Salmenes bok 104:19
Han gjorde Maanen til bestemte Tider; Solen veed sin Nedgang.
Han gjorde Maanen til bestemte Tider; Solen veed sin Nedgang.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20Du gjør Mørke, at der bliver Nat; i den udkrybe alle (vilde) Dyr i Skoven,
5Og Solen gaaer op, og Solen gaaer ned, og den higer til sit Sted, der hvor den gaaer op (igjen).
16Dagen (hører) dig til, Natten (hører) dig ogsaa til; du, du beredte Lyset og Solen.
17Du, du satte alle Jordens Grendser; Sommer og Vinter, dem dannede du.
22(Naar) Solen gaaer op, samles de, og de ligge i deres Huler.
23Da gaaer Mennesket ud til sin Gjerning og til sin Tjeneste indtil Aftenen.
4(Der er) ingen Tale og ei Ord, (med hvilke) deres Røst jo er hørt.
5Deres Maalesnor er udgangen over al Jorden, og deres Taler til Jorderiges Ende; han satte et Paulun for Solen i dem.
6Og den gaaer ud som en Brudgom af sit Brudehuus; den glæder sig som en vældig (Stridsmand) til at løbe (sin) Bane.
8Solen til at regjere om Dagen, thi hans Miskundhed er evindelig,
9Maanen og Stjernerne til at regjere om Natten, thi hans Miskundhed er evindelig;
35Saa sagde Herren, som giver Solen til Dagslys, Maanens og Stjernernes Skikke til Nattelys, han, som adskiller Havet, at dets Bølger bruse, Herre Zebaoth er hans Navn:
14og af Solens Grødes kostelige (Frugt), og af Maanens Fremførelses kostelige (Frugt),
14Og Gud sagde: Der vorde Lys paa Himmelens udstrakte Befæstning, at gjøre Skilsmisse imellem Dagen og imellem Natten; og de skulle være til Tegn og til bestemte Tider, og til Dage og Aar.
15Og de skulle være til Lys i Himmelens udstrakte Befæstning, til at lyse over Jorden; og det skede saa.
16Og Gud gjorde de to store Lys: det store Lys at regjere Dagen, og det lille Lys at regjere Natten, og Stjernerne.
17Og Gud satte dem i Himmelens udstrakte Befæstning, til at lyse over Jorden,
18og til at regjere om Dagen og om Natten, og til at skille imellem Lyset og imellem Mørket; og Gud saae, at det var godt.
1Til Sangmesteren; Davids Psalme.
2Himlene fortælle Guds Ære, og den udstrakte Befæstning forkynder hans Hænders Gjerning.
6Solen skal ikke stikke dig om Dagen, eller Maanen om Natten.
7han, som taler til Solen, og den gaaer ikke op, og besegler for Stjernerne,
8som alene udbreder Himmelen og træder paa Havets Bølger,
9som gjør Arcturus, Orion og Syvstjernen og de (inderste) Kamre mod Sønden,
10Han haver cirklet med (en vis) Skik oven over Vandet, indtil Lys med Mørke skal faae Ende.
8Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.
9Du satte Grændse (for dem), derover skulle de ikke gaae, de skulle ikke igjen skjule Jorden.
3Af de spæde og diende (Børns) Mund grundfæstede du en Magt for dine Fjenders Skyld, for at komme Fjenden til at høre op, og den, som vil hevne sig.
12Haver du i dine Dage budet Morgenen? haver du viist Morgenrøden sit Sted?
26dersom jeg haver seet til Lyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaaer herlig,
2medens Solen og Lyset og Maanen og Stjernerne ikke endnu blive mørke, ei heller de tykke Skyer komme tilbage efter Regnen;
18De høie Bjerge ere for Steengjederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne.
10Thi Stjernerne paa Himmelen og deres Orion skulle ikke lade deres Lys skinne; Solen skal formørkes, naar den opgaaer, og Maanen ikke lade sit Lys skinne.
3Lover ham, Sol og Maane, lover ham, alle lyse Stjerner!
37Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Throne som Solen for mig.
15Veed du, naar Gud lægger (Saadant) paa dem, og naar han lader sin Skyes Lys skinne?
16Veed du, hvorledes de tykke (Skyer) hænge (som i Vægtskaaler)? hans underlige Ting, (som er) fuldkommen i al Kundskab?
12De gjøre Nat til Dag, (at jeg kan ikke sove,) og Lyset er nær (ved at vige) for Mørkets Skyld.
1Asaphs Psalme. Den (stærke) Gud, Gud Herren, haver talet og kaldet Jorden fra Solens Opgang til dens Nedgang.
11Sol (og) Maane stode (stille i deres) Bolig; med Lyset fore dine Pile derhen, med Skinnet (foer) dit blinkende Spyd.
19Herren grundfæstede Jorden ved Viisdom, han beredte Himlene ved Forstand,
20Ved hans Kundskab ere Afgrundene adskilte, og (ved den) dryppe Skyer med Dug.
7Lyset er og sødt, og det er lysteligt for Øinene at see Solen.
8som stiller Havets Brusen, (ja) Bølgernes Brusen derudi og Folkets Bulder.