Jakobs brev 2:5
Hører, mine elskelige Brødre! Haver Gud ikke udvalgt dem, som ere fattige i denne Verden, (til at vorde) rige i Troen og Arvinger til det Rige, hvilket han haver lovet dem, som ham elske?
Hører, mine elskelige Brødre! Haver Gud ikke udvalgt dem, som ere fattige i denne Verden, (til at vorde) rige i Troen og Arvinger til det Rige, hvilket han haver lovet dem, som ham elske?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Men I vise Ringeagt mod den Fattige! Er det ikke de Rige, som underkue eder, og som drage eder for Domstolene?
7 Bespotte de ikke det gode Navn, med hvilket I ere nævnede?
26 Thi betragter, Brødre! eders Kald, at ikke mange Vise efter Kjødet, ikke mange Mægtige, ikke mange Fornemme (ere kaldte);
27 men hvad der er daarligt for Verden, haver Gud udvalgt, for at beskjæmme de Vise; og Gud haver udvalgt, hvad der er skrøbeligt for Verden, for at beskjæmme det Stærke;
28 og Gud haver udvalgt, hvad som er uædelt for Verden, og hvad som er ringeagtet, og hvad som Intet er, for at tilintetgjøre det, som er (Noget),
1 Mine Brødre! haver ikke den Herres Jesu Christi, den Herliggjortes, Tro (forenet) med Persons Anseelse.
2 Thi dersom der kommer en Mand ind i eders Forsamling med Guldring paa Fingeren, i skinnende Klædebon, men der kommer ogsaa en Fattig ind i skident Klædebon,
3 og I fæste Øie paa den, som bærer det skinnende Klædebon, og sige til ham: Du, sæt dig her hæderligen! og I sige til den Fattige: Du, staa der! eller: Sidder nede ved min Fodskammel!
4 gjøre I da ikke (ubillig) Forskjel hos eder selv og blive Dommere efter onde Tanker?
20 Og han løftede sine Øine op over sine Disciple og sagde: Salige ere I Fattige! thi Guds Rige er eders.
9 Thi I kjende vor Herres Jesu Christi Naade, at han for eders Skyld blev fattig, der han var rig, for at I ved hans Fattigdom skulde blive rige.
9 Men en Broder, som er ringe, rose sig af sin Høihed,
10 men den Rige (rose sig) af sin Ringhed; thi han skal forgaae som Græssets Blomster.
1 Velan nu, I Rige, græder og hyler over de Elendigheder, som komme over eder!
2 Eders Rigdom er raadnet, og eders Klæder ere mølædte;
1 Et (godt) Navn er mere at udvælge end stor Rigdom, Gunst er bedre end Sølv og end Guld.
2 En Rig og en Arm mødtes; Herren gjorde dem allesammen.
3 Salige ere de Fattige i Aanden, thi Himmeriges Rige er deres.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
17 Forkynd dem, som ere rige i den nærværende Verden, at de ikke skulle hovmode sig, ei heller sætte Haab til den uvisse Rigdom, men til den levende Gud, som giver os rigeligen alle Ting at nyde,
4 efterdi vi kjende, af Gud elskte Brødre! eders Udvælgelse.
20 En Arm hades ogsaa af sin Næste, men de ere mange, som elske en Rig.
7 Herren er den, som gjør fattig og gjør rig, som nedtrykker, (ja) og den, som ophøier,
8 som opreiser den Ringe af Støvet; han ophøier den Fattige af Skarnet, at sætte ham hos Fyrsterne, og skal lade dem arve Ærens Throne; thi Jordens Grundvolde høre Herren til, og han haver sat Jorderige paa dem.
31 Hvo, som fortrykker den Ringe, forhaaner den, som gjorde ham, men hvo, som forbarmer sig over en Fattig, ærer ham.
6 Bedre er en Fattig, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end den, som (vandrer) forvendt paa tvende Veie, om han (end) er rig.
9 Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præstedom, et helligt Folk, et Folk til Eiendom, at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørket til sit underfulde Lys;
23 En Arm taler med (ydmyge) Begjæringer, men en Rig svarer haarde (Ord).
19 (hvor langt mindre) til den, som ikke anseer Fyrsternes Personer og kjender ikke den Rige fremfor den Ringe; thi de ere alle hans Hænders Gjerning.
16 Hvo, som fortrykker en Ringe for at formere Sit, (og) hvo, som giver en Rig, (den skal) visseligen (komme) til Mangel.
7 Der er den, som holder sig rig og (haver) slet Intet, og den, som holder sig fattig og (haver) meget Gods.
8 En Mands Rigdom er en Forsoning for hans Liv, men en Arm hører ikke Skjælden.
16 Thi der er Haab for den Ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.
2 Hører dette, alle Folk, vender (eders) Øren hid, alle Verdens Indbyggere,
12 Salig er den Mand, som taalmodigen lider Fristelse; thi naar han er bleven prøvet, skal han faae Livsens Krone, hvilken Herren haver lovet dem, som ham elske.
17 Men I, Elskelige! kommer de Ord ihu, som forud ere talede af vor Herres Jesu Christi Apostler;
4 Thi Herren haver udvalgt sig Jakob, Israel til sin (synderlige) Eiendom.
5 Hører Herrens Ord, I, som ere forfærdede for hans Ord! Eders Brødre, som eder hade, som skille eder (fra sig) for mit Navns Skyld, sagde: Lad Herren bevise sig herlig! men han skal lade sig see eder til Glæde, og de skulle beskjæmmes.
11 See! vi prise dem salige, som taalmodigen lide. I have hørt Jobs Taalmodighed og vide Udfaldet fra Herren; thi Herren er saare miskundelig og forbarmende.
5 et Beviis paa Guds retfærdige Dom, paa det at I skulle befindes værdige til Guds Rige, for hvilket I og lide;
1 Seer, hvor stor en Kjærlighed Faderen haver beviist os, at vi skulle kaldes Guds Børn! Derfor kjender Verden os ikke, fordi den kjender ham ikke.
5 Men dersom Nogen af eder fattes Viisdom, han bede af Gud, som giver Alle gjerne og uden at bebreide, saa skal den gives ham.
7 Naar der vorder en Fattig iblandt eder af een af dine Brødre, i een af dine Stæder i det Land, som Herren din Gud giver dig, da skal du ikke stivgjøre dit Hjerte og ikke lukke din Haand for din fattige Broder.
17 Hvo, som forbarmer sig over den Ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgjerning.
15 Men dersom en Broder eller Søster ere nøgne og fattes den daglige Næring,
7 som opreiser en Ringe af Støv, som ophøier en Fattig af Skarnet,
11 Dersom I da ikke have været troe i den urette Mammon, hvo vil betroe eder den sande?
19 Derfor, mine elskelige Brødre! være hvert Menneske snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;
10 som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gjøre Mange rige; som de, der have Intet, og dog besidde Alt.
4 efterdi der ikke skal være en Tigger iblandt eder; thi Herren skal meget velsigne dig i det Land, som Herren din Gud giver dig til Arv, til at eie det;