Salmenes bok 12:8

Original Norsk Bibel 1866

Du, Herre! du skal bevare dem, du skal vogte dem fra denne Slægt evindeligen.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

אַתָּֽה־יְהוָ֥ה תִּשְׁמְרֵ֑ם תִּצְּרֶ֓נּוּ ׀ מִן־הַדּ֖וֹר ז֣וּ לְעוֹלָֽם׃

Translitterasjon

You YHWH tišmərēm tiṣṣərenûšnû from the dôr zû to ʿôlām

Grammatikkdetaljer

• *ʾattāh*: 2nd person masculine singular pronoun - you
• *YHWH*: proper name - LORD
• *tišmərēm*: qal imperfect, 2nd person masculine singular with 3rd person masculine plural suffix - you will keep them
• *tiṣṣərenûšnû*: qal imperfect, 2nd person masculine singular with 3rd person masculine singular suffix - you will preserve him/it
• *dôr*: masculine singular noun with definite article - the generation
• *zû*: demonstrative pronoun - this
• *ʿôlām*: masculine singular noun with prefixed preposition - forever/eternally

Ordbetydninger

• *tišmərēm*: keep them/guard them/protect them
• *tiṣṣərenûšnû*: preserve us/protect him/guard it
• *dôr zû*: this generation/such a generation
• *ʿôlām*: forever/eternally/without end

