Ordspråkene 8:26
Han havde ikke endda gjort Jorden eller Gaderne eller det Første i Jorderiges (meget) Støv.
Han havde ikke endda gjort Jorden eller Gaderne eller det Første i Jorderiges (meget) Støv.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
22 Herren eiede mig i sin Veis Begyndelse, før han gjorde Noget, (ja) før den (Tid).
23 Jeg er salvet af Evighed, fra det Første, fra Jordens Begyndelse.
24 Jeg er født, da Afgrundene ikke vare, da Kilder ikke vare, som have meget Vand.
25 Før Bjergene bleve nedsænkede, førend Høiene (bleve til), er jeg født.
27 Der han beredte Himlene, (da) var jeg der; der han med Cirkel aftegnede oven over Afgrunden,
28 der han befæstede (de øverste) Skyer oventil, der han befæstede Afgrundens Kilder,
29 der han satte Havet sit beskikkede (Maal), og at Vandene skulde ikke gaae over hans Befaling, der han beskikkede Jordens Grundvolde,
30 da var jeg hos ham (som) den, der opfostrer, og var (hans) store Lyst hver Dag, som legede altid for hans Ansigt,
31 som legede paa hans Jords Kreds, og min store Lyst var hos Menneskens Børn.
4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, om du kjender Forstand!
5 Hvo haver sat dens Maal, efterdi du veed det, eller hvo udstrakte Snoren over den?
6 Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede, eller hvo lagde dens Hjørnesteen,
7 der Morgenstjerner sang tillige, og alle Guds Børn raabte (for Glæde)?
8 Og (hvo) bedækkede Havet med Døre, der det udbrast og vilde udgaae (som) af (Moders) Liv?
2 Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, ja fra Evighed til Evighed er du, Gud.
10 Og: Du, Herre! grundfæstede Jorden fra Begyndelsen, og Himlene ere dine Hænders Gjerninger.
21 Monne I ikke ville forstaae? monne I ikke ville høre? er det ikke forkyndt eder af Begyndelsen? have I ikke forstaaet det, fra Jordens Grundvolde (bleve lagte)?
22 (Han er) den, som sidder over Jordens Kreds, og de, som boe derpaa, ere som Græshopper; (han er) den, som udstrækker Himlene som et tyndt (Tæppe), og udbreder dem som et Paulun at boe udi,
23 Jeg saae Landet, og see, det var øde og tomt; og (jeg saae) til Himlene, og deres Lys (var der) ikke.
24 Jeg saae Bjergene, og see, de bævede, og alle Høiene skjælvede.
25 Jeg sagde: Min Gud, optag mig ikke midt i mine Dage! dine Aar ere fra Slægt til Slægter.
4 Disse ere Himmelens og Jordens Oprindelser, der de skabtes, paa den Dag Gud Herren gjorde Jorden og Himmelen,
5 og (gjorde) allehaande smaae Træer paa Marken, da de endnu ikke vare paa Jorden, og allehaande Urter paa Marken, da de endnu ikke vare oprundne; thi Gud Herren havde ikke ladet regne paa Jorden, og der var intet Menneske, som dyrkede Jorden.
12 (Han er den,) som gjorde Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom og udbredte Himlene ved sin Forstand.
7 Mon du være født (som) det første Menneske, og er du avlet førend Høiene?
15 Mine Been vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigen virket nede paa Jorden.
16 Dine Øine saae mig, der jeg endnu var uformet, og disse Ting vare allesammen skrevne i din Bog, de Dage, som bleve dannede, da (der endnu) ikke var een af dem.
15 Den, som haver gjort Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom, og udbredte Himmelen ved sin Forstand,
1 I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.
2 Og Jorden var øde og tom, og der var mørkt ovenover Afgrunden, og Guds Aand svævede ovenover Vandene.
19 Herren grundfæstede Jorden ved Viisdom, han beredte Himlene ved Forstand,
7 (Men) nu ere de skabte, og ikke fra den (Tid), og før (denne) Dag have I ikke hørt dem, paa det du skal ikke sige: See, dem vidste jeg.
3 Af de spæde og diende (Børns) Mund grundfæstede du en Magt for dine Fjenders Skyld, for at komme Fjenden til at høre op, og den, som vil hevne sig.
5 Han grundfæstede Jorden paa sine Grundvolde, at den ikke skal ryste evindelig og altid.
6 Han stod og maalte Landet, han saae til og kom Hedningerne til at springe, og evige Bjerge bleve adspredte, de evige Høie bøiede sig; hans Gange ere evige.
8 som alene udbreder Himmelen og træder paa Havets Bølger,
11 Du, du haver sønderstødt Rahab som En, der er ihjelslagen; du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
4 Veed du (ikke) dette, (at det er gaaet saa til) fra Evighed, siden (Gud) satte Mennesket paa Jorden,
38 naar Støvet bliver støbt til at vorde fast, og Klimperne hænge (ved hverandre)?
16 eller jeg havde ikke været til som et skjult utidigt Foster, som de spæde Børn, der ikke have seet Lyset.
7 Han udbreder Norden over det Øde, han hænger Jorden paa Intet.
5 Saa sagde den Herre Gud, som skabte Himlene og udbredte dem, som udstrakte Jorden og dens Grøder, som giver Folket derpaa Aande, og dem en Aand, som gaae derpaa:
25 Haver du ikke hørt, at jeg haver gjort det for lang Tid siden, at jeg haver dannet det i gamle Dage? nu haver jeg ladet det komme, og det skal være til at ødelægge de faste Stæder, at de blive til ødelagte Steenhobe.
6 Og du haver ladet ham lidet blive ringere end Englene, men du skal krone ham med Ære og Hæder.
7 Du gjør, at han hersker over dine Hænders Gjerninger, du haver lagt Alting under hans Fødder,
12 Hvo haver maalet Vandet med sin Næve, og afmaalet Himmelen med et Spand, og fattet Jordens Støv med en Tredingsmaade, og veiet Bjergene med Vægten, og Høiene med Vægtskaaler?
26 Haver du ikke hørt, at jeg haver gjort det for lang Tid siden, at jeg haver dannet det i gamle Dage? nu haver jeg ladet det komme, og det skal være til at ødelægge de faste Stæder, (at de blive) til ødelagte Steenhobe.
8 Dine Hænder gjøre mig Smerte, endskjøndt de have skabt mig; (de have gjort mig) trindt om, dog vil du opsluge mig.
6 Himlene ere gjorte ved Herrens Ord, og al deres Hær ved hans Munds Aand.
8 (Den er saa) høi som Himmelen, hvad vil du gjøre? (den er) dybere end Helvede, hvad kan du vide?