Jakobs brev 1:9

Original Norsk Bibel 1866

Men en Broder, som er ringe, rose sig af sin Høihed,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jer 9:23-24 : 23 Saa sagde Herren: En Viis rose sig ikke af sin Viisdom, og en Stærk rose sig ikke af sin Styrke, en Rig rose sig ikke af sin Rigdom; 24 men hvo, som vil rose sig, rose sig af dette, at han forstaaer og kjender mig, at jeg er Herren, som gjør Miskundhed, Ret og Retfærdighed paa Jorden; thi disse Ting behage mig, siger Herren.
  • Sal 62:9 : 9 Forlader eder paa ham til hver Tid, (kjære) Folk! udøser eders Hjerte for hans Ansigt! Gud er vor Tilflugt. Sela.
  • Fil 3:14 : 14 Men Eet (gjør jeg): forglemmende, hvad der er bagved, og rækkende efter det, som er foran, iler jeg mod Maalet til det Klenodie, som hører til Guds Kald herovenfra i Christo Jesu.
  • Jak 2:5-6 : 5 Hører, mine elskelige Brødre! Haver Gud ikke udvalgt dem, som ere fattige i denne Verden, (til at vorde) rige i Troen og Arvinger til det Rige, hvilket han haver lovet dem, som ham elske? 6 Men I vise Ringeagt mod den Fattige! Er det ikke de Rige, som underkue eder, og som drage eder for Domstolene?
  • 1 Pet 2:9 : 9 Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præstedom, et helligt Folk, et Folk til Eiendom, at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørket til sit underfulde Lys;
  • 1 Joh 3:1-3 : 1 Seer, hvor stor en Kjærlighed Faderen haver beviist os, at vi skulle kaldes Guds Børn! Derfor kjender Verden os ikke, fordi den kjender ham ikke. 2 I Elskelige! nu ere vi Guds Børn, og det er endnu ikke aabenbaret, hvad vi skulle vorde; men vi vide, at naar han aabenbares, vi da skulle vorde ham lige; thi vi skulle see ham, som han er. 3 Og hver, som haver dette Haab til ham, renser sig selv, ligesom han er reen.
  • Åp 2:9 : 9 Jeg veed dine Gjerninger og din Trængsel og din Fattigdom — dog du er rig — og Bespottelsen af dem, som sige sig selv at være Jøder og ere det ikke, men ere Satans Synagoge.
  • Åp 5:9-9 : 9 Og de sang en ny Sang, sigende: Du er værdig til at tage Bogen og oplade dens Segl, fordi du er slagtet haver med dit Blod kjøbt os til Gud af alle Stammer og Tungemaal og Folk og Slægter. 10 Og du haver gjort os til Konger og Præster for vor Gud, og vi skulle regjere, over Jorden.
  • Åp 7:9-9 : 9 Derefter saae jeg, og see, en stor Skare, hvilken Ingen kunde tælle, af alle Hedninger og Stammer og Folk og Tungemaal, som stode for Thronen og for Lammet, iførte lange hvide Klæder, og Palmegrene i deres Hænder, 10 og som raabte med høi Røst og sagde: Saliggjørelsen tilhører vor Gud, ham, som sidder paa Thronen, og Lammet!
  • Sal 113:7-8 : 7 som opreiser en Ringe af Støv, som ophøier en Fattig af Skarnet, 8 at sætte (ham) hos Fyrster, hos sit Folks Fyrster,
  • Ordsp 17:5 : 5 Hvo, som bespotter en Arm, forhaaner den, som gjorde ham; hvo, som glæder sig over Ulykke, skal ikke holdes uskyldig.
  • Ordsp 19:1 : 1 Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.
  • 5 Mos 15:7 : 7 Naar der vorder en Fattig iblandt eder af een af dine Brødre, i een af dine Stæder i det Land, som Herren din Gud giver dig, da skal du ikke stivgjøre dit Hjerte og ikke lukke din Haand for din fattige Broder.
  • 5 Mos 15:9 : 9 Tag dig vare, at der ikke er Belials Ord i dit Hjerte, at du skal sige: Det syvende Aar, Eftergivelsens Aar, er nær, og du skal være karrig imod din fattige Broder og ikke give ham; da skal han raabe over dig til Herren, og det skal være dig til Synd.
  • 5 Mos 15:11 : 11 Thi Fattige skulle ikke ophøre fra at være midt i Landet; derfor byder jeg dig og siger: Du skal oplade din Haand for din Broder, for den, som trænger hos dig, og for din Fattige i dit Land.
  • 1 Sam 2:8 : 8 som opreiser den Ringe af Støvet; han ophøier den Fattige af Skarnet, at sætte ham hos Fyrsterne, og skal lade dem arve Ærens Throne; thi Jordens Grundvolde høre Herren til, og han haver sat Jorderige paa dem.
  • Luk 1:52 : 52 Han haver styrtet de Mægtige fra (deres) Throner og ophøiet de Ringe.
  • Luk 9:48 : 48 Og han sagde til dem: Hvo, som annammer dette lidet Barn i mit Navn, annammer mig; og hvo mig annammer, annammer den, som mig udsendte; thi hvo, som er den Mindste iblandt eder alle, han skal være stor.
  • Luk 10:20 : 20 Dog glæder eder ikke derover, at Aanderne ere eder underdanige; men glæder eder mere over, at eders Navne ere skrevne i Himlene.
  • Rom 5:2-3 : 2 ved hvem vi ogsaa have Adgang formedelst Troen til den Naade, hvori vi staae, og vi rose os af Haab om Herlighed hos Gud; 3 ja ikke det alene, men vi rose os og af Trængslerne, efterdi vi vide, at Trængslen virker Taalmodighed,
  • Rom 8:17 : 17 Men dersom vi ere Børn, ere vi og Arvinger, nemlig Guds Arvinger, men Christi Medarvinger, saafremt vi lide med ham, at vi og skulle herliggjøres med ham.
  • 2 Kor 6:10 : 10 som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gjøre Mange rige; som de, der have Intet, og dog besidde Alt.
  • Fil 3:3 : 3 Thi vi ere Omskjærelsen, vi, som tjene Gud i Aanden og rose os i Christo Jesu og forlade os ikke paa Kjød;

