du gjør os til Skjændsel for vore Naboer, til Bespottelse og Haanhed for dem, (som ere) trindt omkring os.

    15 Du gjør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet (ad os) iblandt Folkene.

    16 Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og mit Ansigts Skam haver skjult mig,

    17 for den Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den Hevngjerriges Skyld.

    18 Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskeligen imod din Pagt.

    19 Vort Hjerte vendte ikke tilbage, ei heller bøiede vor Gang sig af fra din Vei,

    20 enddog du haver sønderstødt os i Dragers Sted, og skjult os med Dødens Skygge.

  • 1 Til Sangmesteren; paa Schuschan-Eduth; Davids gyldne (Smykke), til at lære;

  • 78%

    7 Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.

    8 Men du haver frelst os fra vore Fjender, og du haver beskjæmmet dem, som os hadede.

  • 77%

    42 Vi, vi have overtraadt og været gjenstridige, du, du tilgav ikke.

    43 Men du skjulte (os) med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke.

    44 Du skjulte dig med en Sky, at der ikke kunde komme Bøn igjennem.

    45 Du gjorde os til Skarn og det, som bortkastes, midt iblandt Folkene.

  • 22 Thi mon du aldeles skulde ville forkaste os? mon du er saa saare vred paa os?

  • 2 Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?

  • 75%

    23 Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.

    24 Vaagn op! hvorfor vil du sove, Herre? vaagn op, forkast ikke evindeligen!

  • 9 Hvorfor vil du være som en forskrækket Mand, som en vældig (Stridsmand), der ikke kan frelse? og du, Herre! er midt iblandt os, og vi kaldes efter dit Navn, lad os ikke fare!

  • 1 Asaphs (Psalme), som giver Underviisning. Gud! hvorfor forkaster du evindeligen? (hvorfor) skal din Vrede ryge over din Fødes Faar?

  • 73%

    43 Du ophøiede hans Modstanderes høire Haand, du glædede alle hans Fjender.

    44 Ja, du omvendte hans skarpe Sværd, og lod ham ikke bestaae i Krigen.

    45 Du lod hans Reenhed ophøre, og kastede hans Throne ned til Jorden.

  • 73%

    38 Han skal befæstes som Maanen evindelig, og (som) det Vidne i den øverste Sky (skal han være) bestandig.

    39 Men du, du forkastede og foragtede (ham), du var fortørnet paa din Salvede.

  • 37 Du skal ogsaa udgaae herfra, og dine Hænder (skulle være) paa dit Hoved; thi Herren forkaster (al) din Tillid, og du skal ikke faae Lykke derved.

  • 18 Lad din Haand være over din høire Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du bekræftede dig.

  • 6 Du haver bespiist dem med Taarers Brød, og givet dem et (fuldt) Maal af Taarer at drikke.

  • 5 Gud! du er den samme, min Konge; befal Jakobs megen Frelse (at komme).

  • 9 I uddrive mit Folks Qvinder, (hver) af sin Vellysts Huus, I tage min Prydelse fra hendes spæde Børn evindelig.

  • 5 Kjende de det ikke, de, som gjøre Uret, som æde mit Folk, (som) de aade Brød? de kalde ikke paa Gud.

  • 7 Men nu, Herre! du er vor Fader; vi ere Leret, og du er vor Pottemager, og vi ere alle din Haands Gjerning.

  • 15 Og nu, Herre vor Gud! du, som udførte dit Folk af Ægypti Land med en stærk Haand og gjorde dig et Navn, som (det er) paa denne Dag, vi have syndet, vi have handlet ugudeligen.

  • 20 Hvorfor vil du glemme os evindeligen, forlade os (saa) lang en Tid?

  • 7 Herre! dig hører Retfærdighed til, men os (vort) Ansigts Blusel, som (det er) paa denne Dag, (nemlig) hver i Juda, og dem, som boe i Jerusalem, og al Israel, de, som ere nær, og de langt borte, i alle Landene, der hvor du haver fordrevet dem hen for deres Forgribelses Skyld, med hvilken de have forgrebet sig imod dig.

  • 4 Vi ere blevne vore Naboer til en Forsmædelse, dem til en Bespottelse og Haanhed, som ere trindt omkring os.

  • 4 Ja du, du gjør Gudsfrygt til Intet, og formindsker Bønnen for Guds Ansigt.

  • 21 (Men) foragt (os) ikke for dit Navns Skyld, agt ikke ringe din Herligheds Throne, kom ihu, at du ikke gjør din Pagt til Intet med os!

  • 11 ja see, de betale os (det), da de komme for at udstøde os af din Eiendom, som du haver ladet os indtage til Eiendom.

  • 2 Gud, vi have hørt med vore Øren, vore Fædre have fortalt os den Gjerning, du gjorde i deres Dage, i de forrige Dage.

  • 19 Mon du haver aldeles forkastet Juda? eller væmmes din Sjæl ved Zion? hvorfor haver du ladet slaae os, at ingen Lægedom er for os? man forventede Fred, og der var intet Godt, og Lægedommens Tid, og see, der er Forfærdelse.

  • 14 Men jeg, jeg raaber til dig, Herre! og min Bøn kommer dig tilforn om Morgenen.