Salmene 41:3
Herren skal bevare ham og holde ham ved Live; han skal blive lyksalig paa Jorden, og du skal ikke give ham i hans Fjenders Villie.
Herren skal bevare ham og holde ham ved Live; han skal blive lyksalig paa Jorden, og du skal ikke give ham i hans Fjenders Villie.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
2 Salig er den, som handler forstandeligen imod den Ringe; Herren skal redde ham paa en ond Dag.
4 Herren skal opholde ham paa (hans) Sygeseng; du omvender alt hans Leie i hans Sygdom.
19 Han straffes og med Pine paa sit Leie, og paa sine mange stærke Been,
5 Jeg raabte til Herren med min Røst, og han bønhørte mig fra sit hellige Bjerg. Sela.
13 Naar jeg sagde: Min Seng skal trøste mig, mit Leie skal lette (noget) af min Klage,
3 han, som forlader dig alle dine Misgjerninger, han, som læger alle dine Sygdomme,
4 han, som igjenløser dit Liv fra Fordærvelse, han, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertigheder,
2 Herre! jeg vil ophøie dig; thi du haver draget mig op, og du lod mine Fjender ikke glædes over mig.
3 Herre, min Gud! jeg raabte til dig, og du helbredede mig.
2 O Herre! straf mig ikke i din Vrede, og tugt mig ikke i din Hastighed.
3 Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Been ere forfærdede.
3 Han skal ikke lade din Fod snuble, han, som bevarer dig, skal ikke slumre.
8 Alle mine Hadere hviske tilsammen imod mig; de tænke imod mig det, som er mig Ondt.
5 De Hellige skulle fryde sig med Ære, de skulle synge med Fryd paa deres Leier.
20 Du, som haver ladet mig see mange Angester og Ulykker, gjør mig levende igjen, og hent mig op igjen af Jordens Afgrunde.
21 Du gjør mig meget stor, og trøster mig trindt omkring.
13 at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav til den Ugudelige.
3 Jeg vil ikke gaae ind i mit Huses Paulun, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leie,
22 Hans Munds Ord vare glattere end Smør, men der var Strid i hans Hjerte; hans Ord vare blødere end Olie, og de (ere dog) uddragne (Sværd).
7 Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
14 Herre! læg mig, saa læges jeg, frels mig, saa frelses jeg; thi du er min Roes.
18 Jeg saae hans Veie, og jeg vil læge ham, og jeg vil skaffe ham Rolighed, og jeg vil give ham og hans Sørgende (megen) Trøst igjen.
6 Herren bevarer de Eenfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.
7 Min Sjæl! kom igjen til din Rolighed, thi Herren haver gjort vel imod dig.
14 Herren opholder alle dem, som falde, og opreiser alle de Nedbøiede.
10 Ogsaa den Mand, (som havde) Fred med mig, som jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig.
4 Dine Taler have opreist den Faldne, og du haver styrket de bøiede Knæ.
3 Thi han, han skal frie dig af Fuglefængerens Snare, fra den skadelige Pestilentse.
8 Du gav Glæde i mit Hjerte fremfor (den, de havde) den Tid, deres Korn og deres Most vare mangfoldige.
18 Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke i Døden.
24 Naar du lægger dig, da skal du ikke frygte, men du skal ligge, og din Søvn skal være sød.
3 Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder (dem i) deres Smerter.
24 Naar han falder, da skal han ikke bortkastes; thi Herren opholder hans Haand.
8 Dersom jeg farer op til Himmelen, (da er) du der, og reder jeg Seng i Helvede, see, (da er) du der.
6 Thi (der skeer) ingen Erindring om dig i Døden; hvo vil takke dig i Graven?
11 Herren sagde: Mon (det skal) ikke (gaae) dine Overblevne vel? mon jeg ikke vil komme Fjenden til at møde dig paa Ulykkens Tid og paa Nødens Tid?
10 Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
16 Herre! ved disse Ting maae de leve, og min Aands Liv er ved dem alle; og du skal gjøre mig stærk og holde mig i Live.
9 Ezechias's, Judæ Konges, Skrift, der han havde været syg og var bleven helbredet af sin Sygdom:
3 Den Dag, jeg kaldte (paa dig), da bønhørte du mig; du bekræftede mig med Styrke i min Sjæl.
15 og Troens Bøn skal frelse den Syge, og Herren skal opreise ham, og haver han begaaet Synder, skulle de forlades ham.
6 Min Sjæl skal mættes som af det Fede og af Fedme, og min Mund skal love (dig) med frydefulde Læber.
20 Thi Sengen er saa kort, at man ikke kan strække sig ud, og Dækket er (for) smalt, naar man vil dække sig (dermed).
11 Herren skal give sit Folk Kraft, Herren skal velsigne sit Folk med Freden.
18 Thi han, han gjør Smerte og forbinder, han saarer, og hans Hænder læge.
19 Herren er nær hos (dem, som have) et sønderbrudt Hjerte, og vil frelse (dem, som have) en sønderstødt Aand.
7 Herren skal bevare dig fra alt Ondt, han skal bevare din Sjæl.
17 Om Natten graver man igjennem mine Been i mig, og mine Aarer hvile ikke.
13 Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.