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 10 men den Rige (rose sig) af sin Ringhed; thi han skal forgaae som Græssets Blomster.

  • 76%

    9 Føler eders Elendighed, og sørger og græder; eders Latter omvendes til Sorrig, og Glæden til Bedrøvelse!

    10 Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøie eder.

  • 52 Han haver styrtet de Mægtige fra (deres) Throner og ophøiet de Ringe.

  • 11 for at sætte de Fornedrede høit op, at de, som gaae i Sørgeklæder, skulle ved Frelse ophøies;

  • 74%

    10 Men naar du er buden, gak hen og sæt dig nederst, at naar han kommer, som indbød dig, han da maa sige til dig: Ven! sæt dig høiere op; da skal du have Ære for dem, som sidde med dig tilbords.

    11 Thi hver den, sig selv ophøier, skal fornedres, og hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.

  • 12 Men hvo sig selv ophøier, skal fornedres, og hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.

  • 23 Menneskets Hovmod skal nedtrykke ham, men den Ydmyge skal holde fast ved Ære.

  • 15 Og et Menneske skal nedbøie sig, og en Mand fornedre sig, og de Hovmodiges Øine skulle fornedres.

  • 6 Thi Herren er høi og seer til den Ringe, og den Høie kjender han langt fra.

  • 17 Men hvo sig roser, rose sig i Herren!

  • 19 Det er bedre (at være) ringe i Aanden med de Sagtmodige, end at dele Rov med de Hovmodige.

  • 23 Saa sagde Herren: En Viis rose sig ikke af sin Viisdom, og en Stærk rose sig ikke af sin Styrke, en Rig rose sig ikke af sin Rigdom;

  • 2 Jeg vil love Herren til hver Tid, hans Lov skal altid være i min Mund.

  • 72%

    11 Et Menneskes høie Øine skulle fornedres, og Mændenes Høihed skal nedbøies; men Herren skal alene være høi paa den samme Dag.

    12 Thi den Herre Zebaoths Dag (skal komme) over hver Hovmodig og Høi, og over hver Ophøiet, at han skal fornedres,

  • 9 Den, som er ringeagtet og har en Tjener, er bedre end den, som ærer sig selv og fattes Brød.