Henviste vers

• Dom 9:18-57 : 18 og I ere opstandne imod min Faders Huus idag og have ihjelslaget hans Sønner, halvfjerdsindstyve Mænd, paa een Steen, og I have gjort Abimelech, hans Tjenesteqvindes Søn, til Konge over Mændene i Sichem, fordi han er eders Broder — 19 have I handlet ret og redeligen mod Jerubbaal og mod hans Huus paa denne Dag, da værer glade over Abimelech, og han være ogsaa glad over eder. 20 Men hvis ikke, da udkomme Ild fra Abimelech og fortære Mændene i Sichem og Millo Huus! der udkomme og Ild fra Mændene i Sichem og af Millo Huus og fortære Abimelech! 21 Og Jotham flyede, ja han flyede hasteligen og gik til Beer; og han boede der fra sin Broders Abimelechs Ansigt. 22 Og Abimelech var Fyrste over Israel tre Aar. 23 Og Gud sendte en ond Villie imellem Abimelech og imellem Mændene i Sichem, og Mændene i Sichem handlede troløst imod Abimelech; 24 at den Vold imod de halvfjerdsindstyve Jerubbaals Sønner skulde komme, og deres Blod skulde lægges paa Abimelech, deres Broder, som havde ihjelslaget dem, og paa Mændene i Sichem, som havde styrket hans Hænder til at ihjelslaae sine Brødre. 25 Og de Mænd i Sichem satte sig et Baghold paa Bjergenes Toppe, og de røvede hver, der gik forbi paa Veien hos dem; og det blev Abimelech tilkjendegivet. 26 Men Gaal, Ebeds Søn, kom, og hans Brødre, og de gik over til Sichem; og de Mænd i Sichem forlode sig paa ham. 27 Og de gik ud paa Marken og høstede deres Viingaarde, og traadte (Viindruerne) og gjorde sig Forlystelser; og de kom i deres Guders Huus, og aade og drak, og bandte Abimelech. 28 Og Gaal, Ebeds Søn, sagde: Hvo er Abimelech? og hvo er Sichem, at vi skulde tjene ham? er han ikke Jerubbaals Søn, og Sebul hans Befalingsmand? tjener I med Hemors, Sichems Faders, Folk! men vi, hvorfor skulde vi tjene ham? 29 Og hvo vil give dette Folk under min Haand, saa vil jeg (letteligen) bortskaffe Abimelech; og han sagde til Abimelech: Formeer din Hær og drag ud! 30 Der Sebul, den Øverste i Staden, hørte Gaals, Ebeds Søns, Ord, da optændtes hans Vrede. 31 Og han sendte Bud til Abimelech med Svig og lod sige: See, Gaal, Ebeds Søn, og hans Brødre ere komne til Sichem, og see, de med Staden handle fjendtlig imod dig. 32 Saa gjør dig nu rede om Natten, du og Folket, som er hos dig, og luur paa Marken. 33 Og det skal skee, om Morgenen, naar Solen gaaer op, da staa aarle op og overfald Staden; og see, naar han og det Folk, som er hos ham, drage ud til dig, da maa du gjøre ved ham, saasom din Haand finder. 34 Og Abimelech stod op om Natten, og alt det Folk, som var hos ham, og de lurede paa Sichem med fire Hobe. 35 Og Gaal, Ebeds Søn, gik ud og stod for Døren af Stadsporten; men Abimelech og det Folk, som var med ham, stod op fra Bagholdet. 36 Og der Gaal saae Folket, da sagde han til Sebul: See, der kommer et Folk ned af Bjergenes Toppe; da sagde Sebul til ham: Du anseer Skyggen af Bjergene som Folk. 37 Og Gaal blev ved ydermere at tale og sagde: See, der kommer Folk ned fra midt af Landet, og en Hob kommer fra Veien til Dagvælgernes Lund. 38 Da sagde Sebul til ham: Hvor er nu din Mund, du, som sagde: Hvo er Abimelech, at vi skulde tjene ham? Er ikke dette det Folk, som du foragtede? Kjære, gak nu ud og strid imod det. 39 Og Gaal gik ud frem for Mændene i Sichem, og stred imod Abimelech. 40 Men Abimelech forfulgte ham, og han flyede for hans Ansigt; og der faldt mange Ihjelslagne indtil Portens Dør. 41 Og Abimelech blev i Aruma; men Sebul uddrev Gaal og hans Brødre, at de maatte ikke blive i Sichem. 42 Og det skede om anden Dagen, da gik Folket ud paa Marken; og de gave Abimelech det tilkjende. 43 Da tog han Folket og deelte dem i tre Hobe, og lurede paa Marken; og han saae, og see, Folket udgik af Staden, og han opreiste sig imod dem og slog dem. 44 Og Abimelech og de Hobe, som vare hos ham, overfaldt dem og stillede sig for Stadens Ports Dør, og to Hobe overfaldt alle dem, som vare paa Marken, og sloge dem. 45 Da stred Abimelech imod Staden den samme ganske Dag, og indtog Staden og ihjelslog Folket, som der var udi; og han nedbrød Staden og besaaede den med Salt. 46 Der alle Mændene i det Taarn i Sichem hørte det, da gik de ind i Beriths Guds Huses faste (Taarn). 47 Og det kundgjordes Abimelech, at alle Mændene af Taarnet i Sichem havde samlet sig. 48 Da gik Abimelech op paa det Bjerg Zalmon, han og alt Folket, som var med ham, og Abimelech tog Øxen i sin Haand og hug en Green af Træerne, og løftede den op og lagde den paa sin Axel; og han sagde til Folket, som var med ham: Hvad I saae, jeg gjorde, det skynder eder at gjøre, som jeg. 49 Da hug ogsaa alt Folket hver sin Green af, og de gik efter Abimelech, og lagde dem op til det faste (Taarn) og satte Ild paa det faste (Taarn) med dem; at ogsaa alle Mænd af det Taarn i Sichem døde, ved tusinde Mænd og Qvinder. 50 Saa drog Abimelech til Thebez; og han leirede sig mod Thebez, og indtog den. 51 Men der var et stærkt Taarn midt i Staden, og derhen flyede alle Mændene og Qvinderne, ja alle Mændene i Staden, og lukkede til efter sig; og de stege op paa Taget af Taarnet. 52 Da kom Abimelech til Taarnet og stred derimod; og han kom nær indtil Døren paa Taarnet, at han vilde opbrænde det med Ild. 53 Men en Qvinde kastede et Stykke af en Møllesteen paa Abimelechs Hoved og knuste hans Hovedpande. 54 Da raabte han hasteligen ad den unge Karl, som bar hans Vaaben, og sagde til ham: Drag dit Sværd ud og slaa mig ihjel, at de skulle ikke sige om mig: En Qvinde slog ham ihjel; og hans den unge Karl stak ham igjennem, og han døde. 55 Da de israelitiske Mænd saae, at Abimelech var død, da gik de hver til sit Sted. 56 Saa lod Gud Abimelechs Ondskab komme tilbage, som han havde gjort imod sin Fader, der han ihjelslog sine halvfjerdsindstyve Brødre. 57 Og al Sichems Mænds Ondskab lod Gud komme tilbage paa deres Hoved; og Jothams, Jerubbaals Søns, Forbandelse kom over dem.
• 1 Sam 18:17-18 : 17 Og Saul sagde til David: See, min ældste Datter Merab, hende vil jeg give dig til Hustru, vær ikkun en duelig Mand for mig og strid Herrens Krige; thi Saul sagde: Min Haand skal ikke være paa ham, men Philisternes Haand skal være paa ham. 18 Og David sagde til Saul: Hvo er jeg, og hvad er mit Liv, (ja) min Faders Slægt i Israel, at jeg skulde blive Kongens Svoger?
• Est 3:6-9 : 6 Og han foragtede det for sine Øine at lægge Haand paa Mardochæus alene, thi de havde givet ham Mardochæi Folk tilkjende, men Haman søgte at ødelægge alle Jøderne, som vare udi Ahasveri Rige, Mardochæi Folk. 7 I den første Maaned, det er Nisan Maaned, i Ahasveri tolvte Aar, kastede man Pur, det er Lodden, for Hamans Ansigt fra Dag til Dag og fra Maaned til den tolvte Maaned, det er Adar Maaned. 8 Thi Haman havde sagt til Kong Ahasverus: Her er eet Folk adspredt og deelt iblandt Folkene i alle dine Rigers Landskaber, og deres Love ere anderledes end ethvert Folks, de gjøre og ikke efter Kongens Love, derfor er det ikke Kongen nyttigt at lade dem (saa) blive. 9 Dersom (det synes) godt for Kongen, saa lad skrives, at man omkommer dem; saa vil jeg veie ti tusinde Centner Sølv i deres Hænder, som gjøre Gjerningen, at føre dem i Kongens Skatkammer. 10 Da tog Kongen sin Ring af sin Haand og gav Haman, Hammedathas Søn, den Agagiter, Jødernes Fjende, den. 11 Og Kongen sagde til Haman: Det Sølv skal være dig givet, Folket ogsaa, at gjøre dermed, saasom godt (synes) for dine Øine. 12 Da bleve Kongens Skrivere kaldte i den første Maaned, paa den trettende Dag i den, og der blev skrevet efter alt det, som Haman befoel, til Kongens Statholdere og til Fyrsterne, som vare over hvert Landskab, og til hvert Folks Øverster, til hvert Landskab efter dets Skrift, og til hvert Folk efter dets Tungemaal; i Kong Ahasveri Navn blev det skrevet og beseglet med Kongens Ring. 13 Og Brevene bleve sendte formedelst Løbere til alle Kongens Landskaber om at ødelægge, at ihjelslaae og at omkomme alle Jøderne, baade Unge og Gamle, smaae Børn og Qvinder, paa een Dag, paa den tolvte Maaneds trettende Dag, det er Adar Maaned, og at røve, deres Bytte. 14 Skriftens Indhold var, at en Lov skulde gives i alle og ethvert Landskab aabenbarlig for alle Folk, at de skulde være rede til den samme Dag. 15 Løberne gik ud og skyndte sig efter Kongens Ord, og den Lov blev given i Susan, Slottet; og Kongen og Haman satte sig til at drikke, og den Stad Susan blev forvirret.
• Job 30:8 : 8 (de, som vare) en Daares Børn, ja den Navnløses Børn, som vare udjagne af Landet.
• Sal 55:10-11 : 10 Herre! opslug (dem), adskil deres Tunge; thi jeg haver seet Vold og Trætte i Staden. 11 De gaae Dag og Nat omkring den paa dens Mure, og der er Uret og Møie inden i den.
• Ordsp 29:12 : 12 (Naar der er) en Regent, som agter paa Løgns Ord, (da blive) alle hans Tjenere ugudelige.
• Jes 32:4-6 : 4 Og deres Hjerte, som hastede (formeget), skal forstaae Kundskab, og de Læspendes Tunge skal haste til at tale (heel) forstaaelige (Ord). 5 En Daare skal ikke ydermere kaldes rund, og en Karrig ei kaldes rig. 6 Thi en Daare taler Daarlighed, og hans Hjerte gjør Uret, at komme Hykleri afsted og at tale Vildfarelse imod Herren, at lade en hungrig Sjæl blive tom og lade en tørstig fattes Drik.
• Dan 11:21 : 21 Siden skal der staae i hans Sted en Foragtet, hvilken de ikke skulle give Rigers Majestæt, men han skal komme med Stilhed og bemægtige sig Riget med smigrende (Ord).
• Hos 5:11 : 11 Ephraim lider Vold og knuses med Dom; thi han vilde (saa have det), han vandrede efter Menneskebud.
• Mika 6:16 : 16 Thi man haver holdt ved Omri Skikke og al Achabs Huses Gjerning, og I vandrede i deres Raad, paa det jeg skal gjøre dig til Forskrækkelse, og dens Indbyggere til Hvidsel, og I skulle bære mit Folks Forsmædelse.
• Mark 14:63-65 : 63 Da sønderrev den Ypperstepræst sine Klæder og sagde: Hvad have vi længere Vidner behov? 64 I have hørt Guds-Bespottelsen; hvad tykkes eder? Men de fordømte ham alle at være skyldig at døe. 65 Og Nogle begyndte at bespytte ham, og skjule hans Ansigt, og slaae ham med Næver og sige til ham: Spaa! Ogsaa Tjenerne sloge ham paa Munden.