Ordspråkene 3:34
Dersom de ere Bespottere, da skal han, han bespotte (dem), men de Sagtmodige skal han give Naade.
Dersom de ere Bespottere, da skal han, han bespotte (dem), men de Sagtmodige skal han give Naade.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Derfor siger Skriften: Gud imodstaaer de Hoffærdige, men giver de Ydmyge Naade.
35 De Vise skulle arve Ære, men (hver) af Daarerne skal optage Skam.
23 Menneskets Hovmod skal nedtrykke ham, men den Ydmyge skal holde fast ved Ære.
2 (Naar) Hovmodighed kommer, kommer og Forsmædelse, men Viisdom er hos de Ydmyge.
6 Thi Herren er høi og seer til den Ringe, og den Høie kjender han langt fra.
19 Det er bedre (at være) ringe i Aanden med de Sagtmodige, end at dele Rov med de Hovmodige.
15 Og et Menneske skal nedbøie sig, og en Mand fornedre sig, og de Hovmodiges Øine skulle fornedres.
6 Herren opreiser de Sagtmodige; de Ugudelige fornedrer han indtil Jorden.
10 Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøie eder.
5 Hvo, som bespotter en Arm, forhaaner den, som gjorde ham; hvo, som glæder sig over Ulykke, skal ikke holdes uskyldig.
33 Herrens Forbandelse er i den Ugudeliges Huus, men han skal velsigne de Retfærdiges Bolig.
31 Hvo, som fortrykker den Ringe, forhaaner den, som gjorde ham, men hvo, som forbarmer sig over en Fattig, ærer ham.
33 Herrens Frygt er Viisdoms Tugt, og Ydmyghed er for Ære.
9 Men en Broder, som er ringe, rose sig af sin Høihed,
24 En stolt Hovmodig, hans Navn er en Spotter, han gjør (sin Gjerning) med Hovmodighed (og) Grumhed.
12 En Spotter elsker ikke den, som ham straffer, han gaaer ikke til de Vise.
10 Og det skal bespotte Kongerne og lee ad Fyrsterne; det skal lee ad Befæstning, og sanke Jord tilhobe og indtage den.
11 Thi hver den, sig selv ophøier, skal fornedres, og hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.
11 for at sætte de Fornedrede høit op, at de, som gaae i Sørgeklæder, skulle ved Frelse ophøies;
12 Men hvo sig selv ophøier, skal fornedres, og hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.
52 Han haver styrtet de Mægtige fra (deres) Throner og ophøiet de Ringe.
6 han, som fornedrer sig til at see i Himlene og paa Jorden,
7 som opreiser en Ringe af Støv, som ophøier en Fattig af Skarnet,
7 Hvo, som tugter en Spotter, maa tage Spot til sig, og hvo, som straffer den Ugudelige, (maa tage) hans Skjændsel.
18 Hvo, som lader Tugt fare, haver Armod og Skam, men den, som bevarer Straf, skal æres.
29 Naar (Nogle) fornedre sig, og du siger: (Lad her skee) en Ophøielse, saa skal han frelse den, som nedslaaer Øinene.
10 Han gjør sig liden, han nedbøier sig, og falder med sine stærke (Laller) over de Svage.
6 Spotteren søger Viisdom, og (den findes) ikke, men for en Forstandig er Kundskab let.
9 Og der nedbøiede et Menneske sig, og der fornedrede en Mand sig; derfor skal du ikke forlade dem (det).
10 Uddriv Spotteren, saa gaaer Trætten ud, saa skal Kiv og Forsmædelse aflade.
3 Naar en Ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt, og Skam med Forsmædelse.
9 (Enhver af) Daarerne driver Spot med (sin) Syndeskyld, men iblandt de Oprigtige er Velbehagelighed.
11 Et Menneskes høie Øine skulle fornedres, og Mændenes Høihed skal nedbøies; men Herren skal alene være høi paa den samme Dag.
30 Han kan lade sig slaae paa Kindbenet, han kan mættes med Forhaanelse.
9 Den, som er ringeagtet og har en Tjener, er bedre end den, som ærer sig selv og fattes Brød.
2 Jeg vil love Herren til hver Tid, hans Lov skal altid være i min Mund.
4 Sagtmodigheds Løn er Herrens Frygt, Rigdom og Ære og Livet.
8 Mænd, (som ere) Bespottere, føre en Stad i Strikke, men de Vise afvende Vrede.
27 Hos en Reen beviser du dig reen, og hos en Forvendt beviser du dig fortrædelig.
29 Domme ere beredte til Spottere, og Slag til Daarers Ryg.
12 For Forstyrrelse ophøies en Mands Hjerte, men Ydmyghed (gaaer) for Ære.
40 Han udøste Foragt paa Fyrsterne, og lod dem fare vild i det Øde, (hvor) ingen Vei er.
6 At en Daare er sat i stor Høihed, men de Rige sidde lavt.
3 Thi den Ugudelige roser sig af sin Sjæls Begjæring, og den Gjerrige velsigner sig, (skjøndt) han foragter Herren.
3 Vær os naadig, Herre! vær os naadig, thi vi ere meget mættede med Foragt.
6 Du elskede alle fordærvelige Ord (og) en svigefuld Tunge.
35 Kongens Velbehagelighed er til en klog Tjener, men hans Grumhed er (over) den, som beskjæmmer.
7 Herren er den, som gjør fattig og gjør rig, som nedtrykker, (ja) og den, som ophøier,
19 De Retfærdige see det og glæde sig, og den Uskyldige spotter dem (sigende:)