  • 72%

    6 han, som fornedrer sig til at see i Himlene og paa Jorden,

    7 som opreiser en Ringe af Støv, som ophøier en Fattig af Skarnet,

    8 at sætte (ham) hos Fyrster, hos sit Folks Fyrster,

  • 6 At en Daare er sat i stor Høihed, men de Rige sidde lavt.

  • 31 at, som skrevet er: Hvo sig roser, rose sig i Herren.

  • 9 Forlader eder paa ham til hver Tid, (kjære) Folk! udøser eders Hjerte for hans Ansigt! Gud er vor Tilflugt. Sela.

  • 29 paa det at intet Kjød skal rose sig for ham.

  • 2 Hører dette, alle Folk, vender (eders) Øren hid, alle Verdens Indbyggere,

  • 71%

    7 Herren er den, som gjør fattig og gjør rig, som nedtrykker, (ja) og den, som ophøier,

    8 som opreiser den Ringe af Støvet; han ophøier den Fattige af Skarnet, at sætte ham hos Fyrsterne, og skal lade dem arve Ærens Throne; thi Jordens Grundvolde høre Herren til, og han haver sat Jorderige paa dem.

  • 16 Haver eet Sind mod hverandre; tragter ikke efter de høie Ting, men holder eder til de lave. Vorder ikke selvkloge.

  • 6 Derfor ydmyger eder under Guds vældige Haand, at han maa i (sin) Tid ophøie eder.

  • 2 (Naar) Hovmodighed kommer, kommer og Forsmædelse, men Viisdom er hos de Ydmyge.

  • 17 Og Menneskets Høihed skal nedbøies, og Mændenes Høihed skal fornedres, og Herren skal alene være høi paa den samme Dag.

  • 34 Dersom de ere Bespottere, da skal han, han bespotte (dem), men de Sagtmodige skal han give Naade.

  • Jak 2:5-6
    2 vers
    71%

    5 Hører, mine elskelige Brødre! Haver Gud ikke udvalgt dem, som ere fattige i denne Verden, (til at vorde) rige i Troen og Arvinger til det Rige, hvilket han haver lovet dem, som ham elske?

    6 Men I vise Ringeagt mod den Fattige! Er det ikke de Rige, som underkue eder, og som drage eder for Domstolene?

  • 2 Mine Brødre, agter det for idel Glæde, naar I falde udi adskillige Fristelser,

  • 19 Og de Sagtmodige skulle faae mere Glæde i Herren, og de Fattige iblandt Menneskene fryde sig i Israels Hellige,

  • 6 Derfor siger Skriften: Gud imodstaaer de Hoffærdige, men giver de Ydmyge Naade.

  • 29 Naar (Nogle) fornedre sig, og du siger: (Lad her skee) en Ophøielse, saa skal han frelse den, som nedslaaer Øinene.

  • 14 Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort ned i sit Huus fremfor den Anden; thi hvo sig selv ophøier, skal fornedres, men hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.

  • 7 Thi det er bedre, at man siger til dig: Stig hid op, end at man skal fornedre dig for en Fyrstes Ansigt, saa dine Øine see derpaa.

  • 16 Men nu rose I eder i eders Overmod; al saadan Ros er ond.

  • 12 Naar den haver Lyst til (at udrække) sin Stjert, (da er den) som et Cedertræ; dens forfærdelige (Lemmers) Sener ere sammenviklede.

  • 3 (og gjøre) Intet af Lyst til Trætte eller forfængelig Ære, men agte i Ydmyghed hverandre høiere end Eder selv,

  • 2 Thi dersom der kommer en Mand ind i eders Forsamling med Guldring paa Fingeren, i skinnende Klædebon, men der kommer ogsaa en Fattig ind i skident Klædebon,

  • 15 Og nu, vi prise de Hovmodige salige; (thi) de, som gjorde Ugudelighed, ere baade opbyggede, og prøvede Gud og undkom.

  • 12 For Forstyrrelse ophøies en Mands Hjerte, men Ydmyghed (gaaer) for Ære.

  • 6 Herren opreiser de Sagtmodige; de Ugudelige fornedrer han indtil Jorden.

  • 8 En tvesindet Mand (er) ustadig i alle sine Veie.

  • 7 Thi hvo giver dig Fortrin? og hvad haver du, som du ikke haver annammet? men dersom du og haver annammet det, hvi roser du dig, som om du ikke havde annammet det?