Forkynneren 1:5

Original Norsk Bibel 1866

Og Solen gaaer op, og Solen gaaer ned, og den higer til sit Sted, der hvor den gaaer op (igjen).

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 19:4-6 : 4 (Der er) ingen Tale og ei Ord, (med hvilke) deres Røst jo er hørt. 5 Deres Maalesnor er udgangen over al Jorden, og deres Taler til Jorderiges Ende; han satte et Paulun for Solen i dem. 6 Og den gaaer ud som en Brudgom af sit Brudehuus; den glæder sig som en vældig (Stridsmand) til at løbe (sin) Bane.
  • Hab 3:11 : 11 Sol (og) Maane stode (stille i deres) Bolig; med Lyset fore dine Pile derhen, med Skinnet (foer) dit blinkende Spyd.
  • 1 Mos 8:22 : 22 Saa længe Jorden bliver endnu, skal Sæd og Høst, og Frost og Hede, og Sommer og Vinter, og Dag og Nat ikke aflade.
  • Jos 10:13-14 : 13 Saa var Solen stille, og Maanen blev staaende, indtil Folket havde hevnet sig paa sine Fjender; er det ikke skrevet i den Oprigtiges Bog? saa blev Solen staaende midt paa Himmelen og ilede ikke til at gaae ned henved en heel Dag. 14 Og der var ingen Dag som denne, (hverken) før den eller efter den, at Herren hørte en Mands Røst; thi Herren stred for Israel.
  • Sal 42:1 : 1 Til Sangmesteren; (en Psalme), som giver Underviisning, for Korahs Børn.
  • Sal 89:36-37 : 36 Jeg svoer eengang ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David: 37 Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Throne som Solen for mig.
  • Sal 104:19-23 : 19 Han gjorde Maanen til bestemte Tider; Solen veed sin Nedgang. 20 Du gjør Mørke, at der bliver Nat; i den udkrybe alle (vilde) Dyr i Skoven, 21 de unge Løver, som brøle efter Rov og for at søge deres Føde af Gud. 22 (Naar) Solen gaaer op, samles de, og de ligge i deres Huler. 23 Da gaaer Mennesket ud til sin Gjerning og til sin Tjeneste indtil Aftenen.
  • Jer 33:20 : 20 Saa sagde Herren: Dersom I kunne rygge min Pagt med Dagen og min Pagt med Natten, og at der ikke bliver Dag og Nat i deres Tid,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Fork 1:1-4
    4 vers
    83%

    1 Prædikerens, Davids Søns, Kongen i Jerusalems, Ord:

    2 (Det er) idel Forfængelighed, sagde Prædikeren, idel Forfængelighed, (det er) altsammen Forfængelighed.

    3 Hvad Fordeel haver Mennesket i al sin Møie, som det bemøier sig med under Solen?

    4 En Slægt gaaer, og en (anden) kommer, men Jorden staaer evindelig.

  • Fork 1:6-7
    2 vers
    83%

    6 Den gaaer mod Sønden, og gaaer omkring mod Norden; Veiret gaaer (stedse) om og om, og farer frem, og Veiret kommer tilbage efter sine Omgange.

    7 Alle Bække løbe i Havet, dog (bliver) Havet ikke fuldt; til det Sted, fra hvilket Floderne løbe, derhen gaae de igjen tilbage.

  • Fork 1:9-10
    2 vers
    76%

    9 Hvad som var, det Samme skal vorde, og hvad som er skeet, det Samme skal skee, og der er slet intet Nyt under Solen.

    10 Er der Noget, om hvilket man kan sige: See, dette er Nyt? det var allerede i de forrige Tider, som have været før os.

  • Fork 5:16
    76%

    16 at han og maatte æde i Mørke alle sine Dage, baade med megen Græmmelse og sin Sygdom og Fortørnelse?

  • Fork 11:7-8
    2 vers
    76%

    7 Lyset er og sødt, og det er lysteligt for Øinene at see Solen.

    8 Men enddog et Menneske lever mange Aar (og) glæder sig i dem alle, kommer han dog de mørke Dage ihu, thi de ere mange, (og) alt det, der vederfares, er Forfængelighed.

  • Jak 1:11
    76%

    11 Thi Solen gik op med Hede og gjorde Græsset vissent, og Blomsteret derpaa faldt af, og den deilige Skikkelse, som var at see derpaa, blev fordærvet. Saaledes skal og den Rige visne i sine Veie.

  • Fork 12:2
    76%

    2 medens Solen og Lyset og Maanen og Stjernerne ikke endnu blive mørke, ei heller de tykke Skyer komme tilbage efter Regnen;

  • Sal 19:4-6
    3 vers
    75%

    4 (Der er) ingen Tale og ei Ord, (med hvilke) deres Røst jo er hørt.

    5 Deres Maalesnor er udgangen over al Jorden, og deres Taler til Jorderiges Ende; han satte et Paulun for Solen i dem.

    6 Og den gaaer ud som en Brudgom af sit Brudehuus; den glæder sig som en vældig (Stridsmand) til at løbe (sin) Bane.

  • Sal 104:19
    75%

    19 Han gjorde Maanen til bestemte Tider; Solen veed sin Nedgang.

  • Sal 104:22-23
    2 vers
    74%

    22 (Naar) Solen gaaer op, samles de, og de ligge i deres Huler.

    23 Da gaaer Mennesket ud til sin Gjerning og til sin Tjeneste indtil Aftenen.

  • Sal 103:16
    74%

    16 Naar Veir farer over det, da er det ikke (mere), og dets Sted kjender det ikke mere.

  • Fork 3:20-21
    2 vers
    74%

    20 De fare alle til eet Sted, de bleve alle af Støv, og de komme alle til Støv igjen.

    21 Hvo fornemmer, at Menneskens Børns Aand, den farer høit op, og Dyrs Aand, at den farer ned under Jorden?

  • Fork 3:1
    74%

    1 Alting haver en bestemt Tid, og alt (det, som man haver) Lyst til under Himmelen, haver (sin) Tid.

  • Fork 4:7
    73%

    7 Og jeg, jeg vendte mig om og saae en Forfængelighed under Solen:

  • Fork 4:15-16
    2 vers
    73%

    15 Jeg saae alle dem, som leve, som vandre under Solen, (at de holdt sig) til den Søn, der, som den Anden (efter Kongen), skulde staae i hans Sted.

    16 Der var ikke Ende paa alt det Folk, paa alt det, som var for dem, og Efterkommerne skulle dog ikke glædes i ham; visseligen, dette er ogsaa Forfængelighed og Aandsfortærelse.

  • Fork 6:4-5
    2 vers
    73%

    4 Thi det kommer med Forfængelighed og farer i Mørket, og dets Navn bliver skjult i Mørket.

    5 Det seer end ikke Solen, kjender den ei heller; dette haver større Rolighed end han.

  • Fork 1:14
    73%

    14 Jeg saae alle de Gjerninger, som ere gjorte under Solen, og see, det var alt Forfængelighed og Aandsfortærelse.

  • Job 9:7
    72%

    7 han, som taler til Solen, og den gaaer ikke op, og besegler for Stjernerne,

  • Fork 6:12
    72%

    12 Thi hvo veed, hvad Mennesket er godt i dette Liv, i hans Forfængeligheds Livs Dages Tal, hvilke han tilbringer som en Skygge? thi hvo vil kundgjøre et Menneske, hvad der skal skee efter ham under Solen?

  • Fork 12:7-8
    2 vers
    72%

    7 og Støvet kommer til Jorden igjen, som det var (før), og Aanden kommer til Gud igjen, som gav den.

    8 (Det er) idel Forfængelighed, sagde Prædikeren, (det er) altsammen Forfængelighed.

  • Sal 50:1
    72%

    1 Asaphs Psalme. Den (stærke) Gud, Gud Herren, haver talet og kaldet Jorden fra Solens Opgang til dens Nedgang.

  • Fork 2:20
    72%

    20 Derfor vendte jeg mig omkring at mistrøste mit Hjerte over alt det Arbeide, som jeg havde arbeidet under Solen.

  • Fork 3:15-16
    2 vers
    71%

    15 Det, som haver været, har allerede været, og det, som skal skee, har allerede været, og Gud søger det, som er fordrevet.

    16 Og jeg saae ydermere under Solen Dommens Sted, — der var Ugudelighed; og Retfærdigheds Sted, — der var Ugudelighed.

  • Job 14:2
    71%

    2 Han gaaer op som et Blomster og afskjæres, og han flyer som en Skygge og bestaaer ikke.

  • Sal 90:6
    71%

    6 Om Morgenen blomstrer det, og det omskiftes; om Aftenen afhugges det og tørres.

  • Job 14:11
    71%

    11 (Som) Vand bortløber af Havet, og (som) en Flod tørres bort og bliver tør,

  • Fork 2:11
    71%

    11 Da saae jeg om til alle mine Gjerninger, som mine Hænder havde gjort, og til det Arbeide, som jeg arbeidende havde gjort, og see, det var alt Forfængelighed og Aandsfortærelse, og der var ingen Fordeel under Solen.

  • Job 31:26
    71%

    26 dersom jeg haver seet til Lyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaaer herlig,

  • Fork 3:11
    70%

    11 Han gjorde Alting smukt i sin Tid, og lagde Verden i deres Hjerte, uden hvilken et Menneske ikke kan udfinde den Gjerning, som Gud haver gjort, fra Begyndelsen indtil Enden.

  • Fork 8:16
    70%

    16 Eftersom jeg gav mit Hjerte til at forstaae Viisdom og til at see den Møie, som skeer paa Jorden, at der er den, som ikke hverken Dag eller Nat seer Søvn i sine Øine,

  • Fork 6:1
    70%

    1 Der er en Ulykke, som jeg saae under Solen, og den er stor over Menneskene:

  • Job 7:9
    70%

    9 En Sky forgaaer og farer bort; ligesaa den, der farer ned til Graven, skal ikke komme op (igjen).

  • Fork 2:22
    70%

    22 Thi hvad haver dog Mennesket af alt sit Arbeide og af sit Hjertes Fortærelse, som han arbeider med under Solen?

  • Fork 8:10
    70%

    10 Saaledes haver jeg og seet de Ugudelige begravne; og de kom og gik fra et helligt Sted, og bleve glemte i Staden, de, som havde gjort Ret; dette er ogsaa Forfængelighed.