Jakobs brev 1:8
En tvesindet Mand (er) ustadig i alle sine Veie.
En tvesindet Mand (er) ustadig i alle sine Veie.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 Men dersom Nogen af eder fattes Viisdom, han bede af Gud, som giver Alle gjerne og uden at bebreide, saa skal den gives ham.
6 Men han bede med Tro, Intet tvivlende; thi den, som tvivler, er ligesom en Havsbølge, der røres og drives af Vinden.
7 Thi ikke tænke det Menneske, at han skal faae Noget af Herren.
8 holder eder nær til Gud, saa skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere, og luttrer Hjerterne, I Tvesindede!
22 Men vorder Ordets Gjørere og ikke alene dets Hørere, med hvilket I bedrage eder selv.
23 Thi dersom Nogen er Ordets Hører og ikke dets Gjører, han er lig en Mand, der betragter sit naturlige Ansigt i et Speil;
24 thi han betragtede sig selv, og gik bort og glemte strax, hvordan han var.
25 Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og bliver ved dermed, denne, der ikke er bleven en glemsom Tilhører, men Gjerningens Gjører, denne skal vorde salig i sin Gjerning.
26 Dersom Nogen iblandt eder synes, at han er en Gudsdyrker, og holder ikke sin Tunge i Tømme, men bedrager sit eget Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forfængelig.
8 En Mand skal roses efter sin Forstands Beskaffenhed, men den, som er forvendt i Hjertet, skal blive til en Foragt.
9 Men en Broder, som er ringe, rose sig af sin Høihed,
8 En skyldbetynget Mands Vei er (saare) forvendt, men (anlangende) den Rene, hans Gjerning er oprigtig.
10 Af den samme Mund udgaaer Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke saa at skee.
11 Mon en Kilde kan udgyde af det samme Væld sødt Vand og beskt?
15 Alt er vel reent for de Rene; men for de Besmittede og Vantroe er Intet reent, men baade deres Sind og Samvittighed er besmittet.
8 For dette maae de Oprigtige forskrækkes, og den Uskyldige opvækkes mod en Øienskalk.
16 Farer ikke vild, mine elskelige Brødre!
17 Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra, og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvilken er ikke Forandring eller Skygge af Omskiftelse.
13 Hvo er viis og forstandig iblandt eder? han vise ved god Omgjængelse sine Gjerninger i viis Sagtmodighed.
14 Men have I besk Nid og Kivagtighed i eders Hjerter, da roser eder ikke eller lyver mod Sandheden.
15 Dette er ikke den Viisdom, som kommer ovenfra ned, men en jordisk, sandselig, djævelsk;
16 thi hvor Nid og Trætte er, der er Forvirring og al Ond Handel.
17 Men den Viisdom herovenfra er først reen, dernæst fredsommelig, billig, lader sig gjerne sige, er fuld af Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk og uden Skrømt.
12 Derfor, hvo, som tykkes at staae, see til, at han ikke falder.
24 Ingen kan tjene to Herrer; thi han vil enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og foragte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon.
2 Alle en Mands Veie ere rene for hans Øine, men Herren er den, som veier Aander.
3 Vælt dine Gjerninger paa Herren, saa skulle dine Anslag stadfæstes.
12 Salig er den Mand, som taalmodigen lider Fristelse; thi naar han er bleven prøvet, skal han faae Livsens Krone, hvilken Herren haver lovet dem, som ham elske.
13 Ingen sige, naar han fristes: Jeg fristes af Gud; thi Gud fristes ikke af det Onde, men han frister heller Ingen.
14 Men hver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen Begjærlighed;
26 Overvei din Fods Sti, og alle dine Veie skulle befæstes.
15 hvis Stier ere forvendte, og de ere afvegne i deres Veie;
2 Thi vi støde Alle an i mange Ting; dersom Nogen ikke støder an i sin Tale, denne er en fuldkommen Mand, istand til og at holde det ganske Legeme i Tømme.
20 Men de Ugudelige ere som Havet, der er oprørt; thi det kan ikke være stille, og dets Vand udkaster Skarn og Dynd.
8 men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødelig Forgift.
3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
12 Thi dersom Redebonheden er forhaanden, da er Enhver velbehagelig i Forhold til det, han haver, ikke i Forhold til det, han ikke haver.
9 Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.
3 Thi dersom Nogen tykkes sig at være Noget og er dog Intet, han bedrager sig selv.
6 Han siger i sit Hjerte: Jeg skal ikke rokkes, fra Slægt til Slægt skal jeg ikke (komme) i Ulykke.
36 til at lade et Menneske forvendes i sin Trætte, (ligesom) Herren ikke saae det.
19 (Som) en braadden Tand og en Fod, der snubler, er Tillid til den Troløse paa Nødens Dag.
2 Alle en Mands Veie ere rette for hans Øine, men Herren veier Hjerter.
28 En saare forvendt Mand kommer Trætte afsted, og en Bagvasker adskiller en Fyrste (fra den anden).
6 Og han skal være som et eenligt (Træ) paa en øde Mark, og skal ikke see, naar Godt skal komme; men han skal boe i de forbrændte (Stæder) i Ørken, i et salt Land, og du skal ikke kunne blive (der).
2 En God skal bekomme Velbehagelighed af Herren, men en Mand, som haver (skalkagtige) Anslag, skal han fordømme som en Ugudelig.
19 Derfor, mine elskelige Brødre! være hvert Menneske snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;
20 thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.
15 Læg Vind paa at fremstille dig selv retskaffen for Gud, en Arbeider, som ikke behøver at skamme sig, som retteligen uddeler Sandhedens Ord.
2 Mine Brødre, agter det for idel Glæde, naar I falde udi adskillige Fristelser,