Salmene 102:25
Jeg sagde: Min Gud, optag mig ikke midt i mine Dage! dine Aar ere fra Slægt til Slægter.
Jeg sagde: Min Gud, optag mig ikke midt i mine Dage! dine Aar ere fra Slægt til Slægter.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10 Og: Du, Herre! grundfæstede Jorden fra Begyndelsen, og Himlene ere dine Hænders Gjerninger.
11 De skulle forgaae, men du bliver ved, og de skulle alle blive gamle som et Klædebon;
12 ja som et Klæde skal du sammenrulle dem, og de skulle omskiftes; men du, du er den samme, og dine Aar skulle ikke aflade.
5 Han grundfæstede Jorden paa sine Grundvolde, at den ikke skal ryste evindelig og altid.
11 Du, du haver sønderstødt Rahab som En, der er ihjelslagen; du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
1 Mose, den Guds Mands, Bøn. Herre! du, du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.
2 Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, ja fra Evighed til Evighed er du, Gud.
24 Han ydmygede min Kraft paa Veien, han forkortede mine Dage.
26 Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene ere dine Hænders Gjerning.
27 De, de skulle forgaae, men du, du bestaaer, og de, de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som et Klæde, og de skulle omskiftes.
2 Fra den Tid er din Throne fast; du er af Evighed.
4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, om du kjender Forstand!
5 Hvo haver sat dens Maal, efterdi du veed det, eller hvo udstrakte Snoren over den?
6 Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede, eller hvo lagde dens Hjørnesteen,
3 Af de spæde og diende (Børns) Mund grundfæstede du en Magt for dine Fjenders Skyld, for at komme Fjenden til at høre op, og den, som vil hevne sig.
21 Monne I ikke ville forstaae? monne I ikke ville høre? er det ikke forkyndt eder af Begyndelsen? have I ikke forstaaet det, fra Jordens Grundvolde (bleve lagte)?
5 Jeg kom de Dage fra fordum (Tid) ihu, jeg grundede paa al din Gjerning, jeg talede om dine Hænders Gjerning.
12 (Han er den,) som gjorde Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom og udbredte Himlene ved sin Forstand.
90 Din Sandhed (varer) fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den skal bestaae.
152 Jeg haver fra fordum (Tid) vidst om dine Vidnesbyrd, at du haver grundfæstet dem evindeligen.
15 Den, som haver gjort Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom, og udbredte Himmelen ved sin Forstand,
25 Før Bjergene bleve nedsænkede, førend Høiene (bleve til), er jeg født.
26 Han havde ikke endda gjort Jorden eller Gaderne eller det Første i Jorderiges (meget) Støv.
13 Ja, min Haand haver grundfæstet Jorden, og min høire Haand haver maalt Himlene; naar jeg raaber til dem, skulle de staae tilhobe.
4 paa de ti Strænge og paa Psalteret, paa Higgajon med Harpe.
5 Thi, Herre! du glædede mig ved din Gjerning; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gjerninger.
19 Herren grundfæstede Jorden ved Viisdom, han beredte Himlene ved Forstand,
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
6 som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, han, som holder Love evindelig,
12 Dog er Gud min Konge fra fordum (Tid), som gjør megen Frelse midt paa Jorden.
1 Herre! du er min Gud, jeg vil ophøie dig, jeg vil bekjende dit Navn, thi du gjorde en underlig Ting; de Anslag, (som du haver sagt) længe tilforn, ere Trofasthed og Sandhed.
8 Dine Hænder gjøre mig Smerte, endskjøndt de have skabt mig; (de have gjort mig) trindt om, dog vil du opsluge mig.
2 Thi han, han grundfæstede den paa Havene, og beredte den paa Floderne.
15 I ere velsignede for Herren, som haver gjort Himmel og Jord.
16 Himlene, (ja) Himlene høre Herren til, men Jorden gav han Menneskens Børn.
6 Og du haver ladet ham lidet blive ringere end Englene, men du skal krone ham med Ære og Hæder.
17 Og Herrens, vor Guds, Liflighed være over os, og befæst du vore Hænders Gjerning hos os; ja, befæst vore Hænders Gjerning!
50 Haver ikke min Haand gjort alt dette?
2 Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Gardin.
4 Disse ere Himmelens og Jordens Oprindelser, der de skabtes, paa den Dag Gud Herren gjorde Jorden og Himmelen,
24 Herre, hvormange ere dine Gjerninger! du gjorde dem alle viseligen; Jorden er fuld af dine Eiendomme.
30 Udsender du din Aand, skabes de, og du fornyer Jordens Skikkelse.
31 Herrens Ære skal være evindelig, Herren skal glædes i sine Gjerninger.
12 Mine Dage ere som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
12 Jeg, jeg gjorde Jorden og skabte Mennesker derpaa, mine Hænder udbredte Himmelen, og jeg bød over al dens Hær.
17 Gud! du haver lært mig fra min Ungdom, og indtil nu kundgjør jeg dine underlige Ting.
4 Veed du (ikke) dette, (at det er gaaet saa til) fra Evighed, siden (Gud) satte Mennesket paa Jorden,
5 han, som gjorde Himlene med Forstand, thi hans Miskundhed er evindelig;
5 Du holdt mine Øine vaagne, jeg var bekymret og talede ikke.
2 Jeg vil synge om Herrens Miskundheder evindeligen, jeg vil kundgjøